Kina er på vej til at blive lige så kendt i verden for driftige og nyskabende it-virksomheder, som det i dag er kendt for osende skorstene og underbetalt manuelt arbejde i svedige fabrikshaller.
Slut med kedeldragt. Nu handler det om den hvide kittel.
Det er en nødvendig omlægning, mener man i Kinas regering. Forureningen fra den traditionelle industri gør det efterhånden umuligt at lave et normalt liv i Kinas store byer fra nord til syd, og de kinesiske lønninger på fabriksgulvene bliver mindre og mindre konkurrencedygtige i verden. Andre kan gøre det endnu billigere.
Derfor har regeringen gjort det til et højt prioriteret mål, at Kina inden år 2020 skal være forvandlet til en ”innovations-nation”.
Så hurtigt går det ikke. Det har længere udsigter. Men det er på vej, mener Barbara Scheel Agersnap, der er direktør for det danske innovationscenter i Shanghai.
”Det tror jeg blot er et spørgsmål om tid. Kina har gennemgået en rivende udvikling på relativt få år. Der satses på uddannelse og forskning som væsentligt input til fremtidens model, og desuden er Kinas lønninger i visse områder ikke længere helt så konkurrencedygtige som for eksempel andre asiatiske lande. Flere mennesker skal have del i værdierne, og flere højtuddannede med højere lønninger er med til at forstærke tendensen”, forklarer hun.
Det er jo ikke nogen ny tendens. Det har i mange år været officiel politik, at man skulle styre Kinas industri væk fra forurenende fabriksindustri og over imod it-virksomheder og andre videns- og teknologibaserede virksomheder. Men stadig er det den "gammeldags" produktionsindustri, som er dominerende i Kinas eksport.
Nu mener man det imidlertid alvorligt, vurderer Barbara Scheel Agersnap. Gigantiske uddannelsesressourcer og statslige investeringer hjælper på vej. Uden at tøve svarer hun klart ”ja” til spørgsmålet om, hvorvidt Kina ”inden for tyve år” for alvor vil blive en stormagt inden for innovation.
”Ja. De mange investeringer i både forskning og uddannelse er ved at slå igennem i talentmassen, og med Kinas bevægelse mod højere margin af de producerede varer kræves også kommerciel innovation. I dag er det primært evnen og tempoet omkring implementering, der er imponerende”, vurderer hun.
Barbara Scheel Agersnap peger på selskaber som Alibaba, Tencent og Huawei, som for længst er ”globale spillere” inden for informations- og kommunikationsteknologi. Hun peger på, at mange udenlandske selskaber allerede har etableret deres egen forsknings- og udviklings-afdelinger i selve Kina. ”Med henblik på at sælge til Kina, men også for at udvikle produkter til andre markeder”, understreger hun.
””China for the World” er en tendens, som jeg tror, vil tage til”, spår hun.
Mange kinesiske ingeniører og it-folk uddannes i dag til et globalt arbejdsmarked. De lærer engelsk, de kommer på udvekslingsophold, og de opdrages til at tænke internationalt.
-Hver gang vi udvikler et nyt produkt, gør vi os stor umage for at undgå at duplikere nogens teknologi. Vi skaber et åbent miljø for vores ansatte, og vi tilskynder dem til at gå udenfor og udvide deres horisonter, udtalte Kenny Qian, der er vicedirektør i Hongkong-firmaet Cherrypicks, som laver telefon-app’s for alverdens virksomheder, for nyligt til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Skeptikere stiller dog store spørgsmålstegn ved, om Kina formår at uddanne alle de mennesker, der skal uddannes, hvis de store mål skal have en chance for at blive til virkelighed. Der skrives bekymrede rapporter om den nuværende uddannelse af landets ingeniører, som kritiseres for at være alt for teoretisk og akademisk. Men der investeres samtidig massivt i at ændre på tingenes tilstand.
Kina fortsætter – ligesom Indien – med at producere ingeniører på samlebånd i et afsindigt tempo, konstaterer it-guruen Tom Hoffman i et blog-indlæg på nettet.
”De er måske ikke alle sammen af MIT-kaliber. Men de har helt sikkert en masse videnskabsfolk til at pudse på tekniske udfordringer”, skriver han.
Udviklingen har ligefrem skabt frygt i it-sektoren i mange andre lande for, at dygtige unge kinesere vil begynde at erobre it-job fra hele verden. Der er bestemt eksempler på, at det er sket.
Men Barbara Scheel Agersnap er mere optimistisk. Hun forudser, at udviklingen snarere vil gå i den modsatte retning. Hun forventer, at de kinesiske investeringer meget snart for alvor vil skabe nye it-job i hele verden – og på længere sigt også i Danmark. Derfor består en væsentlig del af det danske innovationscenters arbejde i at skabe nye former for samarbejde mellem danske og kinesiske virksomheder. Det gælder om at gøre kineserne til partnere frem for konkurrenter.
Barbara Scheel Agersnap minder om, at ”udenlandske it-virksomheder allerede er en væsentlig faktor i Danmark. CSC, IBM, SAP, SAS, Microsoft og mange indiske it-virksomheder har allerede opgaver i Danmark, og mange af dem har også placeret salgs- markedsførings-, drifts- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Deres tilstedeværelse og de mange danske arbejdspladser, de skaber, er med til at sikre den danske it-klynges kompetencer i en global sammenhæng”.
”De kinesiske virksomheder har kun i begrænset omfang fået øjnene op for Danmark”, erkender hun. ”Men som det er tilfældet med it-virksomheder fra andre lande, vil de formodentlig også kunne tilføre viden og kompetencer, som samlet set kan løfte hele den danske it-klynge”.
