Arbejdsmarkedet, Ansættelsesforhold, Efteruddannelse, Fagforeningernes rolle

ISP-teknikere tager efteruddannelsen i egen hånd

En IRC-kanal for teknikere hos internetudbyderne har udviklet sig til et fagligt og socialt netværk, hvor folk udvider deres kompetencer og kan sparre om udfordringer på arbejdet.

 

It-teknikerne hos de danske internetudbydere (ISP'er) har taget efteruddannelsen i egen hånd og arrangerer deres egne konferencer og netværksmøder, hvor de kan udvide deres kompetencer og samtidig få lidt social hygge ud af det.
– Vi startede med at være et uformelt netværk for folk i ISP-branchen, primært via vores IRC-kanal, hvor man kunne dele sine oplevelser. Sidenhen har vi så udvidet til sociale og faglige arrangementer også, inspireret af netværksklubber af samme navn i udlandet (NOG står for Network Operators' Group, red.), fortæller formanden for DKNOG, Allan Eising, der til daglig arbejder som netværksingeniør i Nianet.
De sidste to år har netværksgruppen holdt en årlig konference med oplæg om blandt andet IPv6, MPLS og censurfri DNS, som har tiltrukket 100 deltagere hovedsageligt fra Danmark, men også Sverige, Holland og Tyskland. De har selv skaffet sponsorer, blandt andet fra deres egne arbejdspladser og PROSA og stablet det hele på benene. For det har nemlig været svært for dem selv at skaffe ordentlig efteruddannelse på deres tekniske område.
– Der har ikke været noget netværk eller efteruddannelse for den mere tekniske del af bredbåndsbranchen, så vi kan virkelig mærke, at vi har opfyldt et behov med vores konferencer, siger Allan Eising.
Og der adskiller ISP'erne sig fra andre it-brancher som for eksempel softwareudvikling, mener de.
– Jeg har indtryk af, at i nogle tekniske brancher vil det oftere være drevet af leverandører eller mere organiserede folk, hvor det har været mere autonomt for os, supplerer Bjørn Skovlund Rydén, der var med til at arrangere gruppens sidste konference i marts og er netværksingeniør i Fullrate.

Pionérånd og dårlige arbejdsvilkår

ISP-området er ganske rigtigt lidt yngre end andre it-områder og først ved at konsolidere sig nu, påpeger forbundssekretær i PROSA Mikkel Nonboe.
It-medarbejderne hos internetudbyderne er et af fokusområderne for PROSAs organizer-arbejde, der går ud på at hjælpe folk med værktøjer til at hjælpe sig selv på arbejdspladserne.

Hvad har PROSA bidraget med?

– Konkret har PROSA været værtsorganisator for projektet og dermed officielt været arrangør. Det betyder, at de involverede har kunnet fokusere på det konkrete indhold frem for at skulle forholde sig til momsregnskaber, udenlandske bankbetalinger, vedtægter og finde mødelokaler, forklarer Mikkel Nonboe. Han glæder sig over, at det er de ansatte selv, som nu griber til handling.
– Det er et forholdsvist nyt arbejdsområde, der hidtil har været præget af pionérånd, hvor der ikke er nogen overenskomster eller pensionsaftaler. Området har både meget få tilbud om efteruddannelse og et svingende lønniveau. Derfor er det vildt fedt, at de ansatte tager sagen i egen hånd og er med til at opkvalificere sig selv og styrke branchen, når initiativet ikke er kommet fra arbejdsgiverne, siger Mikkel Nonboe.
Og den slags initiativer vil PROSA meget gerne støtte op om og håber, at andre kan blive inspireret til at gøre det samme.
– Målet er at højne niveauet i branchen – på branchens præmisser. Så vi støtter op om initiativer nedefra og håber selvfølgelig, at arbejdsgiverne på sigt vil være med til at indgå nogle aftaler, der kan sikre medarbejdernes arbejdsvilkår og efteruddannelse, siger Mikkel Nonboe.