Du har brugt din fritid på at brygge dit eget lille program sammen, og måske har du valgt at dele det med dine kolleger eller chefen på arbejdet. Hvad du måske ikke er klar over er, at din arbejdsplads nu har ophavsretten til dit program. Du kan ikke selv tjene noget på det længere, selvom du ikke engang har fået løn for den tid, du lagde i det.
Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA, giver dig her nogle gode råd om, hvornår du selv har ophavsret til din kode, og hvornår du ikke har.
Arbejdsgiveren får ophavsretten
– Har du et almindeligt ansættelsesforhold som funktionær og laver et it-program, får din arbejdsgiver ophavsretten, hvis idéen udspringer af opgaver på dit arbejde, eller hvis du selv bringer det ind på din arbejdsplads. Det gælder uanset, om du har fået det ekstraordinært pålagt af arbejdsgiveren, eller om du har lavet det i din fritid og på din hjemmecomputer. Undtaget er kun, hvis det slet ikke er en del af din jobfunktion at have noget med it-programmer at gøre – for eksempel hvis du er kok eller chauffør.
Du har ophavsretten
– Hvis du er ansat til at programmere, og programmet ligger uden for det, du normalt laver, og er dit eget private initiativ, har du selv ophavsretten. Hvis du er venlig og installerer programmet til brug på dit arbejde, skal du dog sikre dig en skriftlig aftale med din arbejdsgiver, som giver arbejdsgiver brugsretten, men som slår fast, at alle øvrige rettigheder er dine. Ellers risikerer du at miste den.
Læg mærke til klausuler
– Mange it-professionelle har indbygget særlige klausuler i deres ansættelseskontrakter, som begrænser deres rettigheder. For eksempel kan det være, at du skal have en særlig skriftlig tilladelse fra ledelsen, hvis du vil drive selvstændig virksomhed ved siden af dit normale arbejde.
Funktionærloven
– Funktionærloven forhindrer, at man kan drive egen virksomhed inden for samme branche, som man er ansat i. Hvis du er funktionær, må du altså normalt ikke have et bijob eller en selvstændig virksomhed, som er i konkret eller teoretisk konkurrence med din arbejdsgiver, eller som hindrer dig i at udføre det arbejde, du er ansat til. Hvis din arbejdsgiver accepterer dit bijob, bør du sørge for at få det skriftligt.
Freelancere og konsulenter
– Som freelancer har du som udgangspunkt ophavsretten, hvis der ikke er aftalt andet. Arbejdsgiveren har dog ret til den brug, som fremgår af jeres aftale. Hvis du som freelancekonsulent er tæt knyttet til en virksomhed, kan du risikere at blive betragtet som ansat, hvorved du mister al ophavsret til dit arbejde. Det kan i det tilfælde være en god idé at skrive ophavsrettigheder ind i kontrakten med virksomheden, hvis du vil være sikker på at have dem.
Konkurser
– Hvis du ejer dit eget firma og går konkurs, hører ophavsretten til boet, som kuratoren kan sælge for at hente penge ind til kreditorerne. Hvis du udvikler videre på programmet uden aftale med boet, har du overtrådt ophavsretsloven.
Studerende
– Hvis du som studerende har lavet et program sammen med en virksomhed, og du ikke er ansat eller har lavet en særlig aftale om det, tilhører ophavsretten dig, din gruppe og eventuelt din lærer, alt efter jeres indsats.
Sælg din ophavsret dyrt
– Det er helt normalt i it-branchen, at kunden søger at sikre sig ophavsretten. Det skal du sikre dig kompensation for.
