En ren straffeattest er blevet et stigende krav til medarbejderne på det danske arbejdsmarked. Ikke bare til dommere, statsministerkandidater og bankfunktionærer, men efterhånden også til flaskedrenge og pædagogmedhjælpere. Og for den sags skyld også til edb-folk. Arbejdsgiverne kræver i øvrigt også at kunne lege politi og undersøge deres ansatte for evt. indtagelse af alskens mere eller mindre legale stoffer - i øvrigt ganske uanfægtet af om indtagelsen har indflydelse på de pågældendes arbejde. Og selv om det kan være helt fint at sikre sig, at brandvæsnet ikke er fyldt op med pyromaner, børnehaverne med pædofile og cykelholdene med dopede cykelryttere kan man ind i mellem godt få den tanke, at kontrollen mest udføres fordi det er muligt at udføre den - ikke fordi den tjener et fornuftigt formål.
Men i virkeligheden burde vi måske vende kravet på hovedet og i stedet forlange, at arbejdsgiverne stillede med attester for pletfri vandel og underkastede sig løbende kontrol. I forbindelse med nedturen i dot.com branchen kan vi i hvert fald se, at lovovertrædelser forekommer så hyppigt, at det snarere er reglen end undtagelsen. Ferieloven er nok nr. 1 på lovbrydernes hitliste. Når medarbejdere fratræder en virksomhed, skal feriepengene indbetales til Feriekonto senest den 10. i næste måned. Det sker i stor stil ikke. Og de fleste opdager det først, når de står og skal på ferie, somme tider over et år efter at de har forladt virksomheden.
Disse lovovertrædere opererer også tit i den gråzone, der hedder "Går den, så går den…". Så betales lønnen for sent, så betales der et a conto beløb, så afregnes der ikke for overarbejde, kørepenge, så betales der slet ikke… I praksis er det desværre stort set umuligt at skelne mellem en reel kamp for firmaets overlevelse og en spekulation i at udskyde en konkurs så længe som muligt.
Andre ting er til at tage og føle på: Tyveri af medarbejdernes pensionsindbetaling fx. Vi har set eksempler på, at pensions-indbetalingerne - inkl. egetbidraget - optræder på lønsedlen, men hvor arbejdsgiveren i stedet stikker pengene i egen eller firmaets lomme. Vi forbereder pt. politianmeldelser i flere tilfælde. Desværre kræver det som regel, at pensionsselskabet er vågent og giver meddelelse om forsinkede/udeblevne betalinger, hvad der ikke altid er tilfældet.
Selv om firmaet har tegnet en privat sygeforsikring for sine medarbejdere, og indregnet det som et personalegode når der skal forhandles løn, er det jo ikke sikkert, at de husker at betale policen, når opkrævningen kommer… Så er der virksomhedsejere, der bogstavelig talt lukker forretningen, skifter låsen, afmelder telefonen - og forsvinder ud i det blå! Men det er jo selvfølgelig mest småkriminalitet blandt erhvervslivets tabere, vi taler om her. I hvert fald når vi sammenligner med tilstandene i den etablerede forretningsverden.
SAS og Mæersk - der bestemt ikke holder sig tilbage med krav til de ansattes hæder- og ædruelighed - betaler med et skuldertræk en samlet bøde på en lille halv milliard, uden det i øvrigt får konsekvenser. I øvrigt mindre end et år efter, at Mærsk blev taget i systematisk skatteunddragelse - så vidt vides også uden konsekvenser for de ansvarlige. I de kredse hedder det nemlig, at man har "en anden fortolkning af reglerne, end myndighederne…" - og det er jo noget helt andet end en overtrædelse!
Det værste er næsten, at det virker som om, det er legalt at handle illegalt - bare "man" er et selskab. I den aktuelle sag om SAS/Mærsk hører vi eksperter i jura fortælle, at statens bestyrelsesmedlem i SAS\' har tavshedspligt om eventuelle ulovligheder, han måtte høre om - af hensyn til aktieselskabsloven og de børsetiske regler! Ja, uha - tænk om en ulovlighed skulle komme til at påvirke aktiekursen. I de lidt mindre sager - rent økonomisk - som vi støder på i forbindelse med konkurser og lignende, er det påfaldende, at staten udmærket er klar over lovovertrædelsen. Eller i hvert fald kunne blive det med meget enkle midler.
Fx ved staten godt, at en lønmodtager skifter arbejdsgiver - og at der derfor bør afregnes feriepenge fra den gamle arbejdsgiver. Et simpelt krydstjek mellem ATP-registreret og Feriekonto-registret ville ellers kunne vise uregelmæssighederne. ATP og Feriekonto deler endda kontorbygning (og sikkert også edb-system), men her er der ingen interesse i at samkøre registre. Den slags overvågning er reserveret arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere.
Alligevel er det op til folk selv at opdage, at de er blevet snydt og dernæst selv at forsøge at inddrive deres penge. Det sidste har man selvfølgelig PROSA til at hjælpe sig med, og vi er som regel ret effektive. Men det er fan\'me surt at bruge sin tid og medlemmernes penge på at sikre, at landets love bliver overholdt, fordi myndighederne ofte ikke gider! Og fordi en del arbejdsgivere har den opfattelse, at det er lovligt at handle ulovligt - bare det kan betale sig!
