"De ville have rene linjer, og de havde haft uheldige episoder tidligere."
Sådan lød begrundelsen fra en arbejdsgiver, da en af deltagerne i brugerpanelet skulle have en forklaring på, hvorfor der optrådte en klausul i ansættelseskontrakten.
"Global ansættelsespolitik, normal procedure, sikkerhed, hemmelige forhold om kunden, og de skulle bekoste noget dyr uddannelse i nyt software," lød en række arbejdsgiveres forklaringer til andre paneldeltagere.
Af de brugerpaneldeltagere, der oplyser, at de er eller har været underlagt en klausul, talte lidt over halvdelen af dem om det til selve ansættelsessamtalen. Resten opdagede det først, da de læste deres kontrakt igennem efterfølgende. "Jeg fik det at vide på den første arbejdsdag," bemærker en enkelt.
Oplevelsen hos næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, er, at langt de fleste klausuler indgås ved ansættelsen, og at de i mange tilfælde faktisk er en betingelse for ansættelse.
– Det er ligeledes mit indtryk, at en stor del af dem, der har klausuler, ikke er særligt betroede medarbejdere, siger Hanne Lykke Jespersen.
Loven siger ellers, at det kun er særligt betroede medarbejdere, der kan pålægges en klausul. Men det er, som om at det ikke gået op for alle arbejdsgivere.
"Efter samråd med PROSA stod det klart, at den klausul, jeg blev præsenteret for, var alt for bred. Jeg havde ikke en betroet stilling, og der var faldet dom i lignende sager, hvilket jeg også gjorde arbejdsgiveren opmærksom på," fortæller en paneldeltager om sin oplevelse med klausuler.
Skal – skal ikke
PROSAs jurister ser ofte, at de klausuler, der trækkes ned over de it-professionelle, ikke er udfærdiget korrekt. Visse ting skal gøre sig gældende, hvis en klausul skal være gyldig. Blandt andet skal der stå, hvor lang tid klausulen løber, og hvad kompensationen er. Enkelte paneldeltagere har da også spekuleret i arbejdsgiverens glemsomhed.
"Det væsentligste for mig var, at klausulen ikke var juridisk bindende, da der ikke var nævnt en kompensation," svarer en på spørgsmålet om, hvad det vigtigste ved klausulen var for ham.
Så spørgsmålet er, om en it-professionel, der bliver præsenteret for en ugyldig klausul fra en uopmærksom arbejdsgiver, skal skrive under – vel vidende, at klausulen er ugyldig og dermed til fordel for ham selv, eller han skal sørge for, at en given klausul er udformet korrekt, inden der skrives under.
– Det er meget vanskeligt at rådgive om. Generelt synes jeg ikke, man skal skrive under på noget, som ikke gælder. På den anden side er resultatet af at påpege det, at der bliver indføjet en kompensation, som har meget ringe værdi. Man skal dog være opmærksom på - hvis man skriver under i tiltro til, at klausulen ikke virker - at arbejdsgiver kan opdage manglen og indføje den i kontrakten, og så er det jo lidt svært at sige nej, siger Hanne Lykke Jespersen.
Flere af de klausulomfattede paneldeltagere tilkendegiver, at de faktisk synes, at netop deres klausul er rimelig, og de mener ikke, at den har haft nogen negativ effekt på deres arbejdssituation. Enkelte nævner endda, at de har brugt klausulen til deres egen fordel ved at opnå mere i løn og andre goder.
Men ifølge Hanne Lykke Jespersen er det ikke det, der tegner det overordnede billede.
– Vi kan se i vores lønstatistik, at når man har en klausul, får man en smule mindre i løn end andre med tilsvarende opgaver og anciennitet. Man skulle ellers tro, at det forholdt sig omvendt, men det er vores erfaring, at man kan forringe sin forhandlingsposition ved en lønforhandling, fordi risikoen for, at man rejser, er meget lille, siger hun.
Generel skepsis
Kigger man på svarene fra de paneldeltagere, der ikke selv har oplevet at arbejde under en klausul, er modstanden til at få øje på:
"De skal ikke være der. Arbejdskraften skal kunne bevæge sig frit, og de er ofte mere konkurrenceforvridende end gavnende," lyder en betragtning, mens en anden opsummerer:
"Det er noget, Fanden – og arbejdsgiverne – har skabt. En moderne form for stavnsbinding."
Der er dog veje ud af den snærende spændetrøje. Flere af deltagerne kender til eller har hørt om it-folk, der har omgået en klausuls bindinger.
"Vi har vel alle hørt om en person, der måtte arbejde undercover i en periode for en ny arbejdsgiver," skriver en, mens en anden fortæller om sine oplevelser:
"Nogle gange har det været så hullede klausuler, at de har kunnet omgås ved at bruge et andet navn for den samme type stilling. Men andre gange har klausulen været så rigid, at vedkommende næsten har måttet tage en ny uddannelse i klausulperioden."
Enkelte paneldeltagere kan dog godt se noget fornuftigt i brugen af klausuler.
"Helt generelt synes jeg, det er en skidt ting, men jeg har forståelse for, at de i nogle enkelte og særlige tilfælde kan være nødvendige," skriver en.
Men selv blandt dem, der synes, at klausuler i visse tilfælde er i orden, er det bestemt ikke carte blanche til arbejdsgiverne om bare at strø om sig med klausuler.
"Klausuler bør så vidt muligt undgås og endelig kun gælde for nøglemedarbejdere og mod passende økonomisk kompensation," lyder det fra en, mens en anden konkluderer:
"Findes de, skal der være en virkelig god grund."
