Et regulært tillidsbrud.
Så fyndigt beskriver it-konsulent Mark Degn Pedersen det, der skulle vise sig at blive startskuddet til en lang, sej kamp for at skaffe en række it-folk ordentlige vilkår på IBM’s afdeling i Odense.
It-giganten vandt i sommeren 2018 en stor outsourcing-opgave for KMD, og de knap 300 medarbejdere fra KMD og Tech Mahindra, der hidtil havde løst opgaven, skulle derfor virksomhedsoverdrages.
Inden den nyhed for alvor havde nået at bundfælde sig hos de berørte medarbejdere, gik IBM's nordiske chef, Henrik Tang Hedegaard, i pressen og bekendtgjorde, at en del af de virksomhedsoverdragede ville blive fyret 1. oktober, når overdragelsen var en realitet. Resten kunne se frem til at blive omskolet til nye roller i løbet af et par år, oplyste han beredvilligt.
– Den besked fik vi, før vi overhovedet havde sat foden inden for døren – og gennem pressen, siger Mark Degn Pedersen, der her to år senere stadig tydeligt husker det indtryk, han sad tilbage med efter at have læst interviewet.
– Man fik ligesom et barsk og brutalt realitetstjek af, hvor branchen bevæger sig hen. Vind en opgave, fyr dem, der har løftet den, og send herefter opgaven til lande med billigere arbejdskraft, siger han.
Mark Degn Pedersen var på det tidspunkt tillidsmand på Tech Mahindra og en af de medarbejdere, der skulle virksomhedsoverdrages.
– Tilliden til ens nye arbejdsplads var ligesom tabt på gulvet, inden den havde fået det mindste luft under vingerne, siger han.
The American Way
Henrik Tang Hedegaards ord viste sig at holde stik, og halvanden måned efter, at de virksomhedsoverdragede var begyndt at arbejde for deres nye arbejdsgiver på Niels Bohrs Allé i Odense, varslede ledelsen nedskæringer.
Mark Degn Pedersen fik en plads i forhandlingsudvalget, hvor chefer og medarbejdere skulle forsøge at blive enige om de nærmere detaljer, blandt andet det endelige antal af fyresedler. Han havde dog ikke længere den formelle beskyttelse, som tillidsmandshvervet yder.
– Jeg gik så at sige ud på linen uden sikkerhedsnet. Men det var en risiko, jeg var villig til at tage for at sikre det bedst mulige resultat for mig og mine kollegaer, siger han.
Arbejder man for en amerikansk it-gigant som IBM, bliver dagsordenen sat i USA. Så når Mark Degn Pedersen lagde arm med modstanderen, var det ikke kun med den danske ledelse, men hele det amerikanske system, han skulle forholde sig til.
– Det gør det svært at navigere i en arbejdspladskonflikt, når man ikke ved, hvordan ledelsen griber tingene an, fordi man er usikker på, om den nu også følger den måde, vi gør tingene på her i Danmark, siger han.
Men gennem en række forhandlinger og med hjælp fra både PROSA og HK/Privat lykkedes det at få antallet af fyringer reduceret fra 90 til 47.
– Det viste sig, at IBM ikke kunne undvære mange af os, siger Mark Degn Pedersen.
Blandt andet blev en af hans kollegaer i første omgang fyret, men siden genansat, da cheferne fandt ud af, at han besad kompetencer, som virksomheden ikke kunne undvære.
Mark Degn Pedersen er bestemt ikke fremmed over for de stenhårde forretningsmetoder, der hersker på ledelsesgangene i de store, internationale it-virksomheder. I løbet af sine mere end 12 år i branchen hos blandt andre KMD og Tech Mahindra har han set masser af nedskæringer.
– Det er jo så nemt at ansætte folk i eksempelvis i Polen. De skal bare kunne logge på en server herhjemme, siger han og tilføjer:
– Jeg kender branchen og har lært at begå mig i den.
Derfor faldt det ham heller ikke ind at gå på jagt efter et nyt arbejde ved udsigten til at skulle til at arbejde hos IBM trods den ugæstfri velkomst.
– Jeg er realist. Så længe jeg er glad for mine arbejdsopgaver og mine kollegaer, kan lide arbejdsformen og har en god nærmeste leder, så vil jeg hellere arbejde for at gøre tingene bedre dér, hvor jeg er. Man skal ikke tro, at græsset er grønnere på den anden side. Hvis man vil arbejde med opgaver i denne her liga, er det her simpelthen realiteterne, siger han.
Den faglige gnist
Så han blev og kæmpede. Først mod fyringerne og herefter for en overenskomst. En række af de virksomhedsoverdragede var nemlig blevet flyttet ud af deres overenskomst efter skiftet til IBM.
– Men vores indstilling var, at vi simpelthen ville have en overenskomst på IBM, siger Mark Degn Pedersen.
Derfor trak han på sine erfaringer fra Tech Mahindra, hvor det i 2016 var lykkedes blandt andet PROSA og HK/Privat at indgå en fælles overenskomst med den indiske it-gigant. Flere af de virksomhedsoverdragede medarbejdere havde været med i det arbejde, men efter den barske begyndelse hos IBM havde mange mistet modet.
– Der var den holdning, at vi kunne give det et skud, men ellers mærkede jeg ikke rigtigt den faglige gnist blandt mange af mine kollegaer. Jeg tænkte okay, så lægger jeg hovedet på blokken, siger Mark Degn Pedersen.
Sammen med et par håndfulde kollegaer lykkedes det at drive overenskomstarbejdet fremad.
– Kampen har nu og da været ensom, for nogle kollegaer kender ikke værdien af overenskomstens vilkår, før de skal bruge dem. Derfor var det vigtigste i vores kamp, at der ude på kontorerne var kollegaer, der agerede meningsdannere og igen og igen gentog, hvorfor vi skulle kæmpe for ordentlige og rimelige vilkår, siger Mark Degn Pedersen.
Fælles sejr
Det lykkedes gruppen med hjælp fra PROSA og HK/Privat at formulere et fælles overenskomstkrav. Det modtog IBM i december 2018. Efter halvanden måneds dialog mellem parterne trak IBM sig i februar 2019 dog ud af al snak om overenskomster.
Det fik PROSA til at afsende 1. konfliktvarsel. Varslet blev afvist af IBM, og Arbejdsretten skulle derfor tage stilling. Herefter fulgte 2. konfliktvarsel, men så pludselig midt i september 2019 lå der et tilbud fra IBM om at overenskomstdække samtlige ansatte i IBM Odense.
– Det var en intens periode. Blandt andet var vi ret spændte på, hvordan ledelsen ville reagere på noget så dansk som et konfliktvarsel. De amerikanske virksomheder er jo kendt for at være pænt antifagforening, siger Mark Degn Pedersen.
Han er overbevist om, at taktikken med at bruge den danske model var det, der skaffede sejren.
– Vi beviste, at vi på en saglig måde kan finde ud af at skabe ordentlige vilkår, der gælder for alle, og samtidig bibeholde muligheden for at have individuel løn. Det er en fantastisk mellemvej, siger han.
Han spurgte flere gange undervejs i det lange forløb ledelsen, hvorfor de kæmpede sådan imod. Dog uden af få et ordentligt svar.
– Hvis det alene havde stået til IBM Danmark, var det måske gået lidt nemmere, funderer han.
Men læren er klokkeklar.
– Virksomheder sparer altså både tid og penge og får samtidig gladere og mere produktive medarbejdere, når der er et ordentligt aftalesæt på arbejdspladsen, siger han.
Kampen for overenskomsten var ifølge Mark Degn Pedersen det hårde arbejde værd, men der er en smule malurt i bægeret.
– Det er så fedt, at vi vandt og fik en overenskomst, men vi kommer desværre ikke alle sammen til at mærke sejren. Overenskomsten gælder kun her i Odense, så mine kollegaer på IBM’s andre lokationer i Danmark får ikke gavn af den, siger han.
Respekt for PROSA
Fagbevægelsen er akkurat lige så vigtig, som den altid har været, mener Mark Degn Pedersen. Men grundpræmissen om, at fagforeningerne er hinandens modstandere, må op til revision.
– Det er en ny tid for den faglige kamp. Vi kan først virkelig flytte noget, når de interne stridigheder mellem fagforeningerne stopper, fastslår han og fortsætter:
– Derfor har jeg så meget respekt for PROSA og de af mine kollegaer, der er PROSA-medlemmer. De gik ind i kampen sammen med HK og lever nu med en HK-overenskomst. Det er kæmpestort. Stor cadeau til PROSA. For det er det, der skal til. Samarbejde på tværs af fagforeningsskel.
Mark Degn Pedersen er selv mangeårigt HK-medlem, men under kampen på IBM meldte han sig også ind i PROSA. Og det er et medlemskab, han har tænkt sig at beholde.
– PROSA satte deres konfliktkasse på spil for folk, der ikke var medlemmer. Blandt andet derfor fortsætter jeg med dobbelt medlemskab. Jeg vil gerne vise PROSA min taknemmelighed, og så synes jeg, at det er en fremsynet forening, som jeg gerne vil støtte, siger han.
Nej til gule fagforeninger
Han peger på, at det både på CGI, Tech Mahindra og nu også IBM er lykkedes at samle medarbejdergrupper, der historisk ikke kan lide hinanden. Og skal en fælles overenskomst blive en succes, kræver det, at kollegaerne – uanset hvem de ellers betaler fagforeningskontingent til – bakker om den, der ender med at have overenskomsten, mener Mark Degn Pedersen.
– Men den enkelte medarbejder skal have frihed til selv at bestemme, hvilken fagforening han eller hun vil være i uden at risikere at miste retten til de forhandlede vilkår, siger han.
Mark Degn Pedersen understreger dog i samme åndedrag, at det frie valg altså ikke gælder hylderne med de gule fagforeninger, der modsat de traditionelle fagforeninger ikke anerkender en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Det er Mark Degn Pedersens faste overbevisning, at det lokale samarbejde er hele kernen i fagligt arbejde.
– Fagforeningernes helt centrale rolle er at skabe ordentlige forhold for de ansatte ude på de enkelte arbejdspladser. Det at være modstandere kan nærmest være en religion på fagforeningsniveau. Men på gulvet – ude på arbejdspladserne – kan og må vi kollegaer samarbejde uanset tilhørsforhold, siger han.
Bliver fagforeningerne ved med at slås mod hinanden, er der kun én sikker vinder, mener Mark Degn Pedersen. Nemlig arbejdsgiverne.
Som han siger:
– Man skal ikke undervurdere det faktum, at overenskomster simpelthen er den bedste måde at holde virksomhederne i skak. Og dét har aldrig været vigtigere.
