Ferieloven
Neden for følger en gennemgang af reglerne i ferieloven, som trådte i kraft d. 1. januar 2001.
Optjening af ferie
Optjeningsprincippet er baseret på en 5-dages-uge.
Regnestykket ser således ud:
2,08 dg. x 12 mdr. = 24,96 dg. svarende til 25 dg. = 5 uger optjent om året.
Lønmodtagere har ret til 25 dages ferie om året, uanset at de ikke har optjent til betalt ferie.En lønmodtager, som ikke har optjent ret til betalt ferie hos en arbejdsgiver, fradrages 4,8% af månedslønnen pr. dag, der holdes ferie.
Ovennævnte kan fraviges ved kollektiv overenskomst.
Afholdelse af ferie
Ferien afholdes i året, som går fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
Ferien afholdes med 5 dage om ugen, i princippet i hele dage.Hvis arbejdsugen er kortere end 5 dage, indgår de ugentlige arbejdsfrie dage tilsvarende i ferieugen i forholdsmæssigt omfang.
Det samme gælder, hvis man f.eks. arbejder i dag-, aften og nattevagter, og derudover har arbejdsfrie dage, skal arbejdsgiveren sørge for, at vagtdagene og arbejdsfrie dage indgår i ferien med en forholdsmæssigt antal.Ferie kan holdes på halve dage, når det aftales med lønmodtageren, og når den halve feriedag holdes i forbindelse med en halv fridag, i henhold til overenskomst eller kutyme, f.eks. 1. maj og Grundlovsdag.
Feriedage kan ikke lægges på danske helligdage eller på dage, som i forvejen er fridage eller på det ugentlige fridøgn, normalt søndag. Ferie kan heller ikke lægges på aftalte afspadseringsdage. Ferien kan heller ikke holdes på dage, hvor lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, f.eks. under barsel og aftjening af værnepligt. Hvis en lønmodtager normalt arbejder mandag til fredag, begynder ferien mandag morgen og slutter fredag ved normal arbejdstids ophør. Med andre ord er det den enkelte lønmodtagers normale arbejdstid, som er afgørende for, hvornår en ferie er påbegyndt og afsluttet.
Hvorvidt en lønmodtager kan kaldes på arbejde en weekend omkring en ferie, afhænger af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn, og af om der i henhold til ansættelsesaftalen eller overenskomst er hjemmel til at pålægge lønmodtageren at arbejde i weekender.Hvis en lønmodtager er syg, når ferien påbegyndes, er han ikke forpligtet at afholde den.
Sygemelding sker efter de i virksomheden gældende regler.Det er vigtigt, at man sikrer sig, at beskeden når frem i tide, og at man får dokumentation herfor, f.eks. via fax eller e-mail.
Når man bliver rask, er man forpligtet til at møde på arbejde igen, uanset at det sker inden for den aftalte ferieperiode. Dog kan lønmodtageren, hvis han bliver raskmeldt i løbet af den planlagte ferieperiode, afholde resten af ferien, hvis han meddeler arbejdsgiveren dette i forbindelse med, at han raskmelder sig. Hvis han først bliver rask efter udløbet af denne perioden, skal der aftales, hvornår erstatningsferie skal afholdes. Hvis man bliver rask og ikke kan genoptage arbejdet, fordi virksomheden er ferielukket, har man krav på fuld erstatningsferie.
Såfremt det er hovedferien på 3 uger, er det den, man har krav på et andet tidspunkt.
Strejke og lockout
Hvis man er i strejke eller er lockoutet, når ferien begynder, udskydes ferien.
Ferien kan kun holdes, hvis ferien er begyndt senest samtidigt med konfliktens start.Det formodes, at det samme gælder ulovlige eller overenskomststridige arbejdsstandsninger.
Hovedferien
Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng. Det drejer sig om hovedferien, som skal holdes i perioden 1. maj til
30. september. Benævnt ferieperioden. Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie at betragte som hovedferie.
Øvrige feriedage skal gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal de gives i sammenhæng. Dog kan øvrige feriedage gives som enkeltdage, hvis særlige driftmæssige omstændigheder taler herfor.Arbejdsgiveren skal efter forhandling så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal afholdes, herunder ønske fra lønmodtageren, om at afholde hovedferie i sit barns skolesommerferie.
Planlagt ferie kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde.Hvis dette finder sted, skal arbejdsgiveren erstatte økonomisk tab, f.eks. ved afbestilling af rejse.
Arbejdsgiveren kan aldrig forlange, at en lønmodtager skal afbryde en påbegyndt ferie.
Er du opsagt
En opsagt lønmodtager kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Det gælder også, uanset om der tidligere er aftalt ferie.
Er en lønmodtager fritstillet, anses ferie for afholdt. For hovedferiens vedkommende skal opsigelsesvarslet være over 3 måneder eller forlænget med det antal feriedage, som ønskes afholdt. Hvad angår øvrige feriedage er varslet 1 måned, og de kan lægges før hovedferien. Dog skal overført ferie, jf. neden for, afholdes før anden ferie. For den overførte ferie er varslet også 1 måned.Ovennævnte kan afviges ved individuel eller kollektiv aftale.
Overførsel af ferie
En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår, hvis der er hjemmel til det i følge kollektiv overenskomst.
Da det kun er optjent ferie ud over 20 dage, som kan overføres, skal ferieoverenskomsten danne grundlag for, at lønmodtageren sikres mindst 4 ugers optjent ferie.Det skal understreges, at aftalen sker mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager, under forudsætning af, at ovennævnte er opfyldt (hjemmel i overenskomsten).
Aftalen er kun gyldig, såfremt den er skriftlig og indgået inden ferieårets udløb den 30. april.Hvis man holder ferie med feriegodtgørelse i stedet for med løn, skal det meddeles den der administrer ferieordningen. Som udgangspunkt er det FerieKonto, eller hvis man er omfattet af en feriekortordning i henhold til kollektiv overenskomst. Meddelelsen skal være skriftlig og ske inden ferieårets udløb.
Hvis en lønmodtager fratræder, mister han retten til at holde mere end 5 ugers ferie, men skal have udbetalt det der ligger ud over 5 uger. Den, der administrerer feriegodtgørelsen udbetaler beløbet.
Overenskomster
En lønmodtager, som ikke i sit ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv overenskomst, men hvor der er indgået en overenskomst, som dækker det faglige område, kan aftale med arbejdsgiveren, at overenskomsten bringes i anvendelse for så vidt angår overførelse af ferie. Det er en betingelse, at der i overenskomsten er hjemmel til overførsel af ferie.
Hvis der er flere overenskomster som indeholder ferieoverførselsregler, som dækker det samme faglige område, anvendes den overenskomst, som omfatter flest lønmodtagere.En lønmodtager, som er ansat på et fagligt område, som ikke er overenskomstdækket, kan aftale med sin arbejdsgiver, at en overenskomst fra et andet fagligt område, som indeholder ferieoverførselsregler, bringes i anvendelse til overførsel af ferie.
En arbejdsgiver, som ønsker anvendelse af en overenskomst til ferieoverførsel for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, skal meddele skriftligt til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke overenskomster det drejer sig om samt hvilke personalegrupper, det omfatter.Der er mulighed for at fravige reglen om, at ferie holdes med 5 dage om ugen, således at ferien kan holdes i timer.
Hvis lønmodtageren har været ansat et helt optjeningsår, har han dog ret til at afholde 20 dages betalt ferie. Aftalen er overenskomstbaseret.
Løn under ferie og ferietillæg og feriegodtgørelse
En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller forlængere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.
Herudover får lønmodtageren et ferietillæg på 1% af lønnen i optjeningsåret. Ferietillægget udbetales senest samtidig med, at ferien starter. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt.Hvis arbejdstiden på ferietidspunktet afviger mere end 20% i forhold til optjeningsåret, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt.
Udbetaling af feriegodtgørelse
Lønmodtageren kan få udbetalt feriegodtgørelse uden at ferie holdes:
• Hvis han forlader arbejdsmarkedet af alders - eller helbredsmæssige grunde
• Hvis han flytter til udlandet og framelder sig CPR-registeret.• Hvis han ved fratræden har mere end 25 feriedage til gode.
Fra Feriekonto kan ved ferieårets begyndelse få udbetalt feriegodtgørelsesbeløbet, såfremt det ikke overstiger 1.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
I forbindelse med fratræden hos arbejdsgiveren kan lønmodtageren få udbetalt optjente feriegodtgørelsesbeløb, som ikke overstiger 500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis der opstår en feriehindring, som afskærer lønmodtageren i at afholde ferie inden for ferieåret, kan feriepengene komme til udbetaling. I henhold til feriebekendtgørelsen kan følgende forhold være en feriehindring:
• lønmodtagerens egen sygdom
• barsels- eller adoptionsorlov• ophold i udlandet
• overgang til selvstændigt erhverv• fængselsophold eller anden tvangsanbringelse
• deltagelse i konflikt• værnepligt
• tvist med arbejdsgiveren og dennes nægtelse til at udbetale feriepenge
Forældelse
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis kravet ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 15. maj efter ferieårets udløb.
Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 10. juli samme år søger kravet gennemført, f.eks. via sin organisation.
