Europæiske firmaer af alle slags har i stigende grad outsourcet deres it-opgaver til lande som Indien, Kina, Vietnam og Filippinerne.
I de allerseneste år har en ny konkurrent meldt sig på det marked, nemlig Nordkorea. Det havde de færreste nok set komme.
– It-sektoren er særligt lovende (for Nordkorea, red.) på grund af landets ekstraordinære kvantitet og kvalitet af matematikere og videnskabsmænd, som intet andet land kan leve op til, forklarer den schweiziske forretningsmand Felix Abt, der har boet og arbejdet syv år i Nordkorea og er forfatter til bogen ”A Capitalist in North Korea”.
En hel række små lokale firmaer, som udbyder softwareudvikling og andre typer it-arbejde for udenlandske købere, er etableret i hovedstaden Pyongyang. Ikke alene kan de overleve; de opfattes som meget attraktive arbejdspladser for unge nordkoreanere.
Selv om Nordkoreas regering normalt mildest talt er på vagt over for alt udenlandsk, giver den varm støtte til udviklingen af netop denne sektor – ikke mindst hvis samarbejdet sker med små og mellemstore firmaer i Europa. Regeringen er godt klar over, at it-sektoren ikke alene skaffer tiltrængt udenlandsk valuta, men også værdifuld knowhow og viden til landet.
Felix Abt ser udviklingen som en del af en generel tendens til at fremme ”produktionen af lav- og middel-teknologiske varer” i Nordkorea. Denne produktion er ”meget konkurrencedygtig”, og den slags ting produceres allerede i betydeligt omfang i Nordkorea på basis af udenlandske investeringer, påpeger han. Det drejer sig om ”alt fra kunstige blomster over møbler til kunstige tænder”.
Win-win-situation
– Jeg gætter på, at Nordkorea i virkeligheden er den mindst kendte outsourcing-mulighed, siger den hollandske konsulent Paul Tjia fra Rotterdam-firmaet GPI Consultancy til CNN.
Men Nordkorea har en kæmpestor fordel, lyder Paul Tjias argumentation. Det kan tilbyde erfarne arbejdere med gode færdigheder. Løn og andre omkostninger er meget lave, og toldsatserne er ligefrem ”de laveste i verden”.
Paul Tjia, som er forfatter til bogen ”Outsourcing Information Technology: Sourcing and Outsourcing to a Global Workforce”, skriver i en artikel, at outsourcing af it-opgaver til Nordkorea ”vil skabe en win-win-situation. Det giver europæiske firmaer adgang til billige og motiverede medarbejdere, samtidig med at det skaber yderligere it-job i Nordkorea og giver landet nemmere adgang til moderne europæisk forretningsskik”.
Kvalifikationerne hos de nordkoreanere, som arbejder i de firmaer, der parres med vestlige partnere, er meget høje, fordi mange af dem har ph.d.-grader eller lignende eksamener fra de bedste universiteter i landet. Alle disse dygtige it-folk, som sidder ved deres computere i et lukket land, har efterhånden lært at leve op til udenlandske kunders efterspørgsel på en hel række områder.
De er på banen inden for planlægningsværktøjer, e-business-systemer, søgemaskiner, videokonferencer, mobil kommunikation, medicinske diagnoser, computer-animerede tegnefilm, computerspil samt GPS-systemer. Et nordkoreansk firma har ligefrem været centralt placeret i udviklingen af kundesoftware til en mellemøstlig bank, baseret på islamisk bankvæsen.
De sidder i Pyongyang og laver websider for udenlandske kunder, som ikke aner, at selve arbejdet sker i Nordkorea, fordi ordren er givet gennem en lokal mellemmand.
Alle læsere af vestlige avisers udlandssider inden for de senere år vil vide, at Nordkorea beskyldes for at være i stand til at hacke sig ind på centrale vestlige hjemmesider og skabe kaos. Uanset hvor mange af disse nyheder, der er sande eller falske, er der næppe tvivl om, at nordkoreanske eksperter i landets efterretningstjeneste og tilknyttede enheder har opbygget stor viden om, hvordan sikkerhedssystemerne på det verdensomspændende internet fungerer. En viden, som i andre sammenhænge vil kunne sælges til mere konstruktive formål.
Flere end 1.000 ansatte
Det største af de firmaer, som har regeringens velsignelse til at indgå outsourcing-kontrakter med udenlandske kunder, hedder Korea Computer Center. Det blev etableret i 1990 og har i dag flere end 1.000 ansatte. De fleste ansatte arbejder med indenlandske statslige opgaver, men mange arbejder for kunder fra Europa, Kina, Sydkorea og Japan.
Firmaet har et afdelingskontor i Kina, hvor de fleste af dets udenlandske opgaver kommer fra, og det har født flere datterselskaber med internationale ambitioner, blandt andet Gwang Myong IT Center, som har speciale inden for netværkssoftware og sikkerhed. Firmaet tilbyder at producere anti-virus-software, datakryptering, datagenskabelse samt software til genkendelse af fingeraftryk.
Men der er andre udbydere på markedet, som har flere hundrede ansatte, for eksempel Pyongyang Informatics Centre (PIC), Daeyang IT Company og Hi-Tech Development Company (HTD). Endnu andre er datterselskaber eller sektioner af store handelskoncerner som Unha Corporation eller Korea Roksan General Trading Company.
Endelig er der etableret deciderede joint ventures med udenlandske partnere fra blandt andet Kina og Storbritannien, men størst opmærksomhed har der måske været omkring firmaet Nosotek, som blev skabt i 2007 med en tysk partner.
– Jeg havde brug for en interessant og krævende udfordring, fortæller Volker Elösser, som er direktør i Nosotek, der producerer computerspil i Nordkorea for udenlandske købere.
– Nordkorea var et af de sidste grænselande, så jeg solgte mit it-firma i Tyskland, rejste i den retning og fandt gode muligheder, har han udtalt til CNN.
I dag har Nosotek 45 ansatte, og det var overhovedet ikke svært at finde engelsktalende medarbejdere med it-erfaring, fortæller Volker Elösser. Myndighederne hjalp ham, og der viste sig at være mange ansøgere med international erfaring fra lignende opgaver i Kina.
En af firmaets iPhone-apps har været på toptilisten over solgte apps i Tyskland, fortæller det stolt i en pressemeddelelse.
Mangel på synlighed på nettet
Men selv om ideen med at outsource til Nordkorea på mange måder synes oplagt for mange vestlige firmaer, så er det alligevel svært. Meget svært.
Dels fordi den partner, som man overvejer at lave aftaler med om et samarbejde på internettet, i de fleste tilfælde ikke selv vil være til stede på samme internet. Nordkorea tillader ikke sine egne borgere og virksomheder at være synlige, endsige reklamere, på det globale internet.
– De nordkoreanske virksomheder har deres hjemmesider på Nordkoreas lokale internet, som i virkeligheden er et intranet, så omverdenen kan ikke se det meste af indholdet, forklarer Paul Tjia i et langt interview, som er et led i den teknikorienterede web-nyhedsside IEEE Spectrums “Techwise Conversations”.
Hvordan finder man i den situation en passende partner i landet? Hvordan kommer man overhovedet i kontakt? Og hvordan opretholder man denne kontakt? Det kan godt lade sig gøre, men det er mere bøvlet end med partnere i alle mulige andre lande, som man i vore dage altid kan sende en e-mail fra det ene minut til det andet.
De kontakter, der trods alt lykkes, er skabt af mellemmænd og baseret på personlige tillidsforhold. Det gælder ikke kun i it-sektoren, men generelt i Nordkoreas forretningsliv.
– Selvfølgelig er det mindre svært for it-folk i Nordkorea at have forbindelser til omverdenen og adgang til internettet, end det er for andre nordkoreanere, siger Paul Tjia.
Det er åbenlyst, at de er nødt til at bruge disse kommunikationsmidler, når de samarbejder med udenlandske kunder. Men ikke desto mindre er det et ret isoleret land, og bare det at foretage en forretningsrejse for at diskutere et projekt er ganske vanskeligt og tidskrævende.
En anden vanskelighed ved at drive forretning med Nordkorea er de strenge handelssanktioner, som omverdenen har rettet mod landet på grund af dets udvikling af atomvåben. Groft sagt er amerikanske selskaber helt afskåret fra at operere i Nordkorea, og for firmaer fra de fleste andre lande vil det være ulovligt at indgå aftaler om handler, der på nogen mulig måde involverer overførsel af varer eller viden, som kan bruges militært. Det er der jo mange ting, der kan.
– Det blev meget dyrere at drive forretning i Nordkorea, da sanktionerne blev indført, fortæller Felix Abt. Men det er ikke umuligt.
Han mener, at spørgsmålet om, hvorvidt Nordkorea er blevet mere åben over for handel og forretningsmæssigt samarbejde med Vesten, er forkert stillet.
– Nordkoreas forretningsliv har været åbent for vesterlændinge i mere end to årtier. Hvis du tager landets love om direkte investeringer, så er de ganske moderne og investeringsvenlige sammenlignet med andre opkommende markeder, siger han.
– Måske burde du stille spørgsmålet den anden vej rundt, siger han:
– Er Vesten åben over for at lave forretninger med nordkoreanerne?
