Folk stod i kø for at være de første, der fik lov til at købe Googles nye højteknologiske briller, Google Glass, og Time Magazine kårede dem til en af 2012’s bedste opfindelser. Men Googles nye briller er ikke kun intelligente, de er også kontroversielle. Brillerne, der består af et brillestel uden glas, er udstyret med kamera, display, touchpad, højtaler, mikrofon samt Wifi og Bluetooth.
Det er utroligt nemt at fotografere og optage video med Google Glass; man skal blot trykke på brillestangen eller give en kort mundtlig ordre. Man kan også gå på nettet og søge efter information. Resultaterne kan ses på en lille skærm over højre øje. I modsætning til mobiltelefoner og videokameraer er Google Glass’ lagringsmuligheder begrænsede, så data bliver uploadet til en cloud-server i realtid.
Privatlivsbekymringer
Indtil videre har kun omkring 2.000 personer fået lov til at betale 1.500 dollars for brillerne, men selvom brugerne indtil videre er få, har Googles nye gadget allerede affødt masser af reaktioner. Mange er bekymrede for, hvad den nye teknologi vil betyde for det enkelte individs privatliv. Blandt dem er otte amerikanske kongresmedlemmer, der har sendt et åbent brev til Google, hvor de blandt andet spørger, hvordan Google vil beskytte ikke-brugeres ret til privatliv, hvad Google har tænkt sig at bruge den information til, som brille-brugerne uploader, og om firmaet vil tillade implementering af ansigtsgenkendelse i brillen.
Selvom teknologien er ny, er de overvejelser, der bliver gjort i forbindelse med Google Glass, i virkeligheden ikke anderledes end dem, der bliver gjort i forbindelse med alle mulige andre overvågningsteknologier, siger Peter Lauritsen, som er lektor ved Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier samme sted.
– Det er spørgsmålene om, hvem bliver overvåget, hvornår bliver man overvåget, og hvad sker der med de informationer, som bliver opsamlet? Lige nu er det uklart, men det, jeg synes, er interessant, er, at det er en overvågningsteknologi, som vi bærer på os hele tiden. Det forstærker nogle nye dimensioner, fordi det gør overvågningen allestedsnærværende. Overvågning forstår man tit som noget, staten eller de store virksomheder udfører, men nu begynder vi i stigende grad at kunne overvåge hinanden, forklarer han.
Måske er det tanken om, at alle nu kan lege orwellsk Big Brother, der får bølgerne til at gå højt i diverse online-fora, hvor man sågar finder trusler om korporlig afstraffelse af taktløse brillebærere, der har fået det lidet flatterende tilnavn ”glassholes”. På baren The 5 Point Cafe i Seattle er begejstringen for Google Glass også til at overse. Ejeren har simpelthen forment brillebærerne adgang, da han mener, at gæsterne har krav på anonymitet, og flere restauranter og barer har siden fulgt hans eksempel. Googles briller markerer starten på overvågningssamfundet, lyder kritikken fra flere sider.
Det mener Peter Lauritsen, ikke er korrekt.
– Der er allerede så meget overvågning, at det ikke giver mening at sige, at vi ikke skulle leve i et overvågningssamfund. Ordet overvågningssamfund tænder et meget negativt billede i hovedet på folk. De forestiller sig, at der er en eller anden Big Brother, som holder øje med os. Det tror jeg ikke på. Overvågning kan have nogle negative konsekvenser, hvis informationer bliver misbrugt, det er der ikke tvivl om, men det kan også have en række positive konsekvenser. Overvågning gør, at vi kan drage omsorg for hinanden og holde øje med børnene og de ældre på nye måder.
Cloud skaber bekymring
Ikke alle er dog lige så fortrøstningsfulde som Peter Lauritsen. Tre anonyme modstandere af Google Glass har således startet kampagnen "Stop the Cyborgs". Formålet er at gøre folk opmærksomme på de problemer, der kan opstå i kølvandet på den teknologi, som Google Glass og lignende systemer repræsenterer. Via krypteret e-mail lykkes det at få kontakt til en af kampagnens bagmænd, Jack, der ikke vil opgive sit efternavn. Han forklarer, at han selv har arbejdet på et "augmented reality"-system (AR), men at han mener, der er en verden til forskel på et isoleret system, som er kontrolleret af brugeren, og så et netværkssystem, der opbevarer data i en cloud, ejet af en virksomhed
– Hvis millioner af mennesker bruger kameraer, mikrofoner og lignende og opbevarer alle data på samme sted, giver det en gigantisk magt til de organisationer, der indsamler informationen, lyder hans vurdering.
Peter Lauritsen mener, at teknologien vil generere så meget information, at den måde, man vil tilgå data på, er overordnet og analytisk. Der vil blive lavet profiler til databaser, som gør, at man vil kunne lave meget mere målrettet markedsføring og mere personlige services.
– Men der er selvfølgelig risici. Man vil have nogle enkeltpersoner, der en gang imellem vil opleve, at deres grænser bliver overskredet, og deres data bliver brugt til noget, de ikke skal bruges til, men det er ikke det, det går ud på, forklarer han.
Google har været meget tilbageholdende med information om, hvad man på længere sigt kan forvente sig af Google Glass. Den begrænsede information har uden tvivl medvirket til den megen rygtedannelse. Et af de mest vedholdende forlydender er, at Google vil implementere en ansigtsgenkendelses-app i brillerne. Virksomheden sidder allerede inde med teknologien, da den i 2011 købte Pittsburgh Pattern Recognition, som arbejder med ansigtsgenkendelse. Google har dog flere gange udtalt, at man ikke vil bruge teknologien, før man er i stand til at indarbejde en effektiv beskyttelse af privatlivets fred.
Netop den potentielle implementering af ansigtsgenkendelsesteknologi er den anonyme Jacks største bekymring.
– Googles udtalelser indikerer, at virksomheden har en klar intention om at indføre teknologien i fremtiden. Det vil betyde, at fremmede på gaden eller politiet ved demonstrationer vil kunne identificere dig blot ved at kigge på dig. Folk med en plettet straffeattest eller en penibel online-profil kan dermed risikere at blive socialt udstødte, mens andre kan opleve diskrimination og mobning. Det vil teknisk være muligt at betale for en service, hvor man kan få svar på, hvilke lokationer en bestemt person har besøgt den seneste måned. Hvis folk hele tiden bærer overvågningsudstyr, og data er søgbart, vil det også være umuligt at adskille dit professionelle og private liv. Du kan ikke være politisk aktiv, uden at din politiske tilknytning er kendt af alle, du interagerer med. Det bliver umuligt at holde dine bekendtskaber private og at tale eller opføre dig frit uden at overveje, hvordan dine handlinger vil blive opfattet i alle fremtidige kontekster, mener han.
Det hjælper selvfølgelig heller ikke på tilliden, at Googles troværdighed på det seneste har fået et par gevaldige hak i tuden. I marts måned indvilgede Google i at betale syv millioner dollars i et forlig til 38 amerikanske stater, efter at det var kommet frem, at Googles Street View-biler havde indsamlet data om uvidende borgeres Wifi-netværk. I juni afslørede en ansat i The National Security Agency, Edward Snowden, at organisationen igennem programmet Prism havde direkte adgang til blandt andet Googles informationer, herunder indhold af e-mails, søgehistorik etc.
Steve Lee, der er product director for Google Glass, forsøgte at svare på en del af kritikken under Googles I/O-konference i maj. Her forklarede han, at man har konstrueret brillerne på en måde, så andre let kan registrere, hvornår man tager et billede eller optager video, fordi aktivering kræver, at man enten trykker på siden af brillen eller bruger en verbal kommando. Han pointerede også, at når man bruger brillerne, lyser displayet op, så andre kan se, at brillerne er i brug, samt at Google ikke tillader apps, der ikke lyser skærmen op, når man bruger dem.
Den megen virak om Googles briller minder en del om den ballade, som Kodak-kameraet forårsagede, da det kom på markedet i 1888. Mange blev rasende over at blive foreviget uden samtykke. En avisartikel beretter, hvordan en kvinde ødelagde en pågående fotografs kamera med en kniv, og The Times skrev om ”modstanden mod den promiskuøse brug af fotograferende maskiner.” I dag er der ikke nogle, der løfter et øjenbryn, hvis man hiver et kamera frem, så er grænserne for overvågning i virkeligheden ikke en meget elastikagtig virkelighed med grænser, der hele tiden ændrer sig?
– I rigtigt mange lande er der en stor overvågningsoptimisme specielt i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse. Det, jeg tror, er relativt nyt, er, at vi har fået en omgang med de her teknologier, der gør, at vi ikke er så skræmte, som vi var engang. Rigtigt mange kan ikke lige se problemet, for Big Brother tæller ikke så meget, som han gjorde engang, lyder Peter Lauritsens vurdering.
