I en alder af 29 år har udvikleren Søren Hansen prøvet mere end de fleste – blandt andet har han været tre år hos firmaet bag tidens mest populære Linux til desktoppen, Ubuntu. Det hele startede i 2005.
– Jeg downloadede Ubuntu og brugte allerede Linux på det tidspunkt. Så fandt jeg nogle småfejl hist og her og begyndte at arbejde på det. De manglede folk til serverteamet, og så søgte jeg det, fortæller han.
Søren Hansen har dog aldrig været om bord i Canonical-chefen, Mark Shuttleworths, private jetfly. Der var allerede for mange ansat, da han kom med på holdet, til, at det kunne ske.
Ubuntu på CV'et
Søren Hansen startede med programmering som femårig, skrevet i BASIC på farens Amstrad-computer. Efter gymnasietiden fik han som 19-årig et systemadministrator-job i dot-com-æraen. Firmaet vendte dog bugen i vejret som så mange andre på den tid, men det førte mere arbejde med sig. I 2005 havde Søren Hansen skiftet til webudvikling, men det kom til at kede ham. Han startede på universitetet med tanke på at læse matematik og datalogi, men så kom Ubuntu i vejen med et job et halvt år efter, og det betød et farvel til studiet.
– Jeg tænkte, at hvis der stod 'Canonical' på mit CV, så betød det ikke så meget med en uddannelse, siger Søren Hansen.
Det blev til tre år hos Ubuntus serverhold med fuld fart på.
– Der er mange deadlines. Der er tit meget pres på. Alle, der arbejder for Canonical, er rigtigt entusiastiske.
Men entusiasmen havde også en pris. Søren Hansen er ikke meget for at tænke på det nu.
– Det vil undre mig, hvis jeg havde en arbejdsuge under 60 timer. Man sidder hele dagen og arbejder, og pludselig er det aften.
Det høje arbejdspres endte med 14 dages sygemelding på grund af stress, og i sidste ende besluttede Søren Hansen, at det var på tide med et nyt job.
Skyens Apache
På Canonicals serverhold blev der arbejdet med cloud-frameworket Eucalyptus, som var fyldt med fejl.
– I stedet for at lave interessante forbedringer på Ubuntu brugte jeg al min tid på at få Eucalyptus-koden til at køre. Det var ikke noget for mig. Hos rumfartsorganisationen NASA var der også træthed over Eucalyptus, fortæller Søren Hansen.
– Så ringede jeg til NASA og spurgte, om vi ikke skulle arbejde sammen. Det var de friske på.
Via en gammel kollega fra Canonical kom Søren Hansen over til hostinggiganten Rackspace, og så kom der gang i open source-cloudsystemet Openstack. Ud over 30 ansatte i Rackspace er blandt andre Citrix og snart Cisco med i projektet, som samarbejder med NASA's skyprojekt Nebula.
Projektet vil ifølge sit motto være "skyens Apache". Med det menes, at Openstack vil være standardløsningen inden for sit felt.
– Det skal fungere for små virksomheder såvel som store. Ligegyldigt om du bruger KVM, Xen, Vitualbox, Hyper-V, eller hvad det end kan være, så skal Openstack også være for dig.
Den primære distributionskanal for Openstack er Ubuntu. Indtil videre skal det være samme virtualiseringsteknologi, der benyttes til hele den hjemmelavede sky, men der arbejdes på at skabe mulighed for skyer, der bygger på et miks af teknologier.
Openstack benytter blandt andet Amazons standard for de såkaldte images, der kan indeholde styresystem og konfigurerede applikationer, parat til at køre oven på det virtuelle lag.
På sigt skal andre images også kunne importeres til Openstack, for eksempel fra VMWare.
En hurdle er manglen på åbne standarder for grænseflader inden for cloud-teknologi.
– De facto-standarden er Amazons API'er. Det er en mega-elendig situation, at man hænger på et API, man ikke selv kontrollerer. Amazon har ikke vist nogen som helst interesse for at åbne det, siger Søren Hansen.
Openstack benytter også et andet API, som Rackspace selv benytter, og det er frigivet under en Creative Commons-licens, og som Openstack skal have ejerskabet af.
– Amazon har et enormt forspring. Men på et eller andet tidspunkt regner vi med, at folk mere naturligt vil skifte over til det åbne API.
Det er håbet, at mange forskellige udbydere vil benytte Openstacks API'er, så kunderne lettere kan skifte imellem udbyderne.
Openstack kan også byde på en objektdatabase, og det er efter Søren Hansens mening et helt nødvendigt element i sky-stakken, hvis man ønsker at blive taget seriøst.
Skyen centraliserer data
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for sky-teknologien. Nogle peger på, at skyen er med til at centralisere data og på den måde fjerner noget af kontrollen over egne data.
– Det kan jeg godt se som et problem. Der er problemer med at hænge sig op på en udbyder, som man typisk gør. Det håber vi at løse i vid udstrækning, i og med du kan benytte de samme værktøjer og API'er til at putte dine data flere steder hen. Der er også krypteringsmæssige muligheder for at dele dine data op hos forskellige udbydere, og så skal du have mindst to dele til rådighed for at få dine data ud igen. Hvis Rackspace kiggede på data, ville de ikke kunne gendanne de oprindelige data. På den måde kan du løse fortrolighedsproblemerne, siger Søren Hansen.
