Outsourcing, Arbejdsmarkedet

Kunsten at tale og arbejde sammen

Det kan være bøvlet at outsource, for det er to verdener og to virksomhedskulturer, der mødes. I Indien er et ja ikke et ja, og det er noget af det, danske it-folk med danske kvalitetskrav har sværest ved at forstå.

Over 100 danske virksomheder er i dag etableret i Indien, og det er en fordobling på fem år. Men outsourcing og vejen til et indisk eventyr kan være særdeles svær og bumlet. Man skal gøre sit forarbejde, hvis outsourcing til Indien af eksempelvis it skal lykkes, og selv om Skype-møder med distancekollegaen er blevet hverdag, kan afstanden alligevel føles lang og kommunikationen meget bøvlet.

Et godt sted at begynde er i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, der har et af fem indiske regionalkontorer i New Delhi. Her arbejder investeringsrådgivere og Indien-specialister på at forkorte afstanden mellem danske virksomheder og indiske partnere.

– Vores force er, at vi stiller de hårde spørgsmål, som parterne ikke altid får stillet hinanden. Vi kan ofte se andre muligheder og faldgruber, fordi vi har lokalkendskabet, siger Deepa Hingorani, leder af IFU's regionalkontor i New Delhi.

Hendes erfaring er, at rådgivning, indsigt i indisk hierarki, det kulturelle og sociale gør, at forståelsen for hinanden bliver større, og samarbejdet nemmere.

Dårlige arbejdsvilkår

Karthik Shekhar er generalsekretær for Unites Professionals, it-arbejdernes fagforening i Indien. Han har indgående kendskab til outsourcing af it fra danske virksomheder til ditto indiske.

– I indiske firmaer arbejder man typisk længere end ni timer og nogle gange hele natten for at nå en deadline. Og så er cheferne generelt meget hårde i Indien, fortæller han.

Indiske firmaer er typisk meget hierarkisk opbygget, og nogle byder på dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det betyder, at indere ofte skifter job. Og hele det aspekt, der kan give ustabilitet i arbejdsrelationerne, kender de danske kolleger som regel ikke noget til, når samarbejdet begynder.

Karthik Shekhar håber, at der med tiden vil blive stillet etiske krav til it-opgaver, der bliver outsourcet, således at de indiske it-arbejdere kan blive sikret ad den vej og dermed samtidig gøre samarbejdet med danskerne bedre.

– I tekstilbranchen har der eksempelvis i mange år været stillet etiske krav til ansættelsesforhold via miljømærkning og fairtrade-mærkning. Idéen kunne med fordel overføres til it-branchen, siger Karthik Shekhar.

Titler og det sociale er vigtigt

Danske Line Mark Rugholt er specialist i alt fra det overordnede plan og ned i det direkte møde og samarbejde mellem eksempelvis den danske og den indiske it-arbejder. Hun har etableret sig med egen virksomhed og hele familien i Delhi.

Hun rådgiver danske virksomheder i indisk kultur- og forretningsforståelse. Hun har en stor baggrundsviden og sprog- og kulturforståelse om Indien, og hun taler hindi og forstår sanskrit. Line Mark Rugholts firma, Culturewise, rådgiver i at outsource til at få tingene til at fungere i Indien. Det er nemlig ikke så ligetil.

– Indisk og dansk virksomhedskultur er vidt forskellig. Titler er vigtige her. Inderne er ikke så direkte i sproget – og slet ikke med det negative, og inderne undrer sig eksempelvis over, at danskere går så tidligt hjem, og at de ikke kan få fat i dem om aftenen, fortæller Line Mark Rugholt og tilføjer:

– Socialt er inderne mere åbne end danskerne og inviterer gerne folk hjem. For danskerne er det en øjenåbner, at vi skal være mere åbne.

Et ja er ikke et ja

Den nok største forskel på indisk og dansk er nok betydningen af et ja. I Danmark er et ja uden gradbøjninger. Det er det ikke i Indien.

– Inderne bruger ordet ja på en anden måde, end vi danskere gør. Indere kan godt finde på at bruge ordet ja, selvom de ikke kan forstå et spørgsmål. Og nogle gange kan indere faktisk bruge ordet ja selv i en benægtende sætning.

Derfor kan danskere til tider få oplevelsen af, at inderne lyver eller svarer ja til noget, de ikke ved. Og sådan gør vi jo ikke i Danmark. Dette forhold til ja og nej kan være frustrerende for danskere, fordi det gør det svært at få en klar kommunikation. Usikkerheden kan give megen irritation og koster tid og penge, pointerer hun.

For at komme dette omfattende problem til livs anbefaler Line Mars Rugholt, at man simpelthen spørger åbent og lade være med at stille ja/nej-spørgsmål.

– Man kan eksempelvis bruge hv-spørgsmål eller spørge 'Er det sådan eller sådan?' for at få så megen information ud af folk som muligt. Fortæl også inderne, at det kan være svært for os at forstå, hvornår de bekræfter eller afviser, og sig til dem: 'Vi vil gerne høre det hele – også de dårlige historier.'

Find en tredje kultur sammen

Line Mark Rugholt er fortaler for, at de to forskellige kulturer skal arbejde med en tredje kultur, som de kan mødes i. Og så skal danskerne også vide, at inderne ikke bare sådan kan lære at sige nej fra den ene dag til den anden.

– Inderne ved, at de skal lære at sige nej, selv om de har meget svært ved det. Som dansker kan man spørge dem, om det er et 'indisk ja' eller et 'dansk ja'? Det åbner muligheder, så alle forstår det og gør det nemmere for alle. Og så skal danskerne erkende, at de også skal gøre tingene anderledes, understreger hun.

Når danskere lærer indere at kende og inviterer dem hjem, hjælper det rigtig meget på forståelsen, siger Line Mark Rugholt:

– Indere er meget sociale og åbne, og danskerne bliver tit overvældet af det.

Produceret med tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling.