”Konkurrenceklausuler kan forhindre medarbejdere i en virksomhed i at skifte job til en anden virksomhed i branchen eller hæmme erfarne folks muligheder for at starte for sig selv.”
Sådan konkluderer Produktivitetskommissionen i en ny delrapport. Kommissionens opgave er at anbefale tiltag, der kan skabe mere produktivitet i samfundet, og her peges der altså blandt andet på konkurrenceklausuler, som bruges i stor stil i it-branchen.
Med en klausul kan en arbejdsgiver binde en medarbejder til virksomheden med henvisning til medarbejderens indsigt i forretningshemmeligheder, særlige viden eller anden form for konkurrenceparametre. Klausulen begrænser nemlig medarbejderens muligheder for at begynde som selvstændig eller skifte til konkurrenten. Og det gør det ifølge kommissionen svært for medarbejdere at søge derhen, hvor de er mest produktive. I rapporten understreges det faktum, at klausuler er forbudt i Californien, hvilket er en af årsagerne til, at højteknologiske virksomheder netop holder til her.
Derfor skal der skrappere lovgivning til, så virksomhederne dropper klausulerne, anbefaler kommissionen.
– Jeg er meget glad for anbefalingen. Den svarer fuldstændigt til vores erfaringer. Det er jo meget alvorligt, at man indsætter regler, der hæmmer innovationen, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.
Et arbejdsgiverredskab
Flere arbejdsgiverorganisationer peger dog på, at det ikke vil være muligt at drive forretning uden klausuler, men den køber Hanne Lykke Jespersen ikke.
– Jeg mener simpelthen ikke, at der er et legitimt behov for, at en virksomhed kan beskytte sig med klausuler, siger hun.
Hendes oplevelse er da også, at arbejdsgivere, når en medarbejder med klausul afskediges, meget ofte opsiger klausulen.
– På den måde har arbejdsgiveren formået at holde på medarbejderen, så længe han var interesseret i ham, mens medarbejderen måske har måttet sige nej til jobtilbud på grund af klausulen, siger hun og peger på, at arbejdsgiveren ved at opsige klausulen kan slippe uden om at skulle betale kompensation, hvis der er tale om en kundeklausul og kun skal betale kompensation i tre måneder, hvis der er tale om en konkurrenceklausul.
Hanne Lykke Jespersen mener, at klausuler er og bliver et arbejdsgiverredskab uden fordele for medarbejderne - et redskab, som er alt for let for arbejdsgivere at benytte og med store konsekvenser for den ansatte.
– Der er mange situationer, hvor det bliver meget snærende. Hvis man har kedelige opgaver, eller af andre grunde har lyst til at prøve noget nyt, er det meget surt ikke at kunne det. Det er også meget surt, når det forhindrer, at man får en ordentlig løn. Det kan også være, du har en chef, du selv ikke spiller sammen med, og så er det jo forfærdeligt, at du ikke kan søge væk – eller at det er meget svært at få et job, som svarer til dine kompetencer, siger hun.
Uklar retstilstand
PROSA vil fortsat forsøge at komme klausulerne til livs. Konkret ved at gå i dialog med arbejdsgiveren, hver gang et medlem bliver bedt om at skrive under på en klausul, men også ved fortsat at presse på over for beslutningstagerne. – De gange, hvor vi har haft stof til en retssag mod en klausul, har arbejdsgiver givet sig. Man får det indtryk, at de spiller på en uklar retstilstand, og det er bestemt ikke rimeligt, siger Hanne Lykke Jespersen, der derfor helhjertet støtter kommissionens anbefalinger om langt skrappere lovgivning på området.
