13 mennesker agerede omvandrende trådløse hotspots under den nyligt afholdte SXSW Interactive-konference i Austin.
Personerne var udstyret med et apparat, som forbinder sig til teleselskabet Verizons nye 4G LTE-net.
Ideen er, at hjemløse på samme måde som ved at sælge magasiner til forbipasserende kan tjene penge på at tilbyde at etablere internetforbindelser. Pengene kan de hjemløse beholde.
Projektet er løbet ind i kritik. Blandt andet peger kritikere på, at de hjemløses tilbud forringer kvaliteten af opkoblinger, og at projektet profilerer sig på en gruppe marginaliserede mennesker.
Flere informationer på homelesshotspots.org.