Til festlige lejligheder bryster internationale virksomheder sig af etiske retningslinjer og Corporate Social Responsibility, som skal sikre en korrekt optræden i hele verden. Men når det kommer til realiteterne, ser det ikke altid særligt pænt ud i praksis. Som for eksempel når CSC i Danmark melder hus forbi og siger, at virksomheden ikke er ansvarlig for, hvordan vilkårene er i Indien. Men realiteten er, at CSC har lavet en konstruktion, som nøje sikrer, at it-virksomheden kan undgå at overholde danske vilkår.
Leave papers og blacklistning
Indien har et system, som kaldes leave papers. Det ligner det system, vi havde i tyendeloven i Danmark, indtil den blev endeligt afskaffet i 1921. De indiske leave papers er ikke indført ved lov, men ved at medlemmerne af den indiske arbejdsgiverorganisation, Nasscomm, ikke må ansætte arbejdskraft, som ikke har leave papers i orden. Arbejdsgiverne kan på den måde sikre sig mod, at de ansatte anlægger sag mod arbejdsgiveren, hvis de bliver snydt. Dertil kommer en sortlistning af ansatte, der bruges mod lønmodtagere, som melder sig i en fagforening.
Parér ordre
Uden de mange store internationale virksomheders medvirken kunne den indiske arbejdsgiverorganisation ikke køre denne restriktive politik. PROSAs erfaring er, at Nasscomm-virksomheder ikke tøver med at nægte de ansatte leave papers, i de tilfælde hvor ansatte kæmper for at få overholdt helt basale rettigheder. Ved ansættelsen i CSC Indien får de nyansatte ingen orientering om, at de hurtigt kan blive pålagt at tage til udlandet - for eksempel til Danmark. De får tilbudt ansættelse, opsiger det tidligere job og starter på jobbet i CSC Indien. De får ikke på forhånd at vide, om udstationeringen er for tre måneder eller to år. Siger de nej, bliver de afskediget. Når som helst, mens de er i Danmark, kan de indisk ansatte hjemsendes med meget kort varsel.
I Danmark betaler CSC de indiske it-specialister en løn på fem til otte tusinde kroner om måneden Hertil kommer en lille toværelses lejlighed og diæter på 285 kroner per dag. Der bliver ikke betalt feriepenge. Til gengæld skal de udstationerede arbejde mellem 45 og 60 timer om ugen. Intet af dette er i overensstemmelse med den danske lovgivning, eksisterende praksis på arbejdsmarkedet eller overenskomster. Men hvis forholdene bliver anmeldt til Udlændingeservice af arbejdstageren, foretager Udlændingeservice sig ingenting. Kræver den indiske it-specialist kontrakten overholdt, sender CSC ham blot tilbage til Indien.
Nemt og bekvemt: Loven vender det blinde øje til, CSC Danmark henviser til CSC Indien, og sådan trylles aflønningen af de udstationerede ned på et minimum, og CSC Danmark vasker hænderne og siger, at den slags sikkert er normalt i Indien (ellers ville folk nok ikke finde sig i det), men selv kunne CSC Danmark aldrig finde på den slags. Så meget for etiske retningslinjer og Corporate Social Responsibility.
Hvordan siger vi stop?
Hvis vi skal forhindre denne uværdige behandling, må vi som et første skridt kræve, at systemet med leave papers bliver stoppet.
Vi må som stat og som forbrugere afvise at handle med virksomheder, som i Indien eller andre lande medvirker til at bruge stavnsbinding i form af leave papers. Og opfordre til at lade denne kampagne brede sig globalt.
I forhold til ophold her i landet må vi kræve, at hvis ansættelsesforholdet ikke er i Danmark, skal det i ansættelseskontrakten være aftalt, at den ansatte kan vælge at få konflikten om ansættelsesvilkårene afgjort i Danmark, hvis han ønsker det. Det må samtidigt være et krav, at der ikke kan aftales bindinger, som på anden måde forhindrer den ansatte i at kræve sine rettigheder overholdt.
Det er desuden bydende nødvendigt, at de faglige organisationer får adgang til oplysninger om opholdstilladelser. Dermed kan de medvirke til, at systemet fungerer, og den ansatte rent faktisk får normale danske løn- og ansættelsesvilkår.
