I september 2007 holdt jeg en iPad Touch i hånden for første gang i en Apple Store i San Francisco. Jeg zoomede ind på et billede med pege- og tommelfinger på den lille touch-skærm, og så var jeg solgt. Efterfølgende har jeg brugt meget tid sammen med nye håndholdte enheder som bemeldte Touch og min Android Smartphone. I nærkontakten med den slags enheder har det slået mig, hvor forholdsvis let det er at læse ganske mange tekster på dem – og hvordan man kan anvende det i dagligdagen, når det ikke er muligt at slæbe en bærbar pc med sig.
Derfor er de aktuelle tablets det nærmeste, jeg kommer i retning af drømmen om en digital "Alleskönner", som kan det meste med lyd, video og tekster. Og derfor var det også logisk at tage beslutningen om, at 2011 bliver året, hvor jeg købte en tablet med de muligheder for sofa-surf, tv-alternativ og småredigering af tekster og foto, som den kompakte størrelse muliggør. Men nu tøver jeg.
Det værste af to verdener
I starten af året pegede en del ting i retning af, at skønhedskonkurrencen ville komme til at stå mellem Motorolas annoncerede Xoom-tablet og en iPad af første eller anden generation. Min favorit var Motorolas Xoom, for på specifikationsniveau er den lækker: Hurtig processor, større skærm, SD-slot og det nyskabende Android 3.0. Men så falmede billedet en lille smule, for Android 3.0 OS er åbenbart indtil videre noget fejlbehæftet. Flash-understøttelse kommer først senere på året, og det indbyggede SD-slot, som skulle åbne enheden markant op i forhold til Apples lukkede univers, virker søreme ikke endnu. Og den sidste markante skønhedsplet er den manglende mulighed for at oplade Xooms batteri gennem den indbyggede USB-port.
Den slags lugter af hastværk og betaudgaver snarere end en pålidelig enhed af tænd- og sluktypen, som ikke står i vejen for de opgaver, man har lyst til at udføre.
Samtidig materialiserede Apples nye generation af iPad sig som iPad 2. En produktoptimeret udgave af et produkt med gennemtænkte designdetaljer, bedre regnekraft, hurtig grafik og et optimeret operativsystem. Men stadig teknologisk stavnsbundet til Apples købeunivers i form af iTunes, som jeg er sikker på, mange Windows-brugere, ligesom mig, har forbandet langt væk af rent tekniske årsager.
Jeg vil have en xoomPad
Så billedet flimrer for mig. Helst vil jeg have et apparat, som kombinerer Apples produktmodnede pålidelighed med sans for lækre detaljer med Motorola Xooms innovative grænseflade og relativt åbne hardware og operativsystem. Men aktuelt kommer valget til at trække ud, for lige nu kan jeg ikke vælge mellem et skinnende produkt, der murer mig inde i en utiltrækkende købeunivers, og et mørkt ditto, der mest kan beskrives som lovende med mulighed for at blive fixet senere.
