Ved at gå mere aktivt ind i jobformidling risikerer vi imidlertid at komme til at formidle job med dårligere løn- og arbejdsvilkår, end vi normalt ville anbefale. Netop denne problemstilling er dukket op i forbindelse med en henvendelse fra et rekrutteringsbureau, som på vegne af en virksomhed skal bruge op til 40 .Net-udviklere på vilkår, som ikke umiddelbart ser fornuftige ud. Forudsætningen for at komme i betragtning til arbejdet er, at man er registeret som selvstændig og accepterer en betaling på omkring 33.000 kr. om måneden. Da man som selvstændig ikke får for eksempel feriepenge og løn under sygdom, svarer den tilbudte betaling til en væsentlig lavere løn. Samlet set er der tale om vilkår, som vi normalt ikke vil anbefale medlemmerne at sige ja til.
Når vi så alligevel i denne omgang har valgt at sige ja, hænger det dels sammen med ønsket om at give medlemmerne jobmuligheder, dels muligheden for at afprøve grænserne for, hvad vi egentlig kan gå med til. Hvis vi med troværdighed skal fremstå som formidlere af job, må vi nogle gange gå lidt på kompromis med vores anbefalinger til løn- og ansættelsesvilkårene. Det afgørende må stadig være, at de tilbudte vilkår ikke er helt ude i skoven, og at de faktisk kan gavne nogle af vores medlemmer.
Vi har fortsat en noget høj ledighed, og en del af vores medlemmer har enten mistet eller er tæt på at miste dagpengeretten, ligesom flere af de nyuddannede har svært ved at få fodfæste på it-arbejdsmarkedet. Disse grupper vil kunne få gavn af rekrutteringsbureauets tilbud, og nogle af dem vil betragte det som en god mulighed - eller i hvert fald langt bedre end alternativet, som kan være fortsat ledighed eller at falde helt ud af dagpengesystemet.
Men sagen viser, at vi har behov for at drøfte nogle principielle spørgsmål i den anledning. Denne sag kan så bruges som en udmærket case til at beskrive nogle af de dilemmaer, som vi sætter os i, når vi går mere aktivt i gang med formidlingsdelen.
Inden vi traf beslutningen, vendte vi den sammen med en række af de ledige i PROSA, som på den ene side udtrykte betænkeligheder ved ansættelsesformen, men som på den anden side også kunne se muligheder i tilbuddet. Særligt at folk ansættes som selvstændige, kan være en faldgrube. Tricket med at omdanne job til underleverandørkontrakter er jo velkendt og kan betyde en undergravning af fagbevægelsen, men også af ordnede vilkår.
Det er derfor en balanceakt at formidle denne type job. På den ene side er der risikoen for at få undermineret vilkårene i branchen, og på den anden side kan det være en redningsplanke for medlemmer, som skal ind på arbejdsmarkedet eller er ved at falde ud af dagpengesystemet. Debatten er nu startet, og du må også gerne byde ind på, hvordan vi skal håndtere problemstillingen. Det er en diskussion, vi kommer til at tage flere gange, efterhånden som vi får flere erfaringer, og når der opstår nye udfordringer.
Ansættelsesforhold, Arbejdsmarkedet, Arbejdsløshed