Intens, præcis og helt blottet for blufærdighed, når det gælder livets store spørgsmål. Det er førstehåndsindtrykket få minutter inde i en samtale med Jacob Sherson, der er kvantefysiker og professor på Aarhus Universitet. Og det holder hele vejen rundt om emner som kunstig intelligens, de to banebrydende projekter 'Science At Home' og 'Learning Economy' samt den kvantecomputer, som Jacob Sherson og hans team har bygget på siden 2012.
– I kvantefysikken beskæftiger man sig jo med de mindste bestanddele, og hvordan de bliver sat sammen til noget større. Jeg har altid fundet det ekstremt spændende, at der i rigtig mange sammenhænge ud af relativt simple byggesten kan opstå stor kompleksitet. Det kan være neuroner i hjernen eller udvekslingen af en krone mellem dig og mig i forhold til det større økonomiske system, fortæller den 40-årige Jacob Sherson, der blev professor i marts 2017.
Menneskeheden er udfordret
Udviklingen inden for kunstig intelligens er ifølge Jacob Sherson en gylden mulighed for, at vi kan blive meget klogere på, hvad vi som mennesker er i stand til, og hvad det vil sige at være menneske.
– Som menneskehed har vi været unikke. Aldrig før har vi været udfordret af andre intelligente væsener ved vores side. Nu har vi lige pludselig opdaget, at kunstig intelligens kan noget, som vi ikke kan. Vi troede, vi var The Supreme Beings on Earth og bliver nu kraftigt udfordret på et psykologisk plan. Og den udfordring må ikke føre til handlingslammelse, siger han.
Foto: Tobias Nicolai
For et par år siden deltog Jacob Sherson i en paneldiskussion arrangeret af EU-Parlamentet, hvor man debatterede, hvordan verden ville se ud i 2050. Direktør Marek Rosa fra den tjekkiske udviklingsvirksomhed GoodAI mente, at det umiddelbare mål var at udvikle kunstig intelligens, så vi kunne få løst kræftgåden.
Men for Jacob Sherson vil det betyde afslutningen på menneskeheden, som vi kender den.
– Jeg er ikke bekymret for den meget snævre udgave af kunstig intelligens, som vi kender i dag. Men hvis den generelle kunstige intelligens blev virkeliggjort i morgen, ville det være det værste, der kunne overgå os. Den menneskelige psyke har ganske enkelt brug for tid til at vænne sig til, at vi ikke er så unikke, som vi gik og troede. Den gode nyhed er, at generel kunstig intelligens efter min mening ligger så langt ude i fremtiden, at vi har tid til at vænne os til det, og at vi formentlig til den tid har augmenteret os selv så meget, at vi reelt har flyttet definitionen af, hvad det vil sige at være menneske, siger han.
Blind accept af algoritmer
Mennesket er stadig unikt i den forstand, at vi kan tage kritisk stilling til verden omkring os, og vi har intuition og følelser, vi kan agere på. Men vi bliver nødt til at tage skæbnen i egen hånd og få startet, hvad Jacob Sherson kalder en konstruktiv refleksion over, hvad vi kan som mennesker – også på det mere konkrete plan.
– Med al den viden, vi har nu, hvad er det så konkret, vi forestiller os, at en ingeniør kommer til at lave, ikke om fem år, men om 20 år? Hvad skal vi uddanne os til? Hvordan ser jobmarkedet ud? Vi må ikke give op, men tage den diskussion, siger Jacob Sherson og understreger, at alternativet ikke er tillokkende:
– Hvis vi ikke tager diskussionen, bliver vi 100 procent datadrevne og kommer til at læne os op ad algoritmerne og i stadig højere grad bare acceptere, hvad algoritmerne fortæller os. Så kommer vi til at konkludere, at det eneste, der var ved at være menneske, var vores analytiske tankegang. Og det er computerne nu blevet så gode til, at vi kan sætte menneskeheden på pause – og vi har ikke rigtig noget at bidrage med.
Jacob Sherson mener, at vi i langt højere grad skal fokusere på, hvordan den intuitive side af mennesket kan udnyttes i samspil med computeralgoritmerne, og han opfordrer til at skubbe skræmmescenarierne i baggrunden og fortælle de positive historier om den snævre udgave af kunstig intelligens.
– Kunstig intelligens kan frigøre tid til den menneskelig interaktion, som vi er ved at have sparet væk. Computeren kan udføre mange af de rutineprægede opgaver, vi har på listen over ting, vi skal nå. Derved kan vi få de ting, der lige så stille er røget af listen, tilbage igen, så vi kan forbedre sundhedsplejen, skolesystemet og så videre. Men vi må passe på, at vi ikke bare fjerner opgaverne – vi skal lægge noget andet ind i stedet. Vi skal ganske enkelt stille større krav til fremtiden, mener Jacob Sherson, der er gift og har tre børn på fire, syv og ti år.
Mere nuanceret syn på verden
En fællesnævner for de projekter, Jacob Sherson er involveret i, er visionen om at skabe et bedre samfund på et tidspunkt, hvor kunstig intelligens og den generelle teknologiudvikling stiller os over for nogle store udfordringer.
– Ved at deltage aktivt i diskussionen af de udfordringer, vi står over for, kan vi være med til at præge, i hvilken retning vores samfund skal gå og hvilke typer samarbejder, vi skal have med hinanden. Samtidig skal vi lære, hvordan vores følelser bliver brugt til at manipulere os, men også hvordan vores følelser kan være vores store styrke i forhold til at løse nogle problemer, som computeren ikke kan løse, siger han.
Kunstig intelligens kan betyde afslutningen på menneskeheden, som vi kender den, mener Jacob Sherson. Foto: Tobias Nicolai
Han fremhæver 'Science At Home'-projektet, hvor et stort antal ikke-fagfolk bliver involveret i løsningen af komplekse problemstillinger gennem spil. Idéen opstod under arbejdet med at bygge kvantecomputeren.
– 'Science At Home' er et forsøg på at finde ud af, hvor meget man kan involvere den generelle befolkning i løsningen af komplekse problemstillinger. Ikke primært for at få bedre resultater, men for at undersøge den menneskelige intuition og se, hvor langt den kan bringe os. Det er svært at gøre det med eksperter, fordi de for hurtigt griber til deres ekspertviden, forklarer Jacob Sherson.
I et endnu større perspektiv skal projektet udforske muligheden for kunne anlægge et mere nuanceret syn på verden omkring os.
– Hvis vi skulle gøre én ting for at blive klogere, så vi kan forbedre verden, så skal vi blive bedre til at skifte perspektiv. Vi skal blive bedre til at se tingene fra forskellige sider, og det kræver rigtig meget øvelse. Her kan spil og nye grafiske brugergrænseflader hjælpe fantasien på gled, siger Jacob Sherson, der mener, at såkaldte Citizen Science-projekter også bidrager til at booste en kritisk stillingtagen.
– Jeg tror på, at hvis vi kan involvere store dele af befolkningen i videnskabelige overvejelser, så vil det have en afsmittende effekt på, hvordan man ser samfundet. Citizen Science skulle gerne gøre, at man får en tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at forstå nogle lidt mere komplekse sammenhænge, siger han.
Uddannelse som valuta
Denne tankegang knytter an til et andet projekt, der fylder i Jacob Shersons i forvejen overbookede kalender. I det internationale projekt 'Learning Economy' arbejder ingeniører, forskere og designere på at etablere uddannelse som en ny valuta. Mere specifikt handler det om at kvantificere effekten af at investere i uddannelse.
– Et af de største problemer lige nu er, at der er meget begrænset opfølgning på, hvilken Return On Investment (ROI) man får ved at investere i uddannelse. Så vi arbejder på at lave et kunstig intelligens-baseret system til at kvantificere denne ROI, og det kræver masser af data og intelligente modeller, da effekten måske først kan ses om ti år, fortæller Jacob Sherson.
Nye krav til it-specialister
Jacob Sherson holder mange foredrag for ingeniører og it-specialister. Han forsøger at give inspiration til, hvad teknologien kan anvendes til, og han mener, at universiteterne har en opgave i at præsentere visionerne for, hvordan vores liv og dagligdag kan se ud i fremtiden.
– Fremtiden kommer til at stille anderledes krav end bare at lære det nyeste programmeringssprog. Det handler i langt højere grad om at vide, hvad vi skal bruge teknologien til. Ingeniøren og it-specialisten skal ikke bare få tingene til at virke og lade andre beslutte, hvad der skal udvikles, siger Jacob Sherson, som også har deltaget i mange arbejdsgrupper og bidraget med rådgivning inden for strategiudvikling og investering i teknologi.
For nylig er der indgået en bred politisk aftale om at investere 1,4 milliarder kroner i forskning inden for ny teknologi – herunder kunstig intelligens. Men Jacob Sherson advarer imod at anvende midlerne til at indgå i et teknologikapløb med techgiganterne. Den kamp vil vi tabe.
Men han efterlyser, at politikerne præsenterer en vision for anvendelsen af de nye teknologier og afliver myten om, at vi er ved at blive rendt over ende af den meget begrænsede udgave af kunstig intelligens, vi kender i dag.
– Vi skal forholde os til teknologien og se mulighederne i den, og så i øvrigt lade være med som det første i fortællingen at fokusere på udfordringer i form af de potentielle etiske problemstillinger. Selvfølgelig skal der være etiske retningslinjer, men visionen for kunstig intelligens kan ikke som udgangspunkt være at skabe en begrænset kunstig intelligens, fastslår Jacob Sherson.
