Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har igen forlænget Covid-19-hjælpepakkerne, som blev vedtaget i foråret. En del af hjælpepakkerne indebar, at dagpengeperioden, som normalt er to år, blev forlænget, så ingen mistede dagpengeretten i perioden 1. marts til 31. august. Formålet var at hjælpe de ledige, der åbenlyst ville have meget svært ved at få job midt i Covid-19-krisen.
Nu arbejder Folketinget igen på at forlænge dagpengeperioden med to måneder. Det medfører, at hvis et ledigt medlem står til at miste sin dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 til 1. november 2021, vil dagpengeretten for den pågældende blive forlænget med to måneder. Samtidig er det foreslået at suspendere den såkaldte 225-timers regel. Reglen rammer de af vores medlemmer, som er kommet på kontanthjælp, hvis de ikke opnår 225 timers arbejde om året.
Begge disse lovgivningsinitiativer er i sig selv en god ting, selv om to måneders forlængelse af dagpengeperioden ikke batter meget i den situation, de ledige står i. I PROSA er ledigheden steget markant de seneste måneder og er næsten oppe på 7 procent. Til sammenligning var vores ledighed ikke på noget tidspunkt over 6 procent under finanskrisen. Desværre er der ikke noget, der tyder på, at den kraftige stigning i antallet af Covid-19-smittede bare lige kommer til at forsvinde. En vaccine er formentlig på vej, men ingen ved, hvornår den er til rådighed, og hvem der kan blive vaccineret hvornår.
Så en to måneders forlængelse af dagpengene forslår som en skrædder i helvede. Vi kan nu se, at krisen formentligt kommer til at strække sig frem til sommerferien. Det eneste rimelige er skabe den sikkerhed for de ledige, at de ved, at de kan få dagpenge i den periode, hvor krisen reelt forhindrer dem i at få job.
Set i det lys vil det også være på sin plads, at Folketinget beslutter at udbetale et coronatillæg til dagpengene, så de kommer til bedre at dække de omkostninger, som de ledige faktisk har. Vi har behov for, at landets svageste bliver tilgodeset under coronakrisen. På kort sigt er det allerværste, at der endnu ikke ligger en bekendtgørelse fra beskæftigelsesministeren, som indeholder de nødvendige detaljerede instruktioner om, hvad der faktisk er gældende.
Det betyder, at a-kassen ikke kan forlænge dagpengeretten, når et medlem mister den, for det er først, når betingelserne er formuleret præcist, at man kan være helt sikker på, at den enkelte faktisk er omfattet. Det er helt galt, at lovforslaget først blev fremsat 10. november, og at Folketinget stadig arbejder med det. Når det er vedtaget, kommer der til at gå yderligere tid, før der ligger en bekendtgørelse om loven, som er nødvendig, for at loven kan få effekt.
Loven er blevet fremsat alt for sent. Ledige har ikke mindre behov end andre for at kende deres situation. Vi må kræve, at arbejdet med at få lavet bekendtgørelsen fremmes, så loven kan få effekt med det samme.
