PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Ansættelsesforhold, Arbejdsmarkedet

Har du tjek på ferierettighederne i julen?

Din arbejdsgiver kan tvinge dig til at holde juleferie, når virksomheden lukker i højtiden.

Den finansielle krise påvirker nu også virksomhedernes behov for at holde lukket mellem jul og nytår. Mange virksomheder holder juleferie, og på denne måde kan de spare lidt penge ved at pålægge deres ansatte at afholde nogle af deres feriedage i en periode, hvor der alligevel er julefred.


Men din arbejdsgiver kan kun pålægge dig at holde juleferie du selv betaler, hvis han overholder de almindelige varsler i Ferieloven. Det vil sige, at hvis der er tale om din hovedferie ( 15 feriedage eller mere) skal den være varslet med minimum tre måneder, mens hvis der er tale om din restferie, skal juleferien varsles med minimum en måned. Ved juleferie vil der ofte være tale om restferie, og dermed kun en måneds varsel. Det er derfor vigtigt, at du gør indsigelser over for arbejdsgiveren, hvis der ikke er givet det korrekte varsel.


Mange arbejdspladser har taget højde for varslet ved at skrive ind i for eksempel din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog, at der er lukket mellem jul og nytår. Hvis det her udtrykkeligt fremgår, at du skal benytte ferie eller feriefridage, så bliver du nødt til at sørge for, at du har ferie eller feriefridage tilbage til juleferien, ellers bliver du trukket i løn for disse dage.  

Uden varsel betaler chefen

Hvis din arbejdsgiver ikke har fået varslet ferien på korrekt vis, men stadig fastholder, at du ikke skal møde på arbejde mellem jul og nytår, ja, så bliver det din arbejdsgiver, der skal betale for de pågældende dage, og du vil ikke være forpligtet til at bruge dine feriedage. Det samme gør sig gældende, hvis din arbejdsgiver ikke har sørget for, at du har flere feriedage tilbage til brug herfor.


Men hvis du ikke har optjent mere end 15 feriedage, og du ikke har mere ferie tilbage, så er du desværre ikke berettiget til at få løn af din arbejdsgiver. Dog kan der være mulighed for økonomisk dækning i form af feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver, ret til feriedagpenge fra a-kassen eller du kan eventuelt være berettiget til sociale ydelser.

&nb

Kan det betale sig med feriegodtgørelse?

Langt de fleste ansatte har ferie med løn, men for nogle ansatte kan det faktisk bedre betale sig at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet for. Men det kræver, at man regner lidt på det.


Feriegodtgørelse beregnes som 12 procent af den indkomstskattepligtige løn i optjeningsåret. Dette omfatter alle former for løn og personalegoder, som man normalt betaler skat af. Det vil med andre ord sige, at det omfatter løn, udbetaling af overarbejde, bonus, den skattemæssige værdi af personalegoder osv. Så for dem, der får en stor bonus eller forventer en del overarbejde udbetalt i 2009, så kan det sandsynligvis betale sig at vælge feriegodtgørelse frem for ferie med løn. Dertil skal man lige huske, at ferie med løn også omfatter et ferietillæg på mindst en procent af den indkomstskattepligtige løn i optjeningsåret, hvilket man ikke er berettiget til, hvis man vælger feriegodtgørelse.


Hvis du regner dig frem til, at der vil være en økonomisk gevinst med feriegodtgørelsen, så skal du inden udgangen af 2008 anmode din arbejdsgiver om at få feriegodtgørelse frem for ferie med løn. Optjeningsåret er således 2009, så når du holder ferie i ferieåret 1. maj 2010 – 31. april 2011, vil du normalt få udbetalt en forholdsmæssig andel af din feriegodtgørelse i forhold til antal af planlagte feriedage. Hvis du for eksempel holder 10 dages ferie ud af de 25, du årligt har krav på, får du i den forbindelse udbetalt to femtedele af din opsparede feriegodtgørelse.