Selv om industrirobotterne overtager de ufaglærtes job, er de nu ganske fredelige. Til gengæld tordner langt mere gruopvækkende fremtidsudsigter i horisonten, hvad angår fremtidens krigsførelse. Der findes allerede mange ubemandede – og mere eller mindre autonome - krigsmaskiner i felten. For eksempel teknologigiganten Samsungs semiautonome maskingevær ved navn SGR-1, som Sydkorea bruger på grænsen til Nordkorea. Denne type geværer kan overvåge store områder og er i stand til at spore forskellige mål via infrarød-sensorer og kameraer. Maskinen er teknisk set i stand til at skyde mål ned på egen hånd, men bliver dog styret af mennesker.
Tilsvarende har automatiske antiluftskyts længe været i brug. Det samme gælder simple, autonome og semiautonome droner, der kan lande, flyve og lette selv. For eksempel kan Israels Harpy-drone holde sig i luften i adskillige timer, mens den "scanner" jorden under sig for fjendtlige radaranlæg, som den så kan angribe. I de kommende årtier vil der være mulighed for at lancere mange nye, autonome eller semiautonome krigsmaskiner.
Mulige dræbermaskiner
– Dronerne bliver mere og mere autonome, og om 30 år vil de formentlig selv kunne ræsonnere sig frem til, hvordan de skal ramme deres mål, siger Jens Ringsmose, der er lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet og en af medforfatterne bag en ny rapport om droner fra Dansk Institut for Internationale Studier.
– Men droner er blot én subkategori inden for ubemandede systemer. Man vil også se en kæmpe vækst inden for autonomi i andre typer af ubemandede systemer. For eksempel kan man forestille sig intelligente, forprogrammerede søminer, som man fortæller: "Lig her i 100 år. Svøm op til overfladen, og få noget solenergi en gang imellem. Ellers skal du ikke foretage dig noget. Men hvis du hører den her specifikke lyd, skal du svømme efter den og detonere dig selv", siger han.
Generelt er der konsensus - blandt våbenproducenter, forskere og organisationer over hele verden – om, at fremtidens krigssystemer vil blive mere og mere autonome. Det er dog meget uklart, hvornår et stykke software får lov til at slå et menneske ihjel – og om det overhovedet vil ske. Men muligheden er der.
Chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling, Tommy Silberring, har for eksempel udtalt til Der Spiegel:
"Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til at betjene sig selv".
Og det amerikanske luftvåben skrev i en rapport i 2010: "I 2030 vil maskinernes færdigheder have nået et niveau, hvor mennesker er blevet det svageste led i en lang kæde af systemer og processer".
Regler anbefales
Udviklingen går særligt stærkt hos det amerikanske militær. For eksempel har Defence Advanced Research Projects Agency – under det amerikanske forsvarsministerium - bygget en firbenet robot, der kan følge en bestemt person, vandre gennem uvejsomt terræn og rejse sig, når den falder. Og det amerikanske luftvåben tester i disse år jægerdronen X-47B, udviklet af producenten Norhtrup Grumman. Den vil kunne læse verden omkring sig, lette og lande autonomt på et hangarskib og flyve missioner autonomt. Der er dog ikke forlydender om, at X-47B får lov til at angribe på egen hånd. Men aktører som Human Rights Watch advarer i stærke vendinger mod udsigten til mere og mere autonome krigsmaskiner - og anbefaler, at klodens politikere allerede nu kommer udviklingen i forkøbet med klare regler.
Det siger også lidt om alvorsgraden, at Cambridge University har åbnet et såkaldt "Centre for the Study of Existential Risk". Centret har til opgave at vurdere, om menneskeheden vil være en truet art på længere sigt, efterhånden som stadigt mere intelligente maskiner indtager verden omkring os. Huw Price er professor i filosofi og talsmand for centret. Til nyhedsbureauet AP sagde han sidste år:
– Hvad angår kunstig intelligens, forekommer det som en sandsynlig forudsigelse, at intelligens - på et eller andet tidspunkt i det her århundrede eller det næste - vil løsrive sig fra biologiens begrænsninger. Når det sker, vil vi (altså menneskene, red.) ikke længere være de klogeste væsener.
