PROSAs it-professionelle vil gerne have en aftale på arbejdet, der kan give dem bedre pension, barselsordning eller afspadsering. Men hvis aftalen kaldes en overenskomst, er de knap så positive.
PROSA har spurgt arbejdspladsrepræsentanterne, også kaldet APR'erne, i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, og svarene er ganske forskellige, alt efter om ordet overenskomst bliver brugt. I vest blev det blot kaldt en 'aftale', og her var 59 procent interesseret, mens kun 4 ud af de 43, der svarede i øst, var interesseret i at blive kontaktet af PROSA med henblik på en 'overenskomst'.
Det overrasker ikke økonom og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor på Aalborg Universitet.
– Hvis du bare siger 'overenskomst', opfatter mange det som en begrænsning af deres muligheder. Folk synes, det lyder støvet og gammeldags, specielt folk på områder med mange individuelle kontrakter som it-området. It-folk arbejder knap så kollektivt og opfatter forhandling af arbejdsvilkår og løn som noget, de selv kan klare, siger Flemming Ibsen.
Til gengæld ville 15 gerne have hjælp af PROSA til en gennemgang af arbejdsforholdene på arbejdspladsen, for eksempel kontrakter, pensioner og overarbejde, fortæller projektmedarbejder Bjarke Friborg, der står bag undersøgelsen i øst.
– Det er en helt typisk og meget forståelig problemstilling på mange private arbejdspladser. Mange vil helst undgå snærende bestemmelser omkring løn. Men i øvrigt behøver løn jo slet ikke være del af en overenskomst, siger Bjarke Friborg.
Kampagnemedarbejder Bo Sundgaard, der står bag undersøgelsen i vest, mener også, at der er god grund til at afkræfte fordommene om overenskomster.
– Min undersøgelse viser, at der er mange forhold på arbejdspladserne, der kan forbedres. Generelt er der en stor spredning på pensionsprocenten hos medlemmerne og 30 procent, der ikke har feriefridage. Også på barselsområdet står det rigtig skidt til, og det virker som noget, der ikke bliver taget stilling til på arbejdspladserne, siger Bo Sundgaard.
– Samtidig viser det sig, at muligheden for at forhandle sig til disse goder nærmest er ikke-eksisterende. 2,18 procent har selv forhandlet sig til ekstra ferie, og 1,36 procent har forhandlet sig til løn under barsel – det underminerer efter min mening påstanden om, at medlemmet sagtens selv kan forhandle sine vilkår.
Mere fleksibilitet
Og det er vigtigt for fagforeningerne at få informeret medlemmerne om, at en moderne overenskomst ikke binder på hænder og fødder, mener også professor Flemming Ibsen.
– Hvis en overenskomst beskriver alle dine arbejdsforhold i detaljer, er den selvfølgelig meget lidt fleksibel. Men de sidste mange års ændringer i overenskomsterne handler netop om at give de ansatte mere fleksibilitet, så man lokalt kan aftale for eksempel løn, arbejdstid, videreuddannelse og orlov. Overenskomster er et vigtigt velfærdsgode, som sikrer de ansattes rettigheder og giver dem beskyttelse mod overgreb, og det er vigtigt for fagforeningerne at få brandet og forklaret det ordentligt til medlemmerne, siger Flemming Ibsen.
– En moderne overenskomst er faktisk noget, der gavner både virksomheder og lønmodtagere med elementer som flextid, hjemmearbejde og lønsystemer, der belønner en særlig indsats, påpeger professoren.
Et særligt problem, som mange af PROSAs medlemmer nævner, er dog, at de er bundet af overenskomster, der er lavet med tanke på andre faggrupper end de it-professionelle. Flere nævner for eksempel, at de er tvunget til at være på HK-overenskomst, selvom de intet andet har til fælles end brugen af skrivebord og pc. Andre grunde er en lille virksomhed, få it-ansatte i firmaet eller en tro på, at man kan forhandle en bedre løn hjem selv.
– Det viser, at der er behov for at møde medlemmerne åbent omkring spørgsmålet om overenskomster. Vi kan hverken tage for givet, at det er noget, de ønsker, eller noget, de kan opnå – og heller ikke, at det nødvendigvis vil gavne dem, fastslår Bjarke Friborg.
