Den 27. november 2018 står Jesper Donnis midt i sin anden massefyring. Første gang ligger otte år tilbage, hvor han er ansat som spiludvikler i IO Interactive, der har lavet computerspillet 'Hitman' – et af de største danske spileventyr nogensinde. Da massefyringerne bliver annonceret på et møde for de cirka 200 medarbejdere i IO Interactive, befinder Jesper Donnis sig på IT-Universitetet, hvor han holder en forelæsning om spildesign.
– Men da jeg kommer tilbage til kontoret, er døren lukket, og min adgangskode virker ikke. Jeg havde overhovedet ikke set det komme, siger 43-årige Jesper Donnis.
Allerede dagen efter får han nyt job som community manager og spildesigner i Reto Moto, som er startet af nogle af de samme folk, der grundlagde IO Interactive. I 2004 solgte de IO Interactive for 256 millioner kroner til britiske Eidos, og efter nogle års pause er de i gang med et nyt ambitiøst projekt: 'Heroes & Generals' – et såkaldt free-to-play spil baseret på Anden Verdenskrig.
– Reto Moto er skabt af nogle rigtig tunge drenge i branchen. Det er mennesker, jeg har arbejdet sammen med i årevis, og som jeg godt kan lide, fortæller Jesper Donnis, der er uddannet datamatiker og desuden har to halve ingeniøruddannelser bag sig.
Opera og makrelsalat
Samlet set har Jesper Donnis været i den etablerede danske spilbranche i 16 år. I den periode er han gået fra at lave AI scripting og spildesign til at være projektleder for spilfora, hjemmeside, chat og support, og hos Reto Moto opbygger han et spilcommunity fra nul til 15 millioner registrerede brugere.
– Jeg har en enorm ydmyghed og stolthed over, at jeg er med til at lave et produkt, som folk er villige til at bruge deres penge på, når de har betalt de faste regninger – huslejen, vuggestuen og deres rugbrød og makrelsalat. På den måde er vi jo i konkurrence med en charterferie til Kreta, en gave til kæresten eller en tur i operaen, siger Jesper Donnis.
Efter afskedigelsen fra Reto Moto er 43-årige Jesper Donnis i gang med at se sig om efter nye udfordringer. Foto: Ole Hoff-Lund
Han betegner Reto Moto som et sted med et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper lige fra ”hardcore backend-programmører til art directors”, og han har altid været glad for at møde på arbejde med lutter dygtige og kompetente kolleger.
– Det er en branche, som hele tiden har været enormt efterspurgt, fordi den har lidt af det dér semi-sexede over sig, som filmbranchen også har. Der er rigtig mange, som gerne vil ind, men det er ikke altid en fed ting, for det giver et løntryk for os, der allerede er i branchen, siger Jesper Donnis.
Løber tør for penge
Men efter otte gode år i Reto Moto slår lynet ned i november 2018. Heller ikke denne gang er han forberedt. Mindre end ét år tidligere har Nordisk Film Games investeret 32 millioner kroner i Reto Moto, men på et personalemøde bebuder ledelsen en sparerunde. 18 af de 39 ansatte skal fyres.
– Jeg kunne godt se, at vi ikke tjente voldsomt mange penge. Men jeg havde en idé om, at investorerne ville gøre noget ved det. En del af udviklingsstrategien for 2018 var netop, at vi ikke skulle fokusere så meget på at udvikle nye ting. Vi skulle opdatere og modernisere noget af vores backend og infrastruktur. Det tager jo tid. Og det er forventeligt, at omsætningen falder, når man ikke kommer med nyt indhold. Men et eller andet sted er de jo løbet tør for penge, fortæller Jesper Donnis.
Foto: Reto Moto
Han husker ikke detaljerne fra personalemødet, men alle er chokerede over at høre, at det står så slemt til. Investorerne vil ikke skyde flere penge i. De vil have en rentabel virksomhed og reducere udgifterne.
– Det er ikke sjovt for nogen. Hverken for den administrerende direktør eller partnerne eller dem, det går ud over. Det er på alle måder en lortesituation. Men jeg kan til dels godt se bevæggrunden. Man fyrer alle dem, man overhovedet kan, for at produktionen kan fortsætte, siger Jesper Donnis.
En lang weekend
Personalemødet finder sted om torsdagen. Bagefter sætter medarbejderne sig sammen og finder ud af, hvilke fagforeninger, der er repræsenteret på arbejdspladsen, så de kan søge rådgivning. Jesper Donnis og flere andre er medlem af PROSA, som de kontakter. Først om tirsdagen ugen efter bliver folk kaldt ind en ad gangen for at få besked på, om de er købt eller solgt.
– Folk sad derhjemme og tænkte over det i weekenden. Hvem kunne det være? Kan det være mig? Og da dagen kom, sad man dér på sin pind og ventede på at komme ind til samtale, hvor man så gennemgik sin opsigelse, og hvordan det hele nu hang sammen, fortæller Jesper Donnis.
PROSAs jurist Jesper Borre er til stede under forhandlingerne med ledelsen, men ethvert forsøg på at hente en lukrativ fratrædelsesordning er nyttesløst.
– Det havde været en anden situation, hvis det var en virksomhed, der bare havde besluttet sig for, at de i stedet for at have 10 milliarder på bankbogen ville have 11 milliarder. Her var der ikke noget at give af. Det var en ren overlevelsesøvelse, siger Jesper Donnis, der har været ansat så længe i Reto Moto, at han ifølge funktionærloven har krav på fem måneders opsigelse med løn.
PROSA med til forhandlinger
På skæbnedagen får PROSA stillet et lokale til rådighed, hvor medarbejderne kan få råd og vejledning, og Jesper Donnis roser PROSAs indsats til skyerne.
– Det fungerede supergodt, og det er noget af det, jeg betaler for, når jeg er med i en fagforening. Jeg er rigtig glad for, at PROSA sender en mand, der også vil tale med de kolleger, der ikke er med i en fagforening. Dér fik PROSA fandeme et stort plus i min bog. Det er en ordentlighed, som jeg personligt sætter stor pris på, siger han.
Reto Motos ledelse indgår en aftale med de afskedigede medarbejdere om, at de er fritstillet, når de har overdraget deres projekter til de tilbageværende kolleger. For Jesper Donnis tager det tre uger op til jul.
– De kunne jo godt vælge at holde på os i hele opsigelsesperioden, men det får de ikke noget godt ud af. Du får ikke en særlig rar stemning, når folk hellere vil være et andet sted, siger Jesper Donnis.
En onkel i Svendborg
Han har også lavet en gentlemanaftale med ledelsen om, at de bare kan ringe, hvis de for eksempel skal lave en opdatering og ikke kan finde en nøgle eller en licens.
– Jeg skal selvfølgelig primært tænke på min situation og skaffe mig et job, men der går ikke nogen skår af mig ved at svare på et telefonopkald, og jeg kommer gerne ind og hjælper. Jeg er jo ikke interesseret i at se, at virksomheden vælter og brænder op. Jeg håber, at de klarer sig, siger han.
Foto: Reto Moto
Han vurderer, at mange i spilbranchen er uorganiserede, fordi der er så mange små virksomheder, og fordi der kommer mange unge ind, der ikke tænker på en fagforening som det første. Men det burde de, mener Jesper Donnis - blandt andet andet for at få hjælp til at gennemlæse kontrakter.
– Man håber jo ikke, at man får brug for sin fagforening, men jeg har mødt folk i tidens løb, der virkelig er havnet i nogle elendige situationer, fordi deres kontrakt ikke var, som den skulle være. Eller måske havde de fået deres onkel, som var sagfører i Svendborg i 1970’erne, til at læse den igennem, siger Jesper Donnis.
En landmine på cyklen
Han peger på, at den danske spilbranche står med et klassisk problem: Det er næsten umuligt at få folk, der er kompetente nok i Danmark, og der er ikke penge nok til at konkurrere med finansverdenen, der i høj grad også efterspørger dygtige programmører.
– Som programmør er det er en opvejning af, om du gerne vil gå på arbejde og have det sjovt for en lav løn, eller om du vil have et arbejde, som bare er et job, men som gør, at du kan dykke på Maldiverne et par gange om året, siger Jesper Donnis.
Det første, der falder ham ind, når han tænker tilbage på sin tid i Reto Moto, er en arbejdspladskultur, hvor der var god humor og en masse dygtige folk. Og så den tætte kontakt til de spillere, der dyrker 'Heroes & Generals' og kommer med input til udviklingen af spillet.
– Jeg ville gerne sørge for, at brugerne fik så fed en oplevelse som muligt, og at de blev hørt, hvis de havde noget på hjerte. Det er jo ikke, fordi de skal designe spillet, men de kan have en masse validt input og feedback, som kan være brugbart. Nogle gange finder de jo en eller anden obskur bug i spillet. Altså noget i stil med, at ’hvis du kører en cykel hen i dét hjørne af spillet og hopper tre gange og sætter en landmine oven på cyklen og skyder på den, mens du står op ad træet, så falder du igennem verden’. Det er sådan noget, som en testafdeling ikke nødvendigvis finder, fortæller Jesper Donnis og slår en latter op.
Et los i røven
Han har endnu ikke fundet et nyt job, men han er i gang med at finde ud, hvilken vej han skal gå i sin karriere for at udnytte sine it-kompetencer og sin viden om at køre agile projekter, om interessenter med vidt forskellig baggrund og om samarbejde og kommunikation på tværs af landegrænser.
– Jeg ved ikke, om det er efterrationalisering, men mine prioriteter har også ændret sig, siden jeg begyndte i branchen som 27-årig singlefyr, der gerne ville sætte tryk på og lave spil. I dag er jeg familiefar over 40 med rækkehus, børn og kone og en termin, der skal betales. Så det er måske det los i røven, jeg har brug for, for at komme ud i en ny branche, siger Jesper Donnis.
