Hvad består den danske del af internettet af? Hvor mange hjemmesider er dansksprogede? Hvilke emner handler de om? Hvor mange af hjemmesiderne linker til steder, som er inficeret med skadelig malware? Og er dette antal voksende?
Spørgsmålene var mange, ambitionerne høje, og opgaven tilsvarende kompliceret, da Ieva Jasaityte for to år siden begyndte sin master i softwareudvikling på IT-Universitet i København.
Men hendes idé om at bruge deep learning til at afkode samtlige hjemmesider med danske domænenavne var så interessant, at hun fik tilbudt et studiejob hos DK Hostmaster, hvor hun med hjælp fra dygtige kollegaer fik en unik adgang til at dykke ned i nettets kringelkroge.
– Kort sagt handler det om at skrive en kode, der kan forstå og analysere en tekst, så vi kan kategorisere den under forskellige emner. Til det formål har jeg brugt hashing og dybe neurale netværk. Den sværeste del var at skabe et program, der opfatter sproget på en måde, som minder om den menneskelige hjerne, siger Ieva Jasaityte.
Programmet er skrevet i Python, og for at kortlægge indholdet på hjemmesiderne har hun blandt andet anvendt såkaldt natural language processing. Som en kuriøs detalje afslører projektet, at de danske domæner fordeler sig ligeligt mellem dansksprogede og engelsksprogede hjemmesider. Men hendes research er unik, fordi den fokuserer på det danske sprog, og hun har nu overdraget sine resultater og kode til DK Hostmaster.
– Mine kollegaer hos DK Hostmaster og på IT-Universitetet er hardcore eksperter i både kode og domæneindustri, så de har ydet uvurderlig hjælp undervejs. Jeg forventer, at de kan bruge mine værktøjer fremover, for det bliver i stigende grad nødvendigt at kunne identificere indholdet på nettet. Ikke mindst når vi taler sikkerhed, forklarer Ieva Jasaityte og tilføjer, at hendes research også kan bruges i marketing og sprogforskning.
Fascination af teknologi
Lige siden Ieva Jasaityte var en lille pige i Litauen, har hun været interesseret i teknik og drømt om at arbejde med computere.
– Jeg kan huske, at jeg tegnede en kopi af en bærbar computer på et foldet stykke papir med skærmen på den ene side og tasterne på den anden, og jeg legede, at jeg programmerede på den, fortæller hun.
Fascinationen af teknologi har hun ikke fra fremmede. Begge hendes forældre er ingeniører, og i hendes barndomshjem lå der ofte ingeniørtegninger af særprægede konstruktioner spredt ud over stuebordet.
– Jeg kunne godt lide de tekniske og videnskabelige fag i skolen. Alt, hvad der kan måles, er på en måde interessant for mig. Og det ledte mig i sidste ende til at studere computer science. Mit særlige fokus er, hvordan man kombinerer den menneskelige intelligens med den kunstige intelligens, siger Ieva Jasaityte.
Det vender vi tilbage til. I første omgang uddannede Ieva Jasaityte sig i psykologi og økonomi på Vilnius Universitet. Efterfølgende arbejdede hun som konsulent i fem år, hvor hun sideløbende drev en frivillig organisation sammen med sine venner, hvor de lærte børn fra fattige kår at begå sig med it.
På nogle punkter ligger psykologi dog ikke voldsomt fjernt fra computer science, siger hun.
– Psykologistudiet er i høj grad baseret på statistik. For eksempel læren om, hvordan man beregner hastigheden af en impuls mellem to neuroner, siger hun.
Foto: Lizette Kabré
København vandt
Men Ieva Jasaityte ville ud i verden for at tage en master, og hun overvejede lande som USA, New Zealand, Singapore, Canada og Japan. Valget faldt på Danmark efter et besøg hos en herboende veninde, og det er der flere grunde til.
– Mit første indtryk af København var, at det er en meget moderne by med selvkørende metro og det hele. Jeg satte mig allerforrest i metroen på min første tur, så jeg kunne kigge ud. Jeg nyder virkelig at bo her. Jeg føler mig velkommen, og kulturen minder om min egen, siger Ieva Jasaityte, som også er fascineret af dansk design og arkitektur.
I sidste ende var det uddannelsesmulighederne på IT-Universitetet, der fik hende til at træffe beslutningen om at flytte til København.
– Jeg var på udkig efter en uddannelse af høj kvalitet, og Danmark har nogle meget innovative studieprogrammer inden for it. Desuden er Danmark ét af de førende lande, når det gælder om at indføre ny teknologi, siger Ieva Jasaityte.
Algoritmer og billedgenkendelse
Hun blev optaget på IT-Universitetet i 2017, hvor hun blandt andet har bygget scripts til en Java-baseret søgemaskine, dyrket data mining, bygget algoritmer og lavet Python-baseret billedgenkendelse. Tiden på ITU har været en kæmpe oplevelse, selv om det også har været hårdt arbejde – i perioder både om aftenen og i weekenderne.
– Vi havde mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og den bedste hardware på ITU. Og når du har adgang til det, så bliver du også inspireret til at gøre dit bedste hele tiden. Min master på ITU har været enormt tidskrævende, og jeg har knoklet hårdt for at nå dertil, hvor jeg er i dag. Men jeg er ikke typen, der forventer at få noget forærende. Du får, hvad du giver – både professionelt og socialt, siger Ieva Jasaityte.
ITU har også indirekte været med til at skaffe hende både studiejob hos DK Hostmaster og hendes nuværende job gennem nogle af de såkaldte matchmaking events, som universitetet arrangerer sammen med virksomheder.
– ITU har været meget mere end et universitet for mig. Det er også blevet en stor del af mit sociale liv, siger Ieva Jasaityte, der også blev medlem af PROSA i sin studietid, fordi det er en fagforening, der eksklusivt henvender sig til it-professionelle.
– Jeg kan godt lide, at PROSA er eksperter i lige præcis de udfordringer, som it-professionelle kan støde på i løbet af deres karriere, og PROSA har allerede hjulpet mig med forskellig information og rådgivning, siger hun.
Karrieren tager fart
Da hun i sommer afsluttede sin master i softwareudvikling, gik hun direkte ud og fik et job som systemintegrator hos Magasin du Nord. Et job, hvor hun både skal stå for softwareudvikling og have det forkromede overblik over hele Magasins it-arkitektur i dialog med kollegaer på tværs af huset.
– Når forskellige datastrømme flyder ind og ud af huset, er det min opgave at sikre, at data bliver synkroniseret, sikret, matchet og overført hurtigt og fejlfrit, samt at de bliver slettet til tiden. Det er meget udfordrende, og jeg bygger videre på mine programmeringsevner hver eneste dag, hvad enten det er Java, Python eller C#, forklarer Ieva Jasaityte.
Hun har ikke kunnet undgå at bemærke, at danske virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft på it-området, og hun får tit henvendelser på LinkedIn fra virksomheder, der gerne vil mødes med hende til en kop kaffe.
– Det er en god følelse, at min viden og mine evner er efterspurgt, men jeg har et rigtig spændende job, og jeg er blevet rigtig godt modtaget. På min arbejdsplads snakker alle engelsk, og det falder mig naturligt at sprede budskabet om, at Danmark er et godt sted at bo og arbejde, siger hun.
Til gengæld er hun kritisk over for, at Undervisningsministeriet sidste år indførte kvoter for udenlandske studerende på visse studieretninger på universiteterne. Det er ikke den rigtige vej at gå, mener hun.
– I mine øjne reducerer du dermed antallet af talenter, der kunne komme danske virksomheder til gode. Jeg synes, det er vigtigt at etablere et internationalt mindset med en blandet kultur. Jeg kan sagtens se min fremtid her i Danmark. Jeg har arbejdet hårdt for at få det til at ske, og jeg ingen planer om at ændre på det, siger Ieva Jasaityte.
