• Princippet om at afholdelse af ferie ikke kan erstattes af kontanter er fortsat gældende, bortset fra den 5. ferieuge, hvis man kan få en aftale om det med sin arbejdsgiver.
• Lønmodtagere kan få udbetalt uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet drejer som om et ansættelsesforhold, som er ophørt eller vedrører den 5. ferieuge.
• Beløb på højst 1.500 kr., efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales som udgangspunkt automatisk
• Beløb på mindre end 3.000, efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan udbetales efter anmodning fra lønmodtageren
• Uhævet feriegodtgørelse, for allerede afholdt ferie, kan lønmodtageren anmode om kommer til udbetaling, uanset størrelsen af beløbet.
• Forældelsesfristerne for krav på feriepenge er ændret fra 15. maj til 30. september efter ferieårets udløb.
• Datoen for at gennemføre sagen ved en retssag eller lignende er ændret fra 10. juli til 30. november efter ferieårets udløb.
• Overførsel af den 5. ferieuge til et nyt ferieår, kan aftales mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, hvis der er adgang hertil i en overenskomst, eller lønmodtageren ikke er omfattet af en overenskomst.
Optjening af ferie
Optjeningsprincippet er baseret på en 5-dages-uge og omhandler to grundlæggende begreber:
• Optjeningsåret, som er fra 1. januar til 31. december
• Ferieåret, som er fra 1. maj til 30. april.
Regnestykket ser således ud:
2,08 dg. x 12 mdr. = 24,96 dg.
svarende til 25 dg. = 5 uger optjent om året.
Lønmodtagere har ret til 25 dages ferie om året, uanset at de ikke har optjent til betalt ferie.
En lønmodtager, som ikke har optjent ret til betalt ferie hos en arbejdsgiver, fradrages 4,8 % af månedslønnen pr. dag, der holdes ferie.
Afholdelse af ferie
Ferien afholdes i året, som går fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
Ferien afholdes med 5 dage om ugen, i princippet i hele dage. Princippet kan fraviges ved en kollektiv overenskomst, således at man aftaler, at ferien holdes i timer.
Hvis arbejdsugen er kortere end 5 dage, indgår de ugentlige arbejdsfrie dage tilsvarende i ferieugen i forholdsmæssigt omfang.
Det samme gælder, hvis man f.eks. arbejder i dag-, aften og nattevagter, og derudover har arbejdsfrie dage, skal arbejdsgiveren sørge for, at vagtdagene og arbejdsfrie dage indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal.
Ferie kan holdes på halve dage, når det aftales med lønmodtageren, og når den halve feriedag holdes i forbindelse med en halv fridag, i henhold til overenskomst eller kutyme, f.eks. 1. maj og Grundlovsdag.
Feriedage kan ikke lægges på danske helligdage eller på dage, som i forvejen er fridage eller på det ugentlige fridøgn, normalt søndag. Ferie kan heller ikke lægges på aftalte afspadseringsdage. Ferien kan heller ikke holdes på dage, hvor lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, f.eks. under barsel og aftjening af værnepligt.
Hvis en lønmodtager normalt arbejder mandag til fredag, begynder ferien mandag morgen og slutter fredag ved normal arbejdstids ophør. Med andre ord er det den enkelte lønmodtagers normale arbejdstid, som er afgørende for, hvornår en ferie er påbegyndt og afsluttet.
Hvorvidt en lønmodtager kan kaldes på arbejde en weekend omkring en ferie, afhænger af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn, og af om der i henhold til ansættelsesaftalen eller overenskomst er hjemmel til at pålægge lønmodtageren at arbejde i weekender.
Hvis en lønmodtager er syg, når ferien påbegyndes, er han ikke forpligtet at afholde den.
Sygemelding sker efter de i virksomheden gældende regler.
Det er vigtigt, at man sikrer sig, at beskeden når frem i tide, og at man får dokumentation herfor, f.eks. via fax eller e-mail.
Når man bliver rask, er man forpligtet til at møde på arbejde igen, uanset at det sker inden for den aftalte ferieperiode. Dog kan lønmodtageren, hvis han bliver raskmeldt i løbet af den planlagte ferieperiode, afholde resten af ferien, hvis han meddeler arbejdsgiveren dette i forbindelse med, at han raskmelder sig. Hvis han først bliver rask efter udløbet af denne perioden, skal der aftales, hvornår erstatningsferie skal afholdes.
Hvis man bliver rask og ikke kan genoptage arbejdet, fordi virksomheden er ferielukket, har man krav på fuld erstatningsferie.
Såfremt det er hovedferien på 3 uger, er det den, man har krav på et andet tidspunkt.
Strejke og lockout
Hvis man er ude i en overenskomstmæssig strejke eller er lockout, når ferien begynder, udskydes ferien.
Ferien kan kun holdes, hvis ferien er begyndt senest samtidigt med konfliktens start.
Det formodes, at det samme gælder ulovlige eller overenskomststridige arbejdsstandsninger.
Hovedferien
Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng. Det drejer sig om hovedferien, som skal holdes i perioden 1. maj til 30. september. Benævnt ferieperioden. Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie at betragte som hovedferie.
Øvrige feriedage skal gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal de gives i sammenhæng. Dog kan øvrige feriedage gives som enkeltdage, hvis driftmæssige omstændigheder taler herfor.
Arbejdsgiveren skal efter forhandling så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal afholdes, herunder ønske fra lønmodtageren, om at afholde hovedferie i sit barns skolesommerferie. Fører forhandlingerne ikke til et resultat, bestemmer arbejdsgiveren, hvornår ferien kan lægges.
Planlagt ferie kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde.
Hvis dette finder sted, skal arbejdsgiveren erstatte økonomisk tab, f.eks. ved afbestilling af rejse.
Arbejdsgiveren kan aldrig forlange, at en lønmodtager skal afbryde en påbegyndt ferie.
Er du opsagt
En opsagt lønmodtager kan ikke pålægges hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Det gælder også, uanset om der tidligere er aftalt ferie.
Er en lønmodtager fritstillet, anses ferie for afholdt. For hovedferiens vedkommende skal opsigelsesvarslet være over 3 måneder eller forlænget med det antal feriedage, som ønskes afholdt. Hvad angår øvrige feriedage er varslet 1 måned, og de kan lægges før hovedferien. Dog skal overført ferie, jf. neden for, afholdes før anden ferie. For den overførte ferie er varslet også 1 måned.
Ovennævnte kan afviges ved individuel eller kollektiv aftale.
Overførsel af ferie for overenskomstdækkede lønmodtagere
En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår, hvis der er hjemmel til det i følge kollektiv overenskomst.
Da det kun er optjent ferie ud over 20 dage, som kan overføres, skal ferieoverenskomsten danne grundlag for, at lønmodtageren sikres mindst 4 ugers optjent ferie.
Det skal understreges, at aftalen sker mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager, under forudsætning af at ovennævnte er opfyldt (hjemmel i overenskomsten).
Aftalen er kun gyldig, såfremt den er skriftlig og indgået inden ferieårets udløb den 30. april.
Hvis man holder ferie med feriegodtgørelse i stedet for med løn, skal det meddeles den, der administrer ferieordningen. Som udgangspunkt er det FerieKonto, eller hvis man er omfattet af en feriekortordning i henhold til kollektiv overenskomst. Meddelelsen skal være skriftlig og ske inden ferieårets udløb.
Hvis en lønmodtager fratræder, mister han retten til at holde mere end 5 ugers ferie, men skal have udbetalt det, der ligger ud over 5 uger. Den, der administrerer feriegodtgørelsen, udbetaler beløbet.
Overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere
En lønmodtager, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at optjent ferie ud over 20 dage, kan overføres til det efterfølgende på lignende måde som de overenskomstdækkede lønmodtagere.
Løn under ferie og ferietillæg og feriegodtgørelse
En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller forlængere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.
Herudover får lønmodtageren et ferietillæg på 1 % af lønnen i optjeningsåret. Ferietillægget udbetales senest samtidig med, at ferien starter. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt.
Hvis arbejdstiden på ferietidspunktet afviger mere end 20 % i forhold til optjeningsåret, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt.
Udbetaling af feriegodtgørelse
Lønmodtageren kan få udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes:
• Hvis han forlader arbejdsmarkedet af alders - eller helbredsmæssige grunde
• Hvis han flytter til udlandet og framelder sig CPR-registeret.
• Hvis han ved fratræden har mere end 25 feriedage til gode.
Fra Feriekonto kan lønmodtageren ved ferieårets begyndelse få udbetalt feriegodtgørelsesbeløbet, såfremt det ikke overstiger 1.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
I forbindelse med fratræden hos arbejdsgiveren kan lønmodtageren få udbetalt optjente feriegodtgørelsesbeløb, som ikke overstiger 500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis der opstår en feriehindring, som afskærer lønmodtageren i at afholde ferie inden for ferieåret, kan feriepengene komme til udbetaling. I henhold til feriebekendtgørelsen kan følgende forhold være en feriehindring:
• lønmodtagerens egen sygdom
• barsels- eller adoptionsorlov
• ophold i udlandet
• overgang til selvstændigt erhverv
• fængselsophold eller anden tvangsanbringelse
• deltagelse i konflikt
• værnepligt
• tvist med arbejdsgiveren og dennes nægtelse til at udbetale feriepenge
Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelsesbeløb på indtil 1.500 kr., efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales ved ferieårets udløb til lønmodtageren, hvis
• beløbet vedrører ferie ud over 20 dage
• lønmodtageren har været uafbrudt ansat hos samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb
Uhævet feriegodtgørelsesbeløb på mindre end 3.000 kr., efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning fra lønmodtageren, hvis
• ferien er afholdt i et ansættelsesforhold
Uhævet feriegodtgørelse, uanset beløbets størrelse, kan udbetales efter anmodning fra lønmodtageren, hvis
• beløbet vedrører ferie ud over 20 dage
• der ikke er lavet en aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage
Forældelse
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis kravet ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb.
Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30. november samme år søger kravet gennemført, f.eks. via sin organisation.
Ansættelsesforhold