Globaliseringen har ikke kun slået kløerne i drift og produktion. Nej, nu går den også efter struben på det, som vi troede, vi alle skulle leve af. Nemlig de højtuddannedes arbejde, innovationen og vidensopgaverne.
19. november afholder PROSA "De it-professionelles dag 2011" for alle medlemmer. Her er netop fremtidens it-arbejdsmarked på plakaten, og formålet er at blive klogere på, hvad udviklingen vil kræve af PROSA.
En ting er sikker. Udviklingen på it-arbejdsmarkedet har svækket forhandlingspositionen på arbejdstagersiden.
Det siger arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, hvor hun beskæftiger sig med leder/medarbejder-relationer og kollektive forhandlinger.
Hidtil har især de højtuddannede it-professionelle stået stærkt, når løn og vilkår skulle forhandles på plads med arbejdsgiverne, fordi de besad nogle helt afgørende kompetencer.
– Men den enorme uddannelsesrevolution, der har fundet sted i nye økonomier som Indien og Kina, betyder, at det ikke kun er på lønnen, at de er konkurrencedygtige. Nu kan specialiserede it-arbejdsopgaver også varetages i disse lande, siger Anna Illsøe.
Og det betyder også, at de danske it-professionelle står over for en mental omstillingsproces i forhold til forhandling af løn- og arbejdsvilkår. For uanset om du er på individuel kontrakt eller arbejder under overenskomst, kan du have mistet tidligere trumfer på hånden.
– Sådan vil det altid være, når man bevæger sig fra uundværlig til undværlig. Man har kun en stærk forhandlingsposition, så længe man ikke kan erstattes, siger Anna Ilsøe.
Løsere relation mellem ledere og medarbejdere
Samtidig betyder udviklingen, at relationen mellem leder og medarbejder eller mellem leder og tillidsmand ude på arbejdspladserne kan blive løsere end før.
– Det er lettere at opbygge en tæt og tillidsbaseret relation, når medarbejderne er uundværlige. I en sådan situation kan ledelsen være rundhåndet med vilkår og privilegier, fordi ledelsen gerne vil knytte medarbejderne til sig, og medarbejderne udvikler på deres side en loyalitet over for arbejdspladsen, siger Anna Ilsøe.
Men den tætte relation opstår som sagt over tid:
– Så hvis man begynder at outsource og skifte ud på pladserne, vil der opstå større mobilitet både af opgaver, medarbejdere og ledere. Og dermed ændrer kvaliteten af relationen sig, og man begynder lidt forfra hver gang, der forhandles, siger arbejdsmarkedsforskeren.
Og er relationen løs, vil det typisk være de kolde tal – løn og arbejdstid – der kommer på bordet, mens andre goder som seniorordninger, fleksibilitet og fridage ikke automatisk bringes på bane.
Organisationernes rolle
Men det behøver ikke betyde, at forhandlingerne i fremtiden kun vil handle om forringede vilkår og om lavere løn.
Organisationerne på det danske arbejdsmarked, der organiserer højtuddannede lønmodtagere eller deres arbejdsgivere, kan arbejde for en løbende justering af overenskomster og aftaler, så de matcher den aktuelle markedssituation. For organisationernes forhandlingspositioner og forhandlingsrelationer vil forandres i takt med den teknologiske eller uddannelsesmæssige udvikling globalt.
Det handler blandt andet om at yde råd og vejledning, om hvilke elementer de højtuddannede og deres arbejdsgivere kan bringe ind i en forhandling, når en virksomhed er under pres, og man kan skyde en hvid pil efter lønstigninger, tryghedsaftaler og lange kontrakter.
– Det er en mental proces at skulle omstille sig til at forhandle andre ting end tidligere, og der ligger en formidlingsøvelse for organisationerne. Når jobsikkerheden ikke er der, er der så andre ting, man kan fokusere på? Det kunne eksempelvis være mere efteruddannelse. Det kan også være, at arbejdsgiverne gerne vil betale en høj løn, hvis medarbejderne så til gengæld er indstillet på at arbejde på korte kontrakter eller flere timer end hidtil, siger Anna Ilsøe.
Der er tale om en mental tilpasning på begge sider af bordet, siger hun:
– Når arbejdsmarkedet bliver mere mobilt, og relationen mellem ledere og medarbejdere løsere, kan andre elementer komme i spil i forhandling af løn og arbejdsvilkår. Og her er det en fordel at være på forkant med udviklingen. Både arbejdsgiverforeninger og fagforeninger inden for it-branchen ville derfor vinde ved en proaktiv diskussion, der kan ruste medlemmerne til fremtidens it-arbejdsmarked.
