Mandag d. 23. april 2007
Kl. 05 Står op fordi jeg skal flyve kl. 9. Min kone kører mig fra vores hjem i Holte til Vedbæk station. Hun er lidt skeptisk og spørger, om der nu også kommer noget ud af det. Men jeg er sikker i min beslutning. Jeg har kun fortalt en god kollega om, at jeg tager afsted. Jeg har blot meddelt IBM, at jeg holder ferie og afspadsering. Jeg tager toget til Kastrup.
Kl. 9 Jeg er spændt. Det er min første tur til USA. Jeg bruger flyveturen på at få struktureret, hvad jeg vil spørge om på IBMs generalforsamling. Jeg læser den amerikanske årsberetning, som jeg fik tilsendt med adgangskortet til generalforsamlingen. Jeg finder noget, som jeg kan tage udgangspunkt i. For der står bl.a., at IBMs topchefer kan holdes ansvarlig for de høje etiske standarder i IBM som "Trust and personal responsibility in all relationships". Det kan jeg ikke genkende i deres brug af hemmelige jobklausuler. Jeg sidder og tænker på, at hvis jeg får taletid og får fremlagt min pointe på en god måde, vil det måske betyde, at den leder, der har underskrevet aftalen med Mærsk, kan blive fyret. Jeg mellemlander i Amsterdam og Memphis og får sovet to timer, inden jeg ankommer til Knoxville kl. 21. 45.
Kl. 22.30 Jeg tager en taxa til mit hotel. Mit første indtryk af USA er lidt som en film: Store veje, store butikker, store firehjulstrækkere. Jeg checker ind på hotellet og går i seng.
Tirsdag d. 24. april
Kl. 06 Jeg vågner tidligt. Det er ikke fordi jeg er spændt eller nervøs. Jeg har været til adskillige af IBMs generalforsamlinger i Danmark og har altid enten kommenteret eller spurgt ind til noget. Men jeg ved ikke, hvordan det plejer at forløbe i USA. Jeg gør mig klar og spiser morgenmad.
Kl. 9.45 Jeg går de 200 meter hen til Knoxville Convention Centre, hvor generalforsamlingen begynder kl. 10. Det er varmt - næsten 30 grader. Jeg viser det adgangskort, jeg har fået tilsendt for to måneder siden. Derefter skal jeg aflevere min mobil og alt andet, der kan optage lyd eller billede. Jeg ender også med at skulle aflevere min taske. Jeg skal gennem en metaldetektor, inden jeg kommer ind i salen, hvor der er plads til 5-600 mennesker. Drikker en kop the, inden det går i gang.
Kl. 10 Jeg sætter mig på forreste række. Direktør Sam Palmisano gennemgår de forskellige regnskabsmæssige og teknologiske ting. Bestyrelsen genvælges, og så stemmer vi om forslag. Alle bestyrelsens forslag vedtages, mens alle aktionærernes forslag - på nær ét - forkastes. Jeg stemmer for de fleste forslag. Bl.a. et, der er stillet af en aktionær, der handler om, at IBM ændrede pensionsforhold midt i en ansættelsesperiode. Det stemmes altså ned. Det hele forløber meget effektivt og topstyret.
Kl. 11 Sam Palmisano fortæller om firmaets tilstand og om Second Life. Det er indholdsløst snak efter min vurdering. Det hele er meget basalt, så alle kan være med. Efter 10 minutter er det tid til "Questions and Answers". Der bliver svaret på to spørgsmål, som er mailet, og på fire fra salen.
Kl. 11.30 Jeg har signaleret, at jeg gerne vil sige noget og sidder klar med mikrofonen. Pludselig hører jeg oppe fra talerstolen: "And that was the last question". Så siger jeg højt og tydeligt "Crap!". Jeg er dybt skuffet og forvirret: Er det allerede slut? Ja, får jeg at vide - formanden bestemmer, hvornår det stopper. Jeg tænker "saftsuseme nej" og spørger, om jeg ikke må få to minutter med Sam Palmisano og forklarer, at jeg er kommet hele vejen fra Danmark. Jeg taler med chefen for HR, Mike Shum, der siger, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg kan maile ham mit spørgsmål, som han vil lade gå videre til de rette. Det har jeg slet ikke haft tid til endnu.
Kl. 11.45 Jeg hyggesnakker med et par andre aktionærer på vej ud. Jeg tænker på, om nogle har genkendt mig, så de stoppede inden jeg fik ordet? Jeg ved det ikke. Jeg synes, halvanden times generalforsamling er påfaldende kort. Jeg går i byen for at shoppe og købe mad. Der er kun kiosker og restauranter, så jeg får ikke shoppet.
Mandag d. 30.april
Kl. 9 Jeg møder lidt sent ind på mit arbejde i IBM. Det er første dag tilbage efter turen til USA. Jeg starter maskinen op og taler med nogle kolleger. Min chef spørger, om vi kan tage et lille møde. Jeg tænker ikke nærmere over det, udover at det nok skal handle om min tur til USA.
Kl. 9.30 Min chef gennem en måned, Per Menck, og jeg går ind i et mødelokale. Han vil gerne forstå, hvad det handler om, hvorfor jeg har lagt sag an osv. Han spørger, om jeg har overvejet, at IBM måske har været presset til at indgå aftalen om jobklausuler. Det har jeg da. Jeg synes egentligt, at vi har en god snak. Mødet tager en time eller halvanden.
Kl. 11.45 Jeg går til frokost med en kollega.
Kl. 12.45 Min chef kommer og beder igen om et møde. Så ved jeg, at den er gal. Vi går op på 2. sal til personalechefen. Vi hilser på hinanden og taler om, at vi kun kender hinanden af navn. Personalechefen siger, at det jo er en alvorlig sag, og at han er nødt til at afskedige mig. Han siger, at jeg kan have min tillidsmand ved siden af mig. Det vil jeg gerne. Da han kommer, får vi stukket opsigelsen i hånden.
Kl. 13 Jeg læser opsigelsen igennem. Jeg studser ikke specielt over, at begrundelsen er illoyalitet - hvis man vil fyre en, så skal man jo sige noget. Jeg tror, jeg er fyret på en lodret ordre fra ledelsen i USA. De er nok blevet gjort opmærksomme på sagen, og har følt sig forulempet af, at jeg tog til generalforsamling. Jeg taler med personalechefen om, hvordan fyringen vil påvirke min forestående barsel og min telefon og ADSL. Det beholder jeg, indtil jeg officielt fratræder d. 31. august.
Kl. 13.30 Under opsyn af min chef pakker jeg mine ting sammen og forlader IBM. Jeg har ikke været der siden.
PROSA har straks protesteret mod afskedigelsen af Claus Juul. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en usaglig afskedigelse. Samtidigt er det også klart, at Funktionærlovens erstatningsmuligheder slet ikke er dækkende i en sag, hvor ytringsfriheden på denne måde sættes ud af spillet.
Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær
