Arbejdsmarkedet

Flere i arbejde

Nu er regerings forslag \"Flere i arbejde\" fremlagt som handlingsplan i al sin deprimerende form. I forrige nummer af PROSAbladet skrev jeg om de forslag, der har været til debat, og resultatet kommer så her. Det er, som man kunne vente, arbejdsgivervenligt og meget restriktivt overfor de ledige. \"Det skal kunne betale sig at arbejde\", er hovedmottoet.

Handlingsplanen skal igennem Folketinget, og der kan derfor ske ændringer ved denne behandling. Regeringen vil gerne have et bredt forlig på området, og Socialdemokratiet er gået i gang med drøftelserne. LO har opgivet at forhandle med regeringen.

Handlingsplanen er præget af en høj grad af mistro til de ledige og krav om skærpet kontrol. Den øgede kontrol skal finansieres af færre penge til aktivering.

En jobbank Jobnet.dk bliver gjort til det store dyr i åbenbaringen.

Planen indeholder forslag om nedsatte ydelser for forskellige grupper af ledige.

Der skal ikke være forskel på, om man er på dagpenge eller på kontanthjælp i de krav, der bliver stillet, og de tilbud man får. Dermed mindskes incitamentet til at melde sig i a-kasse _ det er et alvorligt angreb på fagbevægelsen

Der stilles ingen krav til arbejdsgiverne. Men det bliver lettere for dem at få tilskud til løn til deres ansatte.

Der er ingen tvivl om, at lønnen for lavtlønnede job vil blive presset yderligere.

Men det er meget svært at se, hvor de mange job skal komme fra.

Kontrol i stedet for aktivering
I dag har man ret og pligt til aktivering i 75% af den periode, man er ledig i over et år _ aktivperioden. Det afskaffes. Man skal have et tilbud inden for det første års ledighed, derefter et tilbud hvert halve år, men der er ikke nogle regler for hvor lidt, der kan tilbydes.

Aktivering skal nedtones og erstattes af målrettet kontakt med den ledige om jobsøgning og jobformidling. Er der mistanke om, at man ikke er til rådighed, skal kontakten øges.

Ikke al aktivering har været godt, og kunne vore ledige slippe for ligegyldig pligtaktivering, ville det være fint. Det er desværre ikke tilfældet. Det er tværtimod de længere uddannelsesforløb, der skal rammes. De tilbud, som PROSAs medlemmer har haft størst glæde af.

Skal de ledige stilles til skue?
Kontakten skal blandt andet bestå i at hjælpe de ledige med at få lagt deres CV ind i en jobbank Jobnet.dk, som alle ledige har pligt til at lægge deres CV ind på, og hvor arbejdsgiverne kan lægge ledige stillinger ind, hvis de har lyst.

Den ledige skal underskrive en tro og love erklæring om indholdet på CV\'et, mens arbejdsgiveren ikke behøver at afgive en tro og love erklæring om indholdet i jobbet, ordrebogens størrelse, virksomhedens økonomiske situation mv.

Det er ikke ganske klart hvor mange, der skal have adgang til jobnet.dk. Men arbejdsgiverne, kommuner, private jobformidlere, ledige og andre skal i hvert fald have adgang.

Da det er en pligt for de ledige at lægge deres CV op i databasen, er det yderst problematisk, at så mange vil få direkte adgang til jobbanken. Man må gå ud fra, der bliver sikret mod, at klassekammeraterne kan sidde i frikvarteret og se hvad Peters arbejdsløse far har lavet i tidens løb, men under alle omstændigheder vil der være så stor tilgang til databasen, at vi kommer betænkeligt nær et overvågningssamfund _ men dem der bliver overvåget er selvfølgelig kun de, der har "forbrudt" sig og bliver forsøget på det offentliges regning.

PROSAs erfaring er, at det ikke er ved at lægge sit CV i en jobbank, at man får arbejde inden for vores branche.

Jobnet.dk bliver gjort til et fantastisk redskab, der vil kunne sikre, at de ledige kommer hurtig i arbejde. Men ligegyldigt hvor mange jobbanker, der findes, vil det nu ikke gøre de ledige mere kvalificeret og frem for alt kan en jobbank ikke skaffe flere arbejdspladser. Den kan måske i nogle tilfælde være med til at formidle job, men prisen med øget overvågning er høj.

Privatisering af arbejdsformidlingen
Regeringen ønsker at andre aktører kommer på banen i forbindelse med jobformidling. Arbejdsformidlingerne skal fremover også have opgaver med at lave udbud på dele af formidlingsområdet. Det kan være at få særligt udsatte grupper i arbejde, at forestå uddannelsesforløb og lignende. De private aktører skal i den forbindelse også forstå en del af kontrolfunktionerne _ f.eks. med kontakt til ledige, hvor der er mistanke om rådigheden. De skal betales efter hvor effektive, de er til at få folk i arbejde. Hvordan man bliver visiteret til en privat aktør er uvist, men handlingsplanen nævner ikke noget om frivillighed for den ledige i den forbindelse.

Det er yderst betænkeligt, at kontrol og overvågning lægges i hænderne på firmaer, hvis overlevelse er afhængig af at få ledige i arbejde. Ledige kan i forvejen føle sig som jaget vildt, det her kan gøre det endnu værre.

Der kunne ellers være positive elementer i, at der kom private aktører på banen, fordi det vil være lettere for et lille firma at
specialisere sig og lave en mere effektiv formidling inden for en specifik branche _ it-branchen f.eks. Det kunne være en hjælp til vore ledige. Men med de intentioner, der ligger i forslaget, kan man i stedet frygte, at det i stedet bliver en mere effektiv jagen rundt med de ledige.

De private aktører kan jo ikke skabe flere job.

Dimittender
I sidste nummer af PROSAbladet skrev jeg, at der var forslag om, at dimittender ikke skulle kunne dimittere ind i en a-kasse. Det er blevet ændret således, at man skal være medlem i et år, før man er berettiget til dimittendunderstøttelse. Man kan så fastsætte lavere kontingent til a-kassen for studerende. Beskæftigelsesministeren finder det naturligt, at de øvrige medlemmer af a-kassen vil være solidariske med de studerende og fastsætte et lavere kontingent for dem. Det er lidt flot at strø om sig med andre menneskers solidaritet, når man lige selv har påført byrden.

Man får stadig kun dimittendsats. Og i modsætning til i dag skal man vente et år, fra man første gang har fået udbetalt dimittendsatsen, til man kan få lavet en ny beregning.

Ændringer for unge i øvrigt gør ikke situationen bedre.

PROSA har gennem FTF arbejdet for, at dimittenders rettigheder blev bibeholdt. Det er ikke lykkedes helt, men dimittendsatsen er dog ikke afskaffet.



Unge under 30
I dag har man som ung under 25 år ret og pligt til uddannelse, hvis man ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen, når man har været ledig i 6 måneder. Samtidig bliver dagpengebeløbet reduceret til 50%.

Alle unge skal så vidt muligt stilles lige, hvad enten de er på dagpenge eller på kontanthjælp. Derfor skal unge under 25 uden kompetencegivende uddannelse på kontanthjælp senest efter ½ år tilbydes uddannelse. Samtidig bliver deres kontantydelse sat ned til SU-niveau.

Alle unge mellem 25 og 30 år uden kompetencegivende uddannelse skal have ret til et uddannelsestilbud. Hvordan det berører deres ydelser, står der ikke noget om, så man kan håbe på, at det ikke skal nedsættes.

Alle unge skal aktiveres efter et halvt år.

Det lyder jo godt med mere uddannelse til de unge _ noget hårdt, at de ikke skal have ret mange penge, når vi ved, at de, der får SU, ofte supplerer med statsgaranterede lån. Det kan unge på dagpenge eller kontanthjælp ikke kan gøre. Der er bare en alvorlige hage ved det:

"For unge under 30 år kan der som udgangspunkt ikke gives tilbud om SU-berettiget uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp. Dette gælder dog ikke unge på revalideringsydelse."

Hvilke uddannelser, der så er tale om, står hen i det uvisse.

Ledige over 50 år
Der er en overhyppighed af ledige over 50 år, fordi det er sværere at komme i arbejde, når man er over 50. Regeringen mener, at ledige over 50 år, har mange ressourcer, som skal nyttiggøres.

Derfor skal man ikke længere kunne undgå aktivering. Tværtimod skal man aktiveres efter et halvt års ledighed med hjælp til jobsøgning og jobformidling. Ikke med langvarig uddannelse, men med korte forløb, der kan bringe en hurtigt i arbejde igen. Der skal være øget kontakt til arbejdsformidlingen og mere vejledning blandt andet muligheden for fleksibel efterløn, så man bliver opfordret til at være i arbejde længst muligt. Igen er jobbanken Jobnet.dk løsningen

"Rimeligt" arbejde med det samme
Man skal fra 1. ledighedsdag søge rimeligt arbejde. Hermed menes ikke arbejde, som man selv synes er rimeligt, men et arbejde, hvor arbejdsgiveren finder ens ansøgning rimelig. Med andre ord skal man søge arbejde, som man kan bestride. At ens kvalifikationer er over, hvad arbejdet kræver, berettiger ikke til at undlade at søge arbejdet. "Hvad er der galt i, at en datamatiker går med aviser?" Det er ikke sikkert, at der er noget galt i det, men vi ved, at hvis man er for lang tid væk fra it-faget, er det betydeligt sværere at komme ind i faget igen. Det kan være svært at være nystartet i et job og samtidig søge et andet. Opkvalificering vil derimod øge chancen for at få arbejde inden for faget. Men mulighederne for opkvalificering skal reduceres. Denne del af planen harmonerer ikke med regeringens ønske om at sikre arbejdsgiverne kvalificeret arbejdskraft.

Længere transport
I dag skal man søge og tage arbejde, hvor den daglige transporttid er op til 3 timer med offentlige transportmidler. Regeringen vil have transporttiden øget til 4 timer _ undtagen hvis man er mellem- eller højtuddannet, så skal man acceptere op til 5 timer. Der skal dog i videst muligt omfang tages hensyn til enlige forsørgere.

Det skal kunne betale sig at arbejde
Kontanthjælpen skal sættes ned, så kontanthjælpen, boligstøtte og anden hjælp ikke kan udgøre mere, end at det samlede rådighedsbeløb altid er lavere end ved almindeligt arbejde på lavtlønsområdet.

Kontanthjælpen for ægtepar med børn reduceres med 500 kr. pr. person pr. måned. Har man 3 børn går man altså 2.500 kr. ned om måneden i en i forvejen meget lav ydelse. Det er især indvandrere og flygtninge, det vil ramme.

Hvis den ene ægtefælle aldrig har været på arbejdsmarkedet, kan man i dag fratage vedkommende kontanthjælpen og nøjes med at give ægtefællen et forsørgertillæg på ca. 2.500 kr. Denne mulighed skal udvides, så den kan anvendes i alle tilfælde, hvor den ene part
reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet _ hvordan, det defineres, er uklart.

Til gengæld skal gifte kontanthjælpsmodtagere fremover kunne beholde en større del af lønnen, før der sker fradrag i ægtefællens kontanthjælp. Det benævnes beskæftigelsestillægget. Andet steds i oplægget står at beskæftigelsestillæg skal bortfalde.

Under alle omstændigheder skal aktiveringsgodtgørelse sættes ned fra max 1.500 kr. til max 1.000 kr.

Alt arbejde kan udføres som aktiveringsarbejde
SID har for nylig vundet en sag mod et tagdækkerfirma, som havde en del tagdækkere i praktik for ca. 10 kr. i timen (kontanthjælpen betalte kommunen), derefter i forskellige tilskudsordninger og så til sidst blev nogle af dem ansat på almindelige vilkår. De udførte fra start af det samme arbejde, som de allerede ansatte, men skulle naturligvis lige læres op. Altså burde de fra start have haft rigtig løn for deres arbejde. Dommen vil skabe præcedens. PROSA vil køre sager mod virksomheder med lignende ordninger, hvis vi får kendskab til det.

Handlingsplanen fjerner bestemmelsen om, at der kun må blive udført arbejde, der ellers ikke ville blive udført. Det må dog ikke være konkurrenceforvridende. "Lønnen" er dagpenge eller kontanthjælp. Aktiveringsforløb på virksomheder skal dog være tidsbegrænsede. For arbejdsmarkedsparate max 4 måneder. For andre med problemer af social, fysisk eller psykisk karakter kan det vare op til et år.

Arbejdsgiverne får faste løntilskud. 3 forskellige satser alt efter personens arbejdsevne på henholdsvis 35, 54 og 81 kr. Der overvejes en fjerde særlig høj sats for personer i revalidering og skånejob med meget begrænset arbejdsevne.

Man skal stadig have overenskomstmæssig løn, når man er i skånejob

Alt i alt
PROSA må desværre konkludere, at regeringens handlingsplan er lige så slem, som vi frygtede. Der er et enkelt lyspunkt i forhold til dimittenderne. Alle unge under 30 år kommer heller ikke på SU efter et halvt år.

Men planen vil øge fattigdommen. Vi vil se en fattigdom, som vi ikke har set siden 50\'erne i Danmark. At det især er de, der i forvejen er svage og udsatte, gør ikke situationen bedre. Hvordan regeringen forestiller sig, at man kan integrere indvandrere og flygtninge ved at sætte dem på ydelser, der ligger så langt under, hvad andre mennesker får, er ganske uforståeligt. Mange vil være nødt til at flytte, men det er stort set umuligt at finde bolig, man kan betale på en kontanthjælp i dag. Børn af så fattige forældre vil være meget svære at integrere i skolen. Planen vil lægge grunden til uroligheder i fremtiden, som vi indtil nu kun har set i begrænset omfang i Danmark.

Det meget negative menneskesyn, der ligger i planen vil ikke fremme andet end marginalisering af større og større grupper i Danmark.

I PROSA vil vi arbejde aktivt imod planen.