Industrien er et af de områder, hvor robotrevolutionen går hurtigst.
– Bare kig på bilfabrikker i dag: Der er ikke et øje. En bilfabrik i dag er ét stort, intelligent system: Det vil sige et flow af systemer, som koordinerer alt fra svejsning til montering, maling og så videre, siger Bjarke Nielsen, der er sekretariatsleder i Robocluster. På lang sigt er mulighederne uanede.
– Robotterne bliver bedre og bedre, mere og mere intelligente og præcise, billigere og billigere - og nemmere og nemmere at programmere. Og inden for en 10- til 15-årig horisont vil væsentlige dele af industrien stort set kun bestå af robotter, vurderer han.
Robotterne truer i disse år med at gøre selv kinesiske fabriksarbejdere overflødige. Således er for eksempel verdens største elektronikproducent, taiwanske Foxconn, der samler produkter for Apple, Sony, Dell og mange andre, i gang med at erstatte sine kinesiske arbejdere med én million robotter.
Størstedelen af de industrirobotter, der befinder sig på klodens fabrikker i dag, er dog stadig ganske uintelligente. Men de nyere modeller kan omstilles og læres op af ufaglærte arbejdere på få minutter. De kan forsynes med avanceret visionsteknologi og meget andet.
– Der er en begyndende tendens til at putte intelligens i industrirobotterne i form af programmer, som gør robotterne i stand til at lære af deres fejl og/eller af menneskelige "co-workers", forklarer Henrik Gordon Petersen, der forsker i robotik ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.
300 ton uden chauffør
Også mange andre former for monotone job står til at blive overtaget af robotter og forskellige intelligente systemer. For eksempel har japanske Komatsu, der producerer udstyr til mineindustrien, udviklet et computersystem, som kan håndtere transporten ved en mine stort set autonomt. Ved West Angelas Mine i Australien har mineselskabet Rio Tinto fem gigantiske, autonome Komatsu-trucks til at køre rundt. Køretøjerne kan transportere omkring 300 ton - uden menneskelige chauffører. I stedet bliver de styret af en computer på en kommandocentral.
Også slagterier, lagerfaciliteter og mange andre arbejdspladser bliver i disse år invaderet af maskiner, som forsynes med mere og mere avanceret sensorteknologi og systemer, der kan kaldes intelligente. For ikke at tale om hospitaler. På mange hospitaler i udlandet tøffer transportrobotterne lystigt rundt, og tendensen står også foran et gennembrud i Danmark.
Skal hente tøj til patienter
Sygehus Sønderjylland har siden december sidste år testet hospitalsrobotten TUG, som udfører logistikopgaver blandt personale og patienter. TUG er en stor grå kasse på fire hjul, der orienterer sig via laser, ultralyd og infrarøde lys-sensorer – og via en simpel form for kunstig intelligens.
I robottens hukommelse ligger et detaljeret kort over det område, den skal køre i. Og når den kører rundt, ved den hele tiden, hvor den er på dette kort. Dels ved den, hvor mange gange hjulene har drejet rundt, og dels registrerer den konstant omgivelserne omkring sig med sine sensorer. Sanseindtrykkene sammenholder den med kortet, der ligger i dens hukommelse. Her er der nemlig billeder af vægge og optegnelser over hele bygningens anatomi. Stiller man sig foran TUG, kører den bare udenom. Og det kan man gøre så mange gange, man har lyst – uden at volde problemer. Hvis TUG løber ind i problemer, som den ikke selv kan finde ud af, kan den altid ’ringe’ til en hotline hos producenten Aethon i USA. Her sidder teknikere klar til at få den på ret køl via fjernstyring fra den anden side af Atlanten.
TUG har været en stor succes blandt personalet, og derfor planlægger sygehusets direktion nu at investere massivt i robotter.
– Når vi er færdige med det nye sygehus i 2014 (i Aabenraa, red.), nedlægger vi hospitalskøkkenet og indretter en restaurant. Og i den forbindelse planlægger vi, at en robot skal bringe maden op til dem, der ikke selv kan komme ned i restauranten, siger Søren Aggestrup, der er lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland, og han fortsætter:
– Vi har også tænkt, at når en ny patient bliver indlagt, skal der gå en besked ned til vores lager, hvor en computer finder ud af, hvad der skal pakkes. Så pakker en robot sengetøj, plastre og så videre og sender det hele af sted med en transportrobot, som så kører det op på den rette stue.
Forhindrer outsourcing
Der er mange andre eksempler på arbejdsopgaver, som kan løses af intelligente maskiner. For eksempel bliver en stor del af verdens aktiehandel foretaget af intelligente computersystemer. Også i landbruget er en skov af intelligente systemer under udvikling.
Men vil maskinerne gøre mennesker overflødige? Både ja og nej. Ugebrevet A4 undersøgte sidste år, hvilke konsekvenser robotrevolutionen har for danske industrivirksomheder, der bruger robotter. Der viste sig et klart billede: Robotterne sænker behovet for ufaglærte arbejdere, men skaber samtidig større behov for faglærte og højtuddannede arbejdere, såsom ingeniører. Denne tendens blev bekræftet af økonomer. Ugebrevet A4 fandt desuden ud af, at robotter bremser behovet for outsourcing – fordi de prismæssigt kan konkurrere med billig, udenlandsk arbejdskraft.
– Hvis vi ikke havde robotterne, havde vi ikke eksisteret i Danmark, sagde for eksempel Ove Nielsen, direktør i Danpres, som leverer udstyr til blandt andet elektronikindustrien og landbrugsmaskiner.
