– Danmark er et ansættelsesmæssigt uland.
Sådan lyder konklusionen fra den 38-årige tidligere IBM-ansatte Claus Juul, efter Højesteret har dømt ham og PROSA som tabere i den såkaldte jobklausulsag.
Sagen drejer sig om hemmelige jobklausuler, hvor to arbejdsgivere eksempelvis aftaler, at man ikke ansætter medarbejdere fra hinanden. Medarbejderne ved det dog ikke, hvilket betyder, at de kan risikere at få afslag på en ansøgning – ikke fordi de ikke er kvalificerede, men fordi de er omfattet af en jobklausul.
– Højesteret har nu sagt, at arbejdstager ikke behøver at vide, om der er en klausul efter ansættelsesbevisloven. Det er jo fuldstændigt anarki. Vi har nu en retstilstand, der gør, at arbejdsgivere kan aftale, hvad de vil, så længe de ikke aftaler det med arbejdstageren, siger Claus Juul og fortsætter:
– Ikke mange andre steder i samfundet ville man tillade, at to parter indgår en aftale på en tredje parts vegne, som tredjeparten vel at mærke ikke kender til. Det er jo tilbage til stavnsbåndet.
Principiel sag
Det er fem år siden, sagen begyndte. På det tidspunkt var Claus Juul ansat i IBM, efter hans arbejdsgiver DM-Data blev opkøbt af it-giganten. Han fik dog mistanke om, at han var omfattet af hemmelige jobklausuler, efter det i medierne kom frem, at IBM havde lavet klausuler, de ansatte ikke vidste noget om, i forbindelse med købet af Mærsk Data.
Han gik derfor til PROSA, der har ført hans sag mod IBM.
– Jeg kæmper altid for det, jeg tror på. Da jeg fandt ud af, at der eksisterede klausuler, tænkte jeg bare 'Færdigt arbejde'. Som jeg ser det, vil alle ansatte på et eller andet tidspunkt risikere at blive ramt af det her, siger han til det faktum, at han var villig til at risikere job og karriere.
I PROSAs øjne er sagen principiel, fordi der skulle tages stilling til, om jobklausuler er et væsentligt vilkår for ansættelsen, og at en arbejdsgiver derfor har pligt til at oplyse medarbejderen om klausuler, der berører vedkommende.
Ifølge ansættelsesbevisloven skal arbejdsgiveren nemlig oplyse medarbejderen om alle væsentlige vilkår for ansættelsen.
Ansættelsesbevis i orden
Under sagen har IBM på intet tidspunkt sagt, at Claus Juul ikke har været omfattet af jobklausuler. IBM har blot sagt, at han selv skulle bevise det, og at IBM ikke havde pligt til at oplyse, hvis han var det.
Det på trods af at en international klausul, som IBM har indgået med en række topchefer, siger, at cheferne hverken direkte eller indirekte må ansætte eller tilbyde at ansætte nogen IBM-medarbejder. IBM har forklaret, at trods den brede ordlyd var tanken i virkeligheden, at det kun gjaldt ansatte inden for lederens arbejdsområde, og at det kun betød, at lederen ikke aktivt måtte hverve.
Denne forklaring har Højesteret taget for gode varer, trods ordlyden af den indgåede aftale, og vurderede derfor, at Claus Juul ikke havde bevist, at han havde været omfattet af en jobklausul. Højesteret vurderer, at selv om han var omfattet af klausulen, vil IBM ikke efter ansættelsesbevisloven have pligt til at oplyse ham om det. De begrunder det med, at aftalen er indgået med tredje part og derfor ikke skal oplyses til lønmodtageren.
– Det strider mod sund fornuft, at det er uden sanktion, hvis arbejdsgiveren – som tilfældet var med IBM – i fem år ikke svarer på, om en medarbejder er eller har været omfattet af en klausul. Claus Juul mistede sit job på grund af sin interesse for, om han var begrænset i sine erhvervsmuligheder. Højesteret har nu tilkendegivet, at det spørgsmål havde IBM ikke pligt til at svare på, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen og konkluderer:
– Jobklausulloven er således uden effekt, indtil loven bliver ændret. Der er nemlig ingen konsekvens, hvis arbejdsgiveren ikke oplyser medarbejderen om klausulen.
No regrets
Claus Juul, der i dag arbejder med at løse it-opgaver i et dansk firma, har ikke fortrudt, at han lagde arm med IBM.
– Sagen har skabt synlighed om problemet, så kampen har bestemt været værd at tage. Det er en sag, jeg tror på. Det handler om retfærdighed, siger han.
Claus Juul lægger dog ikke skjul på, at han er slemt skuffet over Danmarks øverste retslige instans:
– Hvis politikerne ikke griber ind efter denne dom, så ender vi med at have indiske forhold, hvor man skal have relief papers fra sin arbejdsgiver, før man har lov til at søge job andre steder, siger han.
Men selvom nederlaget er svært at sluge, er der dog et enkelt lyspunkt.
Claus Juuls kamp for åbenhed om de hemmelige jobklausuler har nemlig allerede betydet, at politikerne på Christiansborg har lavet lovgivning på området, og det er faktisk aftalt mellem partierne bag loven, at de vil ændre loven, hvis retten ikke mente, at klausuler var et væsentligt vilkår efter Ansættelsesbevisloven.
– I den henseende har vi fået, hvad vi ønskede. Nu kan vi gå til politikerne og sige, at de skal ændre i loven, så en medarbejder får en godtgørelse, hvis arbejdsgiver undlader at oplyse om, at han eller hun er omfattet af en jobklausul. Vi skal nok huske politikerne på, hvad de har lovet, siger Hanne Lykke Jespersen og fortsætter:
– Vi vil samtidigt gøre politikerne opmærksomme på den anden problemstilling, som dommen rejser. Det bør være sådan, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at klausuler, som aftales med tredje part er klare, og at eventuelle uklarheder må komme arbejdsgiveren til skade.
– Det er ikke rimeligt, at man bare med brede vendinger kan aftale at ansætte medarbejdere og så sige, at det kun var nogle få, når man bliver konfronteret med problemet, slutter Hanne Lykke Jespersen.
