Jeg er i færd med at tømme min kuffert efter nytårsturen til Polen. Og her ligger en af mine helt store irritationskilder lige foran mig. Nemlig opladerne til mobiltelefoner, kameraet og den bærbare. 814 gram sniger det sig op på, og så er konens lader ikke medregnet – fire styks.
814 gram elektronik blot til en uges ferie. Herudover rummer huset også resten af husholdningens opladere. Et forsigtigt gæt lander på 20 styks. Hertil kommer så besværet med at holde styr på, hvad der skal bruges til hvad.
For slet ikke at tale om alle dem, der er smidt ud gennem årene, fordi det, de ladede op, var blevet forældet. Selve laderen fejlede ikke noget. Alt sammen fordi Europas og USA's politikere ikke har sat elektronikfabrikanterne stolen for døren og krævet fælles standarder for opladere til mobile enheder.
Ligegyldigt hvor jeg kører hen i min bil, kan jeg tanke brændstof, for her er der for længst aftalt fælles normer for brændstofpåfyldning. Der er ikke forskel på en Volvo, Skoda eller Toyota. Men elektriske artikler skal åbenbart være så forskellige, så ikke engang to produkter fra samme firma kan have ens standarder.
Jeg siger ikke, at mine fire ladere kan erstattes af en, men jeg mener seriøst, at to ville kunne gøre det. Og at der skal tænkes genbrug ind på dette område.
I oktober blåstemplede FN's organisation for telefoni og kommunikation, ITU, en oplader, der vil kunne bruges til alle mobiltelefoner uanset fabrikat. FN anslår i sin pressemeddelelse, at en sådan lader vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser med 13,6 millioner ton. Og vi begynder så småt at se de første konkrete bud på usb-kompatible opladere.
Nu mangler der så bare, at den europæiske standardiseringsorganisation ETSI nikker ja.
Dette er et vigtigt skridt den rigtige vej, lad os så få fat i resten af området, kameraer, pc’er etc.
Så miljøkommissær Connie Hedegaard, vil du ikke være rar at hjælpe mig og miljøet ved at få sat fokus på dette enorme ressourcespild? Jeg ved godt, at undskyldningerne og forklaringerne fra producenterne vil være mange. Men i virkeligheden handler det om vilje, og hvis ikke producenterne vil, ja så må de have hjælp. Muligvis med god gammeldags lovgivning.
Det handler om at turde at gå imod elektronikbranchen.
PS: Og så har jeg slet ikke tænkt hele el-værkstøjsbranchen ind i dette synspunkt.
