De nye regler gælder fra og med optjeningsåret 2002. Udbetaling efter disse regler kan derfor tidligst ske fra den 1. maj 2004.
Hvad er nyt?
- Hvis beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat m.v., kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferieåret i et ansættelsesforhold.
- Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den 5. ferieuge, kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse.
- Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse.