Overvågning i samfundet

Forsikringsjagten på bedre liv og ansvarlige bilister

Data fra sensorer på folk og i biler giver værdifuld information til forsikringsselskaber, men er der en grænse for, hvor meget de skal vide om vores liv?

Forsikringsselskaber verden over er i gang med at omstille sig til en tid, hvor smarte internet-forbundne sensorer kan give bedre indblik i personers helbred, vaner og adfærd. Detaljerede data om vores sundhed, motion og opførsel i trafikken vil være til rådighed for forsikringsselskaberne. Hvad får vi til gengæld, og er det nok til at godtgøre datahøsten om vores privatliv?  

I forbindelse med udgivelsen af rapporten ”Accenture Technology Vision for Insurance 2015” oplyste konsulentvirksomheden Accenture, at 63 procent af de adspurgte forsikringsselskaber forventer, at wearable-teknologier som fitness-trackere vil blive anvendt bredt i forsikringsbranchen i løbet af de næste to år. 31 procent svarer, at de allerede anvender wearable computing sammen med kunder, partnere eller ansatte.

Et eksempel er samarbejdet mellem Apple og forsikringsselskabet Humana i USA om at udveksle sundhedsdata fra fitness-trackere som FitBit eller Apples smartwatch. Som det hedder i rapporten:

"Mod at udveksle data relateret til sundhedsopførsel kan kunder modtage finansielle incitamenter som rabat  på deres månedlige sundhedspleje ... forsikringsselskabets rolle er ikke kun at udstede helbredsforsikring, men også at hjælpe kunder med at leve et sundere liv."

En sundere medarbejderstab

I Europa er fitness-trackere som en del af forsikringsverdenens produktsortiment også ved at vinde indpas. I maj måned indgik leverandøren af fitness-trackeren Fitbug Orb et partnerskab med det britiske forsikringsselskab Punter Southall Health and Protection Consulting (PSHPC) Havensrock. PSHPC Havensrock tilbyder virksomheders ansatte en forsikring mod indkomsttab. Som del af aftalen modtager de ansatte en Fitbug Orb, der holder øje med bevægelsesmønstre, aktivitetsniveau og søvnmønstre.

Forsikringsaftalen giver også de ansatte adgang til helbredscheck via en sundhedskiosk, der installeres i virksomheden. Sundhedskiosken fra Wellbeing People holder øje med vægt, BMI, fedtprocent, blodtryk, puls, væskebalance og andre sundhedsindikatorer. Data fra sundhedskiosken og fitness-trackeren samles i en online-sundhedsportal, som drives af Wellbeing People.

– Det vil hjælpe virksomheder med at få en sundere medarbejderstab ved at identificere helbredsrisici som mulige hjerteproblemer, overvægt og manglende motion, fortæller administrerende direktør John Dean fra PSHPC.

Hvem har adgang til data?

Prosabladet taler med John Dean, ugen efter den wellness-fokuserede forsikring er offentliggjort, så der er endnu ikke indgået aftaler med nogen virksomheder, men 25 virksomheder har allerede fået et tilbud. PSHPC forventer at indgå aftale med 100–200 virksomheder i løbet af de næste to år.

John Dean er klar over det følsomme aspekt ved at indsamle personlige data, så på spørgsmålet om, hvem der har adgang til data, og hvad data anvendes til, lyder svaret:

– Det er et stort issue, når det gælder wearable. Vi har ikke adgang til individuelle data. Vi har adgang til konsoliderede data. Vi kan se, hvor stor en procentdel af medarbejderstaben der har medicinske problemer, og hvor stor en procentdel er aktive og ikke-aktive, men vi har ikke adgang til data på individuelt niveau, da det vil være brud på databeskyttelsesreglerne, siger han.

En virksomhed, der tegner forsikring hos PSHPC, har heller ikke adgang til data på individuelt niveau. Det er de konsoliderede data, som virksomheden kan anvende som grundlag for at udarbejde sundhedsinitiativer, understreger John Dean.

– Hvis de konsoliderede data eksempelvis viser, at 40-45 procent af medarbejderstaben er overvægtige, vil det være en god idé for virksomheden at hjælpe med diæt og motion. Hvis der eksempelvis er forskel på mænd og kvinder, kan virksomheden målrette indsatsen, men de individuelle data er kun tilgængelige for den enkelte medarbejder, siger han.

De konsoliderede data kan opdeles på afdelingsniveau, men kun hvis der minimum er 25 ansatte.

– Vi vil opdele konsoliderede data i forretningsområder for store virksomheder. Med mindre virksomheder skal vi være mere påpasselige. Er der eksempelvis kun fem ansatte, vil det være nemt at identificere den enkelte. Derfor er der et krav om minimum 25 ansatte i en organisatorisk enhed, inden data kan udleveres, siger han.   

I Accenture-rapporten spås, at it-giganter som Apple og Google vil komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens forsikringsverden."Når det kommer til dataopsamling, er Google som bekendt en af dem, som kender dig bedst. Det er formentlig derfor, at Google har opnået licens til at sælge forsikringer i 48 amerikanske stater", noterer Accenture-rapportens forfattere blandt andet.

Apple opsamler sundhedsdata via sin platform Healthkit, som blev installeret på millioner af mobiler, da iOS blev opdateret i september forrige år, og har fået solidt fodfæste på det amerikanske sundhedsområde via den store udbredelse af fitness-trackere som FitBit. PSHPC havde da også kig på Apple som samarbejdspartner.

– Vi ville gerne have anvendt Apple, men de er dyrere end andre devices, så der var ingen økonomisk ræson i at anvende Apple, siger John Dean.

Der er dog andre store spillere, som gerne vil indgå partnerskab med Apple. IBM, der traditionelt har en stærk position som it-leverandør i forsikringsverdenen, har indgået partnerskab med Apple om at anvende sin kunstige intelligens-platform Watson til at analysere de mange data, som Apple indsamler via Healthkit.  

Bilen kender din kørestil

Det er ikke kun personforsikringer, som vil nyde godt af de øgede datamængder, der kan indsamles via de mange internet-sensorer. Som det hedder i Accenture-rapporten:
"I det fremspirende sammenkoblede miljø vil forsikringsselskaber have den nødvendige kundeindsigt (fra Big Data Analytics) og kundegrænseflader, så de kan tilbyde skræddersyede  produkter og services samt mere præcist prissætte risiko for individer, specifikke virksomheder og i en given kontekst".

Det kan på jævnt dansk oversættes til, at forsikringsselskaber kan få adgang til en hidtil uset mængde data om forsikringskundernes adfærd og på den måde skræddersy individuelle forsikringspolicer, hvor forsikringspræmier, selvrisiko og andre forsikringsklausuler bestemmes på baggrund af de indsamlede data. I forsikringsjargon kaldes fastsættelsen af forsikringspræmie baseret på kundens individuelle risikoprofil for mikrotarifering.

I bilforsikringsverdenen har kunder gennem nogle år haft mulighed for at få reduceret forsikringspræmien, hvis forsikringsselskabet får lov at følge bilistens kørsel. Det gælder eksempelvis danske Alka Forsikrings Alka Boks, der opsamler data om kørselsmønstre. Det giver typisk en rabat på 25 procent, hvis man indvilliger i at få installeret den GPS-udstyrede Alka Boks.

Andre forsikringsselskaber i udlandet er allerede begyndt at anvende apps på mobiler til at holde øje med bilisters evner, og næste år vil danske NEM Forsikring lancere en sådan app til sine forsikringskunder.

Hvis man skal tro Accenture-rapporten, så er forsikringsselskabernes stadig større indblik i vores vaner og livsstil ikke noget, der bekymrer de fleste forbrugere:
"Accenture ConsumerDriven Innovation Survey (2014) fandt, at 78 procent af forsikringskunderne er villige til at give forsikringsselskabet personlig information, hvis de får mere personaliserede produkter, råd og risikohåndtering i retur".

Er DNA det næste?

De fleste mennesker er selvfølgelig interesserede i at spare penge, men Accenture-rapporten afføder en række spørgsmål, som når rapportens forfattere skriver:
"...de (forsikringsselskaberne) vil nødvendigvis indsamle og lagre massive mængder af personlige data om forbrugerne, deres vaner og præferencer. For at forbrugerne er trygge ved at dele deres data må de have tillid til deres forsikringsselskaber og deres partnere i forsikringsøkosystemet".

Hvem er de ”partnere i forsikringsøkosystemet” præcist, og hvordan kan vi være sikre på, at de mange personlige data, der cirkulerer rundt i ”forsikringsøkosystemet” håndteres korrekt?

Apple er en del af forsikringsøkosystemet og har for nylig oplyst, at Healthkit-platformen vil blive beriget med DNA-oplysninger. Vil det være med til at ændre holdningen til, hvor meget indsigt forsikringsselskaber og deres partnere i forsikringsøkosystemet skal have i den enkeltes liv?