Thomas Friedman deler globaliseringen op i tre historiske faser. I Globalisering 1.0 var nationalstaterne den drivende kraft. Den startede i 1492 med Columbus rejse til Amerika og slutter omkring år 1800.
Globalisering 2.0 var drevet af de industrialiserede vestlige lande og de multinationale selskaber, og denne epoke bliver omkring år 2000 afløst af Globalisering 3.0. Hvor det ikke er hestekræfter eller hardware - men software og fiberoptik i forening, der skaber helt nye muligheder for, at individer og lokale firmaer kan konkurrere globalt. Jorden er blevet flad i den forstand, at der er skabt en virtuel global digital arbejdsplatform med stadig bedre work-flow-software, som stadig flere får adgang til, næsten uanset hvor de fysisk er lokaliseret. Især Indien og Kina har forstået at udnytte de nye muligheder. Nu er det arbejdsopgaverne, der immigrerer og i langt mindre grad arbejdskraften, som det var tilfældet under Globalisering 2.0.
Verden er flad
The World is Flat er en journalistisk bog. Friedman har i over et år rejst jorden rundt og interviewet mange af de centrale aktører i Globalisering 3.0. Det giver bogen betydelig autenticitet, når hans globaliseringsteori underbygges med håndgribelige eksempler på, hvad der er gang i under betegnelsen: outsourcing, offshoring, insourcing, work-flow-software, open-sourcing osv. - alt sammen og i forening noget der i disse år bidrager til at gøre verden meget mere flad.
Friedman beskriver, hvordan 400.000 amerikanske selvangivelser sidste år blev lavet i Indien. Indenfor de sidste par år, har stadig flere amerikanske revisorer outsourcet alt det digitale talarbejde til firmaer i Indien og koncentrerer sig nu om den direkte kundekontakt. Nyhedsbureauet Reuters har outsourcet alle sine børsanalyser af de multinationale selskabers årsregnskaber til deres nye afdeling i Indien. Ringer man til en restaurant i USA og bestiller bord, ringer man i stigende omfang til Indien. 20.000 amerikanske high school studerende får lektiehjælp af indiske matematiklærerer. Tilsvarende er kineserne begyndt at servicere japanske kunder på japansk. På det seneste er store indiske it-firmaer begyndt at outsource nogle af deres programmeringsopgaver til Kina.
Microsofts største og mest innovative softwareudviklingscenter ligger nu i Shanghai. Manuskriptet til Disneys tegnefilm laves i USA, men computeranimationen laves over alt på den flade klode. Hospitaler i USA sender de digitale røntgenbilleder til Indien eller Australien, hvor en læge sidder klar til at analysere resultatet døgnet rundt.
.og sådan går det over stok og sten, over mere end 400 sider.
Karl Marx og de globale processer
Da Friedman søger efter en teoretisk begrebsramme for Globalisering 3.0, viser det sig til hans meget, meget store overraskelse, at Karl Marx' kommunistiske manifest var noget af det, der kommer tættest på at beskrive de globale processer, der er sluppet løs! Mere end 100 år efter manifestet blev skrevet og 15 år efter Berlinmurens fald og Sovjetkommunismens opløsning. Men da it-aktieboblen brast (kapitaldestruktion), betød det ikke en opbremsning af den digitale kapitalistiske globalisering version 3.0. Der skete det stik modsatte - det satte yderligere turbo på processen. Kapitalismens 'selvrensende' mekanismer har vist sig mere effektive end nogensinde, med hvad deraf følger af stigende ulighed. Dels imellem befolkningsgrupperne i de enkelte lande, hvilket i dag er meget synligt i så forskellige lande som USA, Kina og Indien. Men også uligheden mellem landene. Ifølge FNs Human Development Report 2005 havde de 460 millioner mennesker, der lever i de 18 fattigste lande i verden det bedre for 15 år siden, end de har det i dag.
Vinderne og taberne
Når man har læst Thomas Friedmans bog, sidder man tilbage med spørgsmålet, hvor ender vi og ender det godt? Det spørgsmål besvares ikke i bogen. Friedman er først og fremmest optaget af de positive sider af Globalisering 3.0. Denne tilgang forstærkes yderligere, når dem han interviewer i bogen udelukkende er vinderne, dem som i de mange små og store firmaer på den flade klode, har fået en ny og langt bedre placering i værdikæden, som en konsekvens af den nye globale arbejdsdeling. Alle har en stærk personlig interesse i, at processen forsætter og forstærkes. For en hammer ligner alt søm - og Thomas Friedman får slået rigtig mange og store søm i. Men hans tilgang er også meget præget af den amerikanske individualisme, og det er med de briller han beskriver Globalisering 3.0.
Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 har betydet mange nye restriktioner og øget immigrationskontrol. Men det har heller ikke svækket Globalisering 3.0 - også det har forstærket processen, hvor firmaerne kan ansætte fem højtuddannede indere (bosat i Indien), for det en amerikaner eller inder bosat i USA koster. De værktøjer og det software, der skal anvendes for at styre de nye arbejdsgange, er blevet kraftigt forbedret indenfor de sidste fem år. Vinderne er i første omgang forbrugerne i de rige lande og den billige kvalificerede arbejdskraft rundt omkring i den flade verden. Taberne er alle dem, hvis arbejdsopgaver bliver outsourcet. At nationalstaternes skattebase samtidig bliver yderligere undergravet af Globalisering 3.0 - fordi realkapitalen og arbejdskraftens globale mobilitet vokset betydelig - gør det bestemt ikke nemmere at mobilisere nye nationale ressourcer til den nødvendige omstilling. Samtidig er verdensøkonomien under pres fra stigende oliepriser. Bagsiden af Globalisering 3.0 vil derfor først og fremmest vise sig i de rige vestlige lande, i Danmark går det godt - men der er mange krisetegn i mange af de europæiske økonomier og fattigdommen i USA vokser hastigt, samtidig med at Bush varsler nye skattelettelser.
Globaliseringens tredje epoke
Spørgsmålet er; har Thomas Friedman ret? Står vi i begyndelsen af en ny kvalitativ Globaliseringsepoke 3.0? Jeg tror, der bestemt er noget om det. Det er altid vanskeligt at se, hvad der sker, når man befinder sig i begyndelsen af en så stor proces og endnu vanskeligere at forudse, hvor nye ligevægtstilstande bliver etableret og hvordan bytteforholdet ændre sig.
En ting er dog sikkert: Kina og Indien skal have en ny indplacering i den nye globale geopolitiske orden. Den nuværende uligevægt er ikke holdbar ret mange år endnu.
Samtidig kan Globalisering 3.0 også sætte processer i gang internt i Indien og Kina. Det må forventes, at lønningerne stiger - og i den første bølge som vi har gennemlevet de sidste fem år, har der været en meget stor talentmasse at vælge imellem. Den bliver mindre i fremtiden, selvom 1/3 af verdens befolkning bor i de to lande. I dag er næsten alt rettet mod eksport i fremtiden kan det forventes, at det indenlandske forbrug i Kina og Indien stiger. Det vil dog yderligere skærpe kampen om de begrænsede energiressourcer.
Om enden er god og hvilke faser og konflikter vi skal igennem er vanskeligt at forudse i dag. Men Thomas Friedmans bog The World is Flat - A Brief History of the Twenty-first Century er en nyttig bog med mange interessante iagttagelser og pointer. Dem der mener, at globaliseringen er gammel vin på nye flasker bør bruge nogle timer i selskab med Friedman. En ting er sikkert, kedeligt bliver det ikke.
Thomas L. Friedman
The World is Flat
- A Brief History of the Twenty-first Century
488 sider
Penguin books
