Arbejdspladsen hedder \"Statens Institut for Folkesundhed\". Datoen er den 3. november 1999 og på dagsordenen står det møde, der - håber PROSA-medlemmerne - skal løse op for de problemer, der gennem flere år har præget forholdet mellem institutionen, edb-chefen og edb-folkene. Tillidsrepræsentanten bad om mødet den 22. april, og nu - mere end et halvt år senere er mødet kommet i stand.
I mødet deltager direktøren og en \"erfaren organisationskonsulent\" sammen med edb-folkene og edb-chefen. Nu skal tingene på bordet. Problemerne skal afdækkes som optakt til at gøre noget ved arbejdsmiljøet på SIF. En lang række konkrete sager blev vendt og i stort set alle tilfælde stod medarbejdernes opfattelse i skærende kontrast til chefens. Mødet fik et langt og ubehageligt forløb. Så ubehageligt at tillidsrepræsentanten dagen efter opsøgte sin læge med nogle mindre symptomer. Han sygemeldte hende omgående i 4 uger for at undgå varige fysiske skader.
Men mødet resulterede i andet end en sygemelding. Organisationskonsulenten, der i øvrigt er speciallæge i psykiatri, konkluderede at det nok ikke var muligt at få chef og personale til at fungere ordentligt sammen. Han tog godt nok en del forbehold: mødet havde kun varet 21/2 time, medarbejdere og chef var i en særdeles presset situation. Alt skulle tages med et stort gran salt pga. den pressede situation og mødets korte varighed.
Direktør Finn Kamper Jørgensen var imidlertid ikke i tvivl: \"Det var så i løbet af mødet, at jeg endelig måtte konkludere, at det ikke kun (vor fremhævning) handlede om at stritte chefen ud.\" Mødet havde fået ham til at gennemgå sine notater (10 år tilbage!) og han havde set et tydeligt mønster, hvor de samme personer (bl.a. PROSAs tillidsrepræsentant) optrådte igen og igen. - Ikke så underligt, hun var jo næstformand for SU. \"Det var klart, at man ikke bare kunne gå ud af sagen med ansættelsen af en ny edb-chef\", fortalte han senere til os.
Det er værd at notere sig, at denne konklusion blev nået den 3. november. Normalt ville man tro, at så drastisk en beslutning ville afstedkomme fagretslige skridt. Advarselssamtaler, skriftlige henstillinger osv. osv. Men intet skete. Dvs. i hvert fald ikke på overfladen.
Den hemmelige proces
For i virkeligheden var ideen om at fyre tillidsrepræsentanten ikke født på mødet den 3. november 1999. Den stammede tilbage fra foråret, hvor direktøren den 27. april 1999 sender følgende mail til sin personalechef:
\"Kære Hanne
Jeg kan ikke udelukke, at konfrontationerne i edb-sektionen spidser så meget til , at fyring af en edb-tillidsmand også er et alternativ, der må overvejes.
Det er ES [edb-chefen, red.] der har chefansvaret og i givet fald gennem afvejning af den samlede situation må tage stilling til evt. fyring. Jeg har understreget, at det i så fald skal foregå efter bogen. Jeg vil bede HO [personalechefen, red.] skrive fortroligt informationsnotat om, hvad efter bogen betyder og tilstile det FKJ [direktøren selv], MM [tillidsrepræsentantens direkte chef] og ES.
Forud for en sådan evt. situation må gå en samtale mellem MM og ES, hvor der foretages en konsekvensvurdering for arbejdet i afd. A....\"
Brevet er sendt med kopi til edb-chefen, ES og MM.
Så reaktionen på henvendelsen fra tillidsmanden om et møde om de umulige arbejdsforhold var altså at forberede en fyringssag mod tillidsrepræsentanten. Som det fremgår er den chef, der klages over, fuldt orienteret om dette skridt. Notatet var færdigt den 1. maj og edb-chefen og personalechefen holdt et møde, hvor de aftalte det videre forløb. Begrundelsen der skulle bruges for at fyre tillidsrepræsentanten var arbejdsvægring. Dog skulle personalechefen inddrages hvis chefen besluttede at indlede fyringssagen.
Der blev aftalt tre områder, hvor vores tillidsrepræsentant skulle fanges:
?Hun skulle tilmeldes PC-kørekortskurser i Word og Excel - vi taler om en medarbejder, der har arbejdet med statistik og SAS i næsten 30 år!
?Hun skulle lokkes til ikke at aflevere dokumentation for et givet projekt, og
?Hvis hun brugte en matrixprinter til en bestemt opgave kunne det også takseres som arbejdsvægring, da hun havde forbud mod at bruge den(!)
Hvis læseren af disse linier synes det lyder lidt bizart, så kan forfatterne kun give dem ret.
Men planen blev iværksat. Pludselig var hun ikke længere tilmeldt et systemkursus i Windows NT, men derimod tilmeldt de to PC-kørekortskurser. Mod forventning deltog hun - med nogen undren - i kurserne.
Planen med matrixprinteren blev opgivet. I stedet blev den fjernet. Til stor gene for det projekt vores tillidsrepræsentant sad og arbejdede med, da der ikke umiddelbart var nogen anden printer tilgængelig, der kunne håndtere outputtet.
I august blev hun så bedt om at aflevere dokumentation i et nyt fælles format, der skulle afprøves, på en opgave hun ikke sad og arbejdede med. Naturligt nok bad hun om i stedet at udføre dokumentationen for den opgave, hun var i gang med. Edb-chefen fastholdt imidlertid, at hun skulle afbryde arbejdet med sit nuværende projekt. Dette gjorde vores tillidsrepræsentant så - formentlig til edb-chefens store ærgrelse.
I løbet af efteråret dukker yderligere en sag op. Den har godt nok ikke været aftalt i forvejen, men edb-chefen forsøger at lokke vores TR til at bryde registerloven og udlevere data fra Scleroseregistret til brug for en unavngiven person. Det nægtede hun selvfølgelig, og henviste ham i stedet til at bruge de korrekte kanaler. Det er senere blevet brugt, både af SIF og Finansministeriet, som et eksempel på lydighedsnægtelse...
Den dobbelte proces
Hvis edb-chefen har ment, at han havde et godt og solidt samarbejde med den øvrige ledelse om at få tillidsrepræsentanten fyret, kan man ikke bebrejde ham det. Men han gjorde regning uden direktøren.
Da TR\\\'en vendte tilbage fra sin sygeperiode i starten af december, lå der en mail til hende fra Finn Kamper Jørgensen. Han bad om at en redegørelse for hvordan edb-chefen helt konkret havde mobbet hende og de andre edb-medarbejdere. Det er i sagens natur ofte ikke let at beskrive mobning konkret, men direktøren fik sit papir, der gennemgik problemerne. - Nu skulle der måske til at ske noget i sagen. Og sandt er det da, at der i dette papir var rigeligt med punkter, der kunne bruges som argument for forflyttelse af en edb-chef.
Men TR\\\'en var ikke den eneste, der var blevet bedt om at aflevere eksempler. EDB-chefen var samtidig blevet bedt om at aflevere eksempler, der kunne bruges mod hende. I hendes personalesag dukker der pludselig, i slutningen af november, udskrifter af mail-korrespondancer op. En vedrører bl.a. den ovenfor omtalte sag om udlevering af fortrolige data, en anden handler om, at hun har bedt sin chef i forskningsafdelingen om lov til at deltage i et 1-dags kursus. Dette er senere blevet udlagt, både af SIF og Finansministeriet, som et eksempel på illoyalitet overfor ledelsen...
Efter således at have fået edb-chefen og tillidsrepræsentanten til gensidigt at hænge hinanden ud, satte direktøren sig til at vente. I ca. 3 måneder, inden han skred til handling. Først røg edb-chefen. Han sagde op... Ellers var han blevet sagt op, fik vi senere at vide.
Samtidig blev der sendt advarsler til 3 PROSA-medlemmer på SIF. Seks uger senere skulle det føre til at vores tillidsrepræsentant modtog et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.
Dette tilbud og den videre fagretlige behandling af sagen kan du læse om i næste nummer af PROSA-bladet.
