Shoshana Zuboff kigger ud over publikum i salen og efterlyser en frivillig, der vil tage noter for hende. En ung mand melder sig, og den amerikanske Harvard-professor spørger derefter de tilstedeværende, om de med ét ord kan beskrive de bekymringer og følelser, der har fået dem til at tilbringe en sensommereftermiddag i selskab med hende i et tætpakket auditorium på CBS på Frederiksberg.
– Frihed, råber en tilhører.
– Frygt, siger en anden.
– Revolution, lyder det fra en tredje, og det følges op af ord som overvågning, vrede, manipulation og demokrati.
Zuboff nikker og kommenterer undervejs og læser derefter op fra nogle håndskrevne noter fra tilsvarende møder, hun har holdt i Bruxelles, Los Angeles, London og New York. Her bad hun også publikum om at sætte ord på deres bekymring for overvågningen og techgiganternes altdominerende rolle – og ordene er næsten identiske alle steder i verden.
– Det er den samme frygt, der går igen, uanset hvor du bor. Vi har alle sammen de samme følelser. Det interessante er, at de virksomheder, der har drevet udviklingen fremad, har ét ord for sådan nogen som os: Brugere. De definerer os som nogen, der eksisterer uden for deres system. Men vi har indset, at vi har fælles sociale, politiske, økonomiske og psykologiske interesser på spil, og vi har svært ved at se en udvej, siger Shoshana Zuboff og tilføjer så med en stærk og indigneret stemme:
– Dette er uacceptabelt. Vi er borgere i det 21. århundrede. Meningen var, at vi skulle eje den digitale tidsalder. Meningen var, at internettet skulle give os styrke og være det mest demokratiserende værktøj, siden Gutenberg trykte Bibelen. Men det er blevet kidnappet af en økonomisk logik, der holdes skjult for os og udnytter vores uvidenhed.
Historisk fejltagelse
Shoshana Zuboff har også et ord for den udvikling: Overvågningskapitalisme. Hun fremhæver, at techgiganterne siden begyndelsen af årtusindet har fået stort set frie hænder til at suge alle oplysninger om os ind i deres store maskine, som de blandt andet anvender til at tegne personlighedsprofiler af hver enkelt borger til brug for målrettet markedsføring. Bare tænk på Cambridge Analytica-skandalen i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA.
Men ifølge Shoshana Zuboff havde det ikke behøvet at være sådan. Faktisk var det ifølge professoren et uheldigt sammenfald af omstændigheder, der gjorde, at techgiganterne fik frit løb. Zuboff skruer tiden tilbage til de sene halvfemsere, hvor den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) tog skridt til at gribe ind over for brugen af cookies og tracking på hjemmesider.
– Deres klare anbefaling var, at hele internetindustrien skulle reguleres langt strammere, og at der skulle lovgivning til, fortæller hun.
FTC afleverede sine anbefalinger til politikerne i Kongressen den 10. september 2001. Dagen efter blev USA ramt af et terrorangreb, da flykaprere smadrede fire passagerfly ind i World Trade Center og Pentagon.
– Det ændrede med ét slag hele diskussionen om regulering af internettet. Og i stedet for at beskytte vores privatliv, begyndte myndighederne nu at lede efter flere muligheder for at overvåge borgerne. Men hvis det FTC-dokument var blevet omsat til lovgivning, så ville stort set alt, hvad techgiganterne foretager sig i dag, være ulovligt, fastslår Shoshana Zuboff.
Efterretningstjenesterne begyndte nu at opmuntre selskaberne til at udvikle mere overvågningsteknologi. Google var helt ny, og Facebook fandtes endnu ikke, men ved at lade techvirksomhederne stå for arbejdet, slap myndighederne for at bruge penge på det. De risikerede heller ikke at komme i uføre, fordi masseovervågningen ville være i strid med den amerikanske forfatning.
– Dermed kunne overvågningsteknologien udvikles uden for offentlighedens søgelys, og hvis myndighederne fik brug for big data, kunne de kaste fiskesnøren ud i Silicon Valley og skaffe dem, siger Zuboff.
Overvågningskapitalismen
Hvor den industrielle kapitalisme bygger på at omdanne naturens råvarer til produkter, der kan sælges, så handler overvågningskapitalismen om at finde ny ”jomfruelig skov”, som kan udnyttes til at skabe nye markeder. Men historien tog en uventet og mørk drejning, siger Zuboff:
– Den jomfruelige skov var ikke naturen omkring os, men selve den menneskelige natur, som nu er råmaterialet for overvågningskapitalismen. De udnytter vores private, menneskelige oplevelser og erfaringer og oversætter dem til adfærdsdata, som har værdi på grund af deres indbyggede evne til at forudsige vores handlinger, siger hun.
Hun fremhæver begrebet klikrate som den første succesfulde opfindelse i overvågningskapitalismen: En forudsigelse om, hvilke reklamer eller billeder vi klikker på, når vi besøger de enkelte hjemmesider. Metoden blev opfundet af Google, og informationerne blev solgt videre til andre selskaber.
– Det var oplysninger om os, men vi fik ikke gavn af dem. De blev udvundet fra vores menneskelige adfærd, men det var virksomhederne, som drog nytte af dem, fordi de kunne se en forretningsmodel i at vide, hvad vi ville foretage os på internettet og i livet, fortæller Shoshana Zuboff.
Inden længe støttede alle de store reklamebureauer sig til Googles nye redskab fremfor selv at beslutte, hvor de ville indrykke reklamer, siger Zuboff. Også selv om de ikke kunne få indblik i den sorte boks med data om vores adfærd.
– Derfor har jeg ikke ondt af de virksomheder, der beklager sig over, at deres reklamer dukker op på antisemitiske hjemmesider eller sider, der agiterer for hvidt overherredømme. For det er jo det, den sorte boks har fortalt dem, at de skal gøre for at få flere klik. Det er logikken i overvågningskapitalismen. Den begynder med tyveriet af vores data og slutter på en markedsplads, hvor menneskers fremtid er til salg, siger hun.
En bølge af data
For at beskrive udviklingen de seneste årtier – og vejen til nutidens overvågningskapitalisme – fremhæver Zuboff, at kun én procent af al verdens information var digitaliseret i 1986. I 2013 var det 98 procent.
– Der er skyllet en kæmpe bølge af data ind over vores fabrikker, kontorer og arbejdspladser. Den er skyllet ind i vores gader, i vores biler og vores hjem. Vi er gået fra en verden, hvor den store kamp stod mellem kapital og arbejdskraft, til en kamp mellem overvågningskapitalisme og det enkelte individ, siger hun.
Mens brugen af data har spredt sig til alle grene af samfundet, er techgiganternes databaserede viden nu så efterspurgt, at de kan tilbyde enorme lønninger til dataeksperter. Zuboff refererer til en ny undersøgelse, der viser, at 62 procent af de studerende, der uddannes i computer science og data science i USA i dag, får job i den private sektor.
Derfor er de offentlige myndigheder bagud på point og kan slet ikke følge med. Og selv om de enorme mængder af data og viden ville kunne bruges i offentlighedens tjeneste til at løse nogle af tidens største udfordringer – lige fra klimaforandringer til behandling af livsstilssygdomme – så ligger de gemt ad vejen i techgiganternes sorte bokse, siger Zuboff.
– De data, der kunne udnyttes til at forbedre verden, bliver i stedet brugt til at lade deres forretninger vokse med ekstrem fart. Men deres forretningsmodel er skjult, de lægger røgslør ud for os, og i nogle tilfælde lyver de for os, alt imens de infiltrerer vores samfund på kryds og tværs, siger hun.
Organer og slavehandel
Som eksempel nævner hun, at hvis hun skal have fat i sine børns karakterer fra skolen, skal hun anvende en Google-platform. Hvis hun vil have sine sundhedsoplysninger, så anvender lægen en platform, der streamer data til Facebook og Google. Og skal hun arrangere en familiemiddag, sker det typisk på Facebook.
– Hvordan stopper vi det så, spørger Zuboff ud i salen og svarer selv:
– Det er ikke så svært. Vi skal flå den økonomiske logik ud af formlen. Det betyder, at vi skal tilbage til tanken om, at vores data tilhører os, og at vi ikke deler dem med andre, med mindre vi ønsker det. Vi skal konfrontere techgiganterne og spørge, hvorfor de har stjålet vores identitet uden vores tilladelse.
Men vil techgiganterne virkelig bøje sig for et folkeligt krav om at stoppe støvsugningen af private data? Nej, ikke uden lovgivning, understreger Shoshana Zuboff, der kræver et forbud mod at handle med human futures, som hun kalder det. For det eneste, overvågningskapitalisterne frygter, er lov og regulering.
– Vi skal gøre det ulovligt på samme måde, som det er ulovligt at handle med menneskelige organer, fordi det har forudsigelige, farlige og voldelige konsekvenser. Det samme gælder slavehandel. Når vi forbyder handel med human futures, eliminerer vi også hele forretningsmodellen for overvågningskapitalismen, siger Shoshana Zuboff og opridser de næsten paradisiske tilstande, der vil brede sig i den nye digitale tidsalder:
– Det åbner en helt ny bane, hvor vi kan bruge vores digitale informationer til det, vi ønsker: Smarte hjem uden overvågningskapitalisme. Sundhedstilbud, uddannelse og demokrati uden overvågningskapitalisme. Et samfund, hvor der ikke er nogen, der skal tjene penge på vores private data. Vi skal én gang for alle gøre op med det uheld i verdenshistorien, der skabte dette misfoster, siger Shoshana Zuboff.
Og skal man følge den amerikanske professors vision, så venter der en vigtig rolle for it-professionelle, når først der er sat en prop i techgiganternes støvsugerslange:
– Det er vores ansvar at skabe forandringen, men når først politikerne har taget mod til sig og forbudt handlen med vores private data, så er det it-eksperterne, der skal orientere vores teknologi og design i en helt ny retning. Om ti år vil de ord, I nævner, være anderledes. De vil ikke være frygtsomme. De vil være optimistiske, fordi vi til den tid vil komme til at eje vores identiteter igen.
