Arbejdsmarkedet er underlagt forskellige love, som indeholder bestemmelser, der kan betyde, at en arbejdsgiver kan blive pålagt at betale en godtgørelse til en lønmodtager i forbindelse med opsigelse eller i forbindelse med, at lønmodtageren har fremført rettigheder i relation til særlige love. Nedenfor vil bestemmelserne fra nogle af de vigtigste love blive beskrevet.
Ansættelsesbevisloven
Loven går ud på, at alle lønmodtagere, der er ansat for mere end en måned og har en ugentlig arbejdstid på mere end otte timer, har krav på en skriftligt ansættelseskontrakt, der indeholder oplysninger om alle væsentlige ansættelsesvilkår - herunder 10 obligatoriske oplysninger. Dette gælder også, såfremt arbejdsgiveren ændrer arbejdsforholdet. Den skriftlige kontrakt skal være lønmodtageren i hænde senest en måned efter ansættelsesforholdet er påbegyndt eller senest en måned efter, at ændringerne i ansættelsesforholdet er trådt i kraft. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt oplysningspligten, kan løn-modtageren tilkendes en godtgørelse på maksimum 13 ugers løn, dog i visse tilfælde højest 1.000 kr.
Funktionærloven
Af Funktionærloven fremgår det, at en arbejdsgiver kan blive pålagt at betale en godtgørelse til en funktionær, som er blevet opsagt på et usagligt grundlag. En betingelse som skal være opfyldt for at opnå godtgørelsen er, at funktionæren har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år på opsigelsestidspunktet. Godtgørelsens størrelse er alders -og anciennitetsbestemt. Som udgangspunkt svarer den højeste godtgørelse, man kan opnå, til lønnen for halvdelen af ens opsigelsesvarsel. Dog kan det maksimale godtgørelsesbeløb udgøre tre måneders løn, hvis man er fyldt 30 år på opsigelsestidspunktet. Hvis man har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 10 år, kan beløbet højst udgøre fire måneders løn. Ved 15 års uafbrudt beskæftigelse udgør den højeste godtgørelse seks måneders løn. Bemærk at de angivne godtgørelsesbeløb er maksimumbeløb. Det er derfor op til domstolene af fastsætte størrelsen af beløbene i de enkelte sager.
Lov om tidsbegrænset ansættelse
En tidsbegrænset ansættelse er karakteriseret ved, at ansættelsen ophører på et på forhånd aftalt tidspunkt, uden yderligere opsigelse, eller når en bestemt opgave er blevet udført. Ansættelsesforholdene må ikke være mindre gunstige end for den fastansatte - dette gælder også aflønningen.
Arbejdsgiveren har en informationspligt over for de tidsbegrænset ansatte, hvad angår stillinger, man kan søge i virksomheden på lignende måde som de fastansatte. På samme måde skal arbejdsgiveren sørge for passende uddannelse for at forbedre de tidsbegrænset ansattes færdigheder og karrieremuligheder. En lønmodtager, hvis rettigheder krænkes, eller som bliver afskediget efter at have fremført krav i forhold til loven, kan få tilkendt en godtgørelse, hvis størrelse afgøres af domstolene. En tidsbegrænset ansat, hvis løn er lavere end en sammenlignelig fastansats, har krav på forskellen.
Deltidsloven
Loven har til formål at sikre, at deltidsansatte ikke bliver udsat for en mindre gunstig behandling end fuldtidsansatte, medmindre det er sagligt begrundet i objektive forhold. Det betyder bl.a., at den deltidsansatte er berettiget til en forholdsmæssig del af lønnen i forhold til en sammenlignelig fuldtidsansats løn. Afskediges lønmodtageren efter at have krævet sin ret, kan han eller hun tilkendes en godtgørelse. Det samme forhold gør sig gældende, hvis lønmodtageren nægter at gå på deltid eller anmoder om det og derefter bliver afskediget. Godtgørelsesniveauet er det op til domstolene at fastsætte.
Ligelønsloven
Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må lønmæssigt forskelsbehandle på grund af køn. Arbejdsgiveren skal yde mænd og kvinder ligeløn, herunder lige vilkår for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Arbejdets værdi vurderes ud fra en helhedsbetragtning af de kvalifikationer, der skal til for at udføre arbejdet, herunder uddannelse. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, som har fremsat krav om lige løn og lige lønvilkår eller videregivet oplysninger om løn. Hvis afskedigelse er i strid med loven, kan afskedigelsen under visse omstændigheder underkendes. Ellers kan en godtgørelse komme på tale, som højst kan udgøre 78 ugers løn.
Forskelsbehandlingsloven
Loven beskytter mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med ansættelser, forflyttelser, forfremmelser og afskedigelser.
Forskelsbehandling hvad angår løn- og arbejdsvilkår må heller ikke finde sted. Overtrædelse af loven kan medføre, at arbejdsgiveren kan blive pålagt at betale en lønmodtager en godtgørelse, hvis størrelse det er op til domstolene at fastsætte.
