Software

Google forbedrer jpgs

Google har igen frigivet et open source-baseret projekt, denne gang med det morgenmadsklingende navn Guetzli. Det drejer det sig om en jpg-encoder, som lover en 35 procents reducering af filstørrelsen på genererede billedfiler i jpg-format. Selvom det ikke har været hovedformålet at forbedre selve billedkvaliteten, påstår Google, at det også er tilfældet. Søgemaskinegiganten har foretaget brugerundersøgelser, der angiveligt viser, at brugerne foretrak jpgs genereret af Guetzli i 75 procent af tilfældene. Hvis disse udsagn holder stik, tegner der sig et billede (!) af et temmelig spændende projekt. Mere info på https://github.com/google/guetzli/.

kwn