Skal virksomheder, der føler sig angrebet på pengepungen, kunne indklage stater for et nyt og særligt voldgiftssystem, som skal beskytte erhvervsinteresser langt bedre end i dag? Og skal stater kunne forbyde overførsel af personfølsomme data til udlandet, hvis der for eksempel er frygt for sikkerheden – eller er dette blot en handelshindring? Er strammere regler mod softwarepatenter et overgreb på virksomhedernes ret til indtjening?
Det er spørgsmål som ovenstående, der er centrale i forhandlingerne om en ny handelsaftale mellem EU og USA, kaldet Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Ikke fordi der er specielt fokus på it-politiske spørgsmål, men fordi hovedtemaet for TTIP er såkaldt ”tekniske handelshindringer”. Det vil sige områder, der indtil videre har været undtaget fra global frihandel på grund af samfundshensyn som miljø, folkesundhed, kultur eller lignende – men som en del virksomheder blot anser som beskyttelse af nationale industrier.
Et hovedspørgsmål i forhandlingerne er helt konkret, hvordan den slags tvister skal kunne afgøres – og i hvor høj grad der kun skal tages hensyn til handel, eller om andre hensyn også skal kunne tælle.
Voldgiftssystem med slagside
– Det suverænt mest kontroversielle tema ved TTIP er forslaget om et nyt voldgiftssystem, hvor virksomheder skal kunne indklage en enkeltstat, hvis de forventer at tjene mindre på grund af ny lovgivning, kunne Kenneth Haar fra forskningscenteret Corporate Europe Observatory fortælle til en forsamling af PROSA-medlemmer og andre interesserede. Mødet var kommet i stand på initiativ fra PROSAs ungdomsudvalg U35, men havde tiltrukket deltagere på tværs af alder og fagforeninger.
For Kenneth Haar er netop voldgiftssystemet en hovedanke, idet han frygter en glidebane. Aftalen i sig selv vil næppe tillade enkeltprodukter, der i dag er forbudt i Danmark og EU. Eksempelvis klorbehandlede spisekyllinger, tilsætningsstoffer i kosmetik eller for så vidt softwarepatenter, der i dag er forbudt på papiret, men tilladt i form af ”computerimplementerede opfindelser”. Til gengæld tror Kenneth Haar, at truslen om særtribunaler i voldgiftssystemet kan føre til større tilbageholdenhed med ny lovgivning, som virksomheder vil kunne opfatte negativt.Andre TTIP-kritikere som teknologijournalisten Glyn Moody frygter på den baggrund for ”ACTA ad bagdøren”, med henvisning til aftalen, der i 2012 blev nedstemt af EU-parlamentet – efter pres fra PROSA og mange andre. ACTA skulle blandt andet sikre private firmaers ejendomsret til immaterielle produkter, men kritikere frygtede for større overvågning og mindre frihed på nettet. Kenneth Haar vil dog ikke gå så langt som Glyn Moody.
– De sidstnævnte temaer skal også forhandles under TTIP, men først senere, så her er det endnu for tidligt at spå konkret om resultatet.
