Det kan betale sig at betale!
Hvis du har et it-arbejde ved siden af dit studie, kan det månedlige kontingent være givet godt ud. Som it-studerende med et it-arbejde, kan du lige som alle andre løbe ind i problemer med din arbejdsgiver, og det er et must at have en faglig sparringspartner, der kender it-faget til bunds.
Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du får problemer på din arbejdsplads, er PROSAs faglige medarbejdere klar til at hjælpe dig.
Vi har ekspertise i såvel jobsøgning, ansættelseskontrakter, usaglig afskedigelse, konkurs, chikane, bortvisning, klausuler, rådighedsvagter, udbetaling af overarbejde, lønforhandlinger, arbejdsskader, fratrædelsesgodtgørelse osv.
Er du ansat på en arbejdsplads med overenskomst, har du som betalende medlem også indflydelse på overenskomsten.
Penge først
For at modtage hjælp i forhold til din arbejdsgiver, er det en betingelse, at du er meldt ind i PROSA som betalende medlem, inden du står med problemerne. PROSA følger faglige sager til dørs. Hvis det er nødvendigt for at sikre medlemmernes rettigheder, sætter PROSA en advokat på din sag uden at du skal betale til advokatregningen. Det kræver dog, at du har været betalende medlem enten i 3 mdr., eller fra det tidspunkt, hvor du påbegyndte arbejdet hos den arbejdsgiver, du har konflikt med. Og hvorfor så det? Det er ligesom med brandforsikringen, den skal tegnes, før det brænder. Men som betalende medlem kan du naturligvis altid trække på PROSAs faglige afdelinger med råd og vejledning.
Faglig bistand til lærlinge
Er du i lære/praktik som IT-supporter eller datatekniker, skal du ikke betale kontingent for at få faglig bistand i forhold til problemer med din praktikvirksomhed.
Det koster det pr. måned
It-arbejde under 15 timer pr. uge: 108 kr.
It-arbejde 15-30 timer pr. uge: 199 kr.
It-arbejde mere end 30 timer pr. uge: 373 kr.
Kontingentet er fradragsberettiget – se de aktuelle kontingentsatser på prosa.dk