Efter 12 års ansættelse og til sidst også projektlederansvar på et modul i en stor opgradering endte det med, at 90 minutter kostede Hanne Vedel jobbet. Det vender vi tilbage til. Men for for at starte ved begyndelsen, så havde Hanne Vedel, 43 år og edb-assistent arbejdet 12 år i en stor jysk produktionsvirksomhed, inden hun fik rakt en fyreseddel hen over bordet i sommeren 2004. Og det har været 12 sjove og gode år, fortæller Hanne.
- Jeg har altid været meget glad for mit arbejde. Ingen tvivl om det. Det var et sted, hvor der altid skete en masse, der fandt konstant forandringer sted i organisationen og det påvirkede også, hvordan systemerne skulle køre og altså mit arbejde. Det var spændende.
Hanne var ansat på en kontrakt hvor der stod "ingen højeste arbejdstid". Normalt var arbejdet fra kl. 8-16, men enkelte gange var der over- og weekendarbejde. Det noterede Hanne ikke ned - som hun fortæller: hun var ansat på "ingen højeste arbejdstid", og det var ikke noget man gjorde, og ikke noget man synes var nødvendigt. Alligevel sidder hun idag tilbage med en erstatning - ialt 85.000 kr. - for usaglig fyring og godtgørelse for overarbejdstimer, som hun arbejdede på et stort projekt lige op til hendes fyreseddel faldt.
- Normalt ville jeg aldrig have krævet noget for de overarbejdstimer, men da jeg endte med at blive fyret, blev jeg vred og skuffet og ville ikke finde mig i det, fortæller Hanne.
Kun én dags ferie
Kimen til fyresedlen blev lagt da et meget stort opgraderingsprojekt startede op i it-afdelingen med deadline 1. juni 2004. Det var kendt i flere måneder inden ledelsen i februar 2004 fik skrevet under. Hanne sad med ansvar for indkøb og lagerdelen og kvalitetsstyring af det og var projektleder på modulet. Et centralt modul ud af fire.
- Det var et temmelig omfattende og stort projekt, som vi ikke på forhånd kendte omfanget af. Det største jeg havde arbejdet med. Det havde ikke været opgraderet siden 1998, så vi gik direkte fra det gamle til det allernyeste. Og det var min første gang som projektleder, og alt i alt betød det en masse overarbejdstimer og lange arbejdsdage. I april plejer jeg at holde det sidste af min ferie, men det blev kun til én dag fri. De sidste 13 dage måtte jeg udskyde til næste ferieår, der var simpelthen ikke tid, husker Hanne.
Mød op kl. 06!
En lang periode gik med lange arbejdsdage og arbejdet fortsatte derhjemme, hvor Hanne også sad og arbejdede. Ugen op til opgraderingen går i luften er Hanne væk fire dage hjemmefra for at undervise i modulerne. En dag et sted i Jylland, de andre tre dage i Tyskland. Det er altså en udmattende periode med rigtig meget arbejde, der går forud for, at opgraderingen kan gå i luften. Det skal helt præcist ske tirsdag efter pinse kl. 06 om morgenen. Først om eftermiddagen fredag inden pinse - dagen efter, at Hanne er kommet hjem fra undervisningen i Tyskland, og sidste hverdag inden udrulningen 1. juni - hører Hanne på et møde med it-chefen, de tilknyttede konsulenter og hendes afdeling, at det forventes at hun skal være fysisk til stede kl. 06 om morgenen. Noget, hun ikke tidligere har hørt, selv om hendes normale arbejdstid er fra 08-16, og selv om der var planlagt intensiv test i pinsen for at undgå overraskelser ved idriftsætning.
Chefen understregede, at alle skulle møde op dagen efter pinse kl. 06 og være fysisk tilstede for at følge slaget og kunne imødekomme evt. problemer. Hanne måtte med det samme gøre opmærksom på, at hun ikke var i stand til at være på arbejdspladsen allerede kl. 06. Hendes mand skulle møde tidligt et par dage og havde møder og kunne ikke tage mere fri efter at have stillet så ofte op for sin hustru, mens hun havde overarbejdet og været væk for at undervise. Og da der ikke var andre til at passe Hannes søn på syv år, måtte Hanne meddele, at det kunne hun desværre ikke.
"Det kan da ikke passe, for det plejer jo ikke at være noget problem", var chefens reaktion. Men da Hanne holdt fast i, at det var umuligt for hende, sagde han, at det kunne de tale om bagefter.
Lige efter mødet talte hende og chefen så sammen - det endte med en times skænderi, fortæller Hanne.
Ikke nok at arbejde hjemme
- Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne komme. Hvorfor min mand ikke kunne passe vores søn dén dag? Jeg sagde, at jeg kunne være der kl. 8 og ville arbejde hjemmefra indtil da. Og hvis chefen indkaldte den meget erfarne konsulent, der havde fulgt processen hele vejen og med mig arbejdende hjemmefra, ville det være mere optimalt, end hvis jeg sad inde på arbejdet alene. Men det ville han ikke. Han sagde, det var nødvendigt, at jeg var sammen med mine kolleger fysisk for at kunne yde den samme form for hjælp. Og hvad med det kvarter, hvor jeg måtte være væk fra min pc for at aflevere min søn i skole?
Chefen foreslog Hanne at tage sin søn med på arbejdet. Det afslog hun straks.
- Man bør ikke tage et barn med, hvis det forventes, at man slet ikke har tid på grund af supportspørgsmål og fejlrettelser. Jeg foreslog igen, at jeg kunne arbejde hjemmefra indtil kl. 8. Min søn var syv år - han kunne nok lave sin egen morgenmad, men jeg kan altså ikke lade ham være alene, fortæller Hanne.
Udmattet og sur
De langvarige og højlydte meningsudvekslinger bragte ikke en løsning med sig. Til sidst sagde chefen, at det ville få konsekvenser. På det tidspunkt tænkte Hanne, at hvis han ville fyre hende for det - så måtte det være sådan.
- Du skal tænke på, at jeg var sur og udmattet efter så meget overarbejde i lang tid, så der skulle heller ikke så meget til, før jeg gik på tværs - men nu syntes jeg, at det var nok. Min familie er trods alt vigtigere end jobbet. Men da vi skiltes, lovede jeg min chef at spørge min mand igen, om han kunne passe vores søn og ringe tilbage med svar.
Det kunne slet ikke komme på tale, at hendes mand kunne aflyse sine møder så tæt på og efter at have dækket for Hannes overarbejde - så det var beskeden til chefen. Dagen efter sender Hanne en mail til chefen: hun har fundet en dreng, som hendes søn kan følges med i skole, så hun kan være på arbejdspladsen kl. 7.30 i stedet for kl. 8. Og tilbyder stadig at arbejde hjemmefra indtil da. Den mail får Hanne aldrig noget svar på.
Fyret efter vellykket projekt
Dagen før opgraderingen er 2. pinsedag. En dag hvor alle holder fri. Men Hanne og hendes kolleger arbejder fra kl. 12 til over midnat for at blive klar til næste morgen kl. 06. I løbet af den dag taler hun ikke med sin chef, men hun erfarer fra den tilknyttede konsulent, at han er kaldt på arbejde kl. 06 til opgraderingen, som Hanne foreslog som en løsning. Men chefen fortæller ikke selv Hanne om beslutningen.
- Det syntes jeg måske virkede lidt mærkeligt. Men da klokken var 00.15, og vi var ved at runde af og alle sagde "Vi ses kl. 06", sagde jeg igen, at det kunne jeg ikke, og at jeg ville komme kl. 7.30, sagde chefen, at det var OK, husker Hanne.
Hanne er klar fra kl. 06 derhjemme, men får ingen opringninger, og da hun møder ind kl. 7.30 konstaterer hun, at det er gået rimeligt smertefrit med et par enkelte fejl. Efter de næste par dages overarbejde er projektet endelig ved at være i havn. Men 17 dage efter, at Hanne mødte 90 minutter senere end chefen ønskede, bliver hun kaldt ind på hans kontor og får overrakt en fyreseddel, som han beder hende underskrive med det samme.
- Han meddelte, at han havde besluttet, at jeg ikke skulle være der mere. Jeg anede det ikke. Jeg var meget chokeret og blev hurtigt meget sur. Her havde jeg knoklet så meget, og så var det takken, fortæller Hanne. Hun skrev under uden at læse fyresedlen. Den kiggede hun først rigtig på, da hun kom hjem. Og da blev hun virkelig sur, for der stod ord som "arbejdsvægring" og "manglende tillid".
Stik-stjerne tosset
- Det havde jeg simpelthen knoklet for meget til at finde mig i. Jeg blev stik-stjerne tosset, og jeg styrtede hen og ringede til PROSA, husker Hanne med et smil.
Hanne holder møde med Githa Moxon, faglig sagsbehandler i PROSA og fortæller, at det vigtigste for hende er at komme væk fra arbejdspladsen. Godt nok var Hanne blevet fyret, men hun skulle møde på arbejdet et halvt år mere inden sidste arbejdsdag.
- Det havde jeg det virkelig dårligt med. Det er slemt nok at blive fyret, men at skulle gå op og ned af chefen i et halvt år og være tynget af hele situationen - det kunne jeg ikke overskue. Mine kolleger var søde og støttede mig, men når man har talt med to og fået at vide, at det også er uretfærdigt, så orker man det altså ikke mere, fortæller Hanne.
Det bliver endnu mere anstrengende og koldt at gå på arbejde efter, at virksomheden har fået brev fra PROSA om, at man anser fyringen for at være usaglig. Dvs. den oplyste grund er ikke tungtvejende nok til at kunne retfærdiggøre en fyring.
- Nogle kolleger tager lidt afstand og synes, at det måske var lige lovlig meget at begynde på sådan et sagsforløb. Og jeg havde det da også selv lidt skidt med det, men på den anden side kunne jeg ikke acceptere, at de bare skulle kunne slippe af sted med det. Og det er ikke første gang virksomheden er blevet beskyldt for usaglige fyringer og har tabt sager på det, så jeg vurderede, at det ikke skulle gå uhørt hen, forklarer Hanne.
Møde med chef nytter ikke
14 dage efter fyresedlen indkalder PROSAs faglige sagsbehandler og jurist Githa Moxon Hannes chef og personalechef og Hanne selv til forligssamtale. Parterne skal forsøge at finde en løsning på situationen og oplægget fra Hanne og PROSA er, at Hanne får lov at stoppe arbejdet. Men de to chefer kan kun gå med til at Hanne fritstilles to måneder før udløbet af opsigelsesfristen på et halvt år. Hun er en erfaren arbejdskraft, de ikke umiddelbart kan erstatte. Men det vil Hanne ikke. Og hun vil heller ikke - som de så foreslår hende - arbejde hjemmefra. Det opfatter cheferne som bevis på den "arbejdsvægring", hun blev anklaget for i opsigelsen. Men Hanne er ked af det og påvirket af fyringen, så hun vil bare væk. Hanne blev sygemeldt fra sit arbejde og fik en lægeerklæring på, at hun ikke var i stand til at fortsætte arbejdet.
- Jeg brød stortudende sammen hos lægen, og følte mig slet ikke i stand til psykisk at klare at skulle møde op, forklarer Hanne og understreger, at hun fik den bedst tænkelige hjælp fra faglig sagsbehandler Githa Moxon (se portræt side 20-21) - både med hensyn til rådgivning og psykisk opbakning.
Forlig på 85.000 kr.
PROSA havde taget skridt til at tage sagen i retten med krav om fire måneders løn i erstatning for uberettiget afskedigelse og betaling af de 120 timers overarbejde. Men kort før retsmødet, indløb der besked fra arbejdspladsen om, at de gerne ville gå med til et forlig. Hanne har fået en erstatning på 85.000 kr. Det er noget mindre, end det PROSA krævede, men der er altid en procesrisiko og Hanne foretrak forliget og den sikre løsning frem for at gå i retten.
PROSA om sagen
- Der er ingen tvivl om, at Hanne er blevet presset - også for meget. Det er meget usædvanligt, at vi ser, at folk bliver fyret, når de så endelig siger fra. Det er ikke fyringsgrund, derfor var det vigtigt for os, at arbejdsgiveren ikke kom af sted med det. Man må ikke nægte at arbejde, men Hanne var i sin gode ret og var forhindret. Arbejdspladsen fyrede Hanne for at statuere et eksempel. Men jeg synes, det er meget uheldigt at ville statuere, at ens ord som arbejdsgiver er lov og at hensyn til familien ikke kan tilgodeses, mener faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen.
- Og det slap de så heller ikke godt fra, tilføjer hun.
