Det bliver aldrig en dans på roser at være projektleder. Det har både Tim Nielsen og Erling Krohn indset – Erling for længe siden og Tim for nylig med lidt hjælp fra Erling.
Erling Krohn er nemlig Tim Nielsens mentor, og det har han været i et år, siden de begge tilmeldte sig PROSAs mentorordning. Det er nemt at interviewe de to, for de starter deres egen pingpong, nærmest inden kaffen er hentet. De er begyndt at diskutere en udfordring på Tim Nielsens arbejdsplads, som han foretrækker at holde hemmelig.
– Hvis man er projektleder, må man se i øjnene, at man er det, fordi opgaverne i et projekt ikke kører af sig selv. Det kan man lige så godt vænne sig til. Når du render ind i problemerne, må du bare konkludere, at det så er beviseligt, at de har brug for dig, siger Erling Krohn.
– Jeg har det bare med at tage det personligt, svarer Tim Nielsen.
– Ja, det skal man ikke, siger Erling Krohn beroligende.
Man kan mærke, at de to it-projektledere har en god kemi og hygger sig sammen, selvom der er 33 års forskel på dem. Og siden de to startede i mentorordningen, har Tim Nielsen gjort god brug af Erling Krohns erfaring, når han har haft brug for at diskutere noget arbejdsrelateret. Det største emne har været de særlige politiske udfordringer, Tim Nielsen mødte som projektleder på sin tidligere kommunale arbejdsplads.
– I den mest hektiske periode holdt vi mindst et møde om måneden, siger Erling Krohn.
– Ja, det gik højt for sig, supplerer Tim Nielsen.
– Men det er godt at få det vendt. Både de store problemer og den normale hverdagstrummerum, siger Erling Krohn.
Den 63-årige projektleder i Region Hovedstaden blev mentor, fordi han føler, at han har mange erfaringer at give videre til nogen, som kunne bruge dem.
– Man skal passe på, at man ikke går og murer sig inde, når man bliver så gammel som jeg. Man kan også opdage, at verden ser anderledes ud, og det er nogle nye konflikttemaer, de unge oplever.
Få nogle bank
Tim Nielsen, 30 år gammel, tilmeldte sig som mentee, fordi han følte sig lidt på gyngende grund som ung projektleder.
– Jeg havde fået lov til at være projektleder som nyuddannet, og man ved godt, at man ikke nødvendigvis har den ballast, der skal til, når man kommer lige fra studiet. Jeg havde brug for én, der kunne støtte mig i de faglige udfordringer, der er i en kommunal virksomhed, og hjælpe mig med at blive en bedre projektleder, fortæller Tim Nielsen.
– Ja, man lærer det først rigtigt, når man får nogle bank, indskyder Erling Krohn.
– Og jeg har fået en masse gode værktøjer ud af det. Blandt andet at sætte mig ned i starten af hvert projekt og skrive en kontrakt med deltagerne om, hvad min og deres rolle er i projektet, fortsætter Tim Nielsen.
Det er et tilbagevendende problem, at de daglige driftsopgaver, servervedligeholdelsen og supportopgaverne kan tage fokus fra implementationen af specifikke projekter i it-afdelingen, for eksempel ITIL-processer, som Tim Nielsen skulle indføre.
– Her rådede Erling mig til at snakke med linjelederen om problemet og lave en aftalekontrakt, så vi havde på skrift, hvad vi skulle leve op til.
– Det problem har jeg også haft for nylig, og det endte med, at jeg stod og råbte og skreg. Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg havde været mentee, siger Erling Krohn.
Losse ting af
Som uerfaren, der ikke tør stå og råbe og skrige af linjeledelsen, er det meget rart for Tim Nielsen at have en mentor at tale ud om tingene med.
– Der er mange konkrete problemstillinger, man ikke kan tale med sine kolleger om. For eksempel, at man synes, nogen er en idiot i en given situation, siger Tim Nielsen med tør humor.
– Ja, man kan losse nogle ting af. Og din kæreste ville nok også blive træt af at høre om dine arbejdsproblemer for 27. gang – men jeg bliver ikke træt af det, for jeg kender jo til det fra min egen karriere, siger Erling Krohn.
Hvad taler I om på møderne?
– Da jeg så dig første gang, havde jeg et helt konkret problem at tale om – men vi kom også ind på en masse andre ting, der lige kommer op. Det er rart at få talt om tingene og få nye input. Jeg føler mig bedre klædt på, når jeg går derfra, siger Tim Nielsen.
– Du har jo ikke noget som helst, du behøver skjule for mig – men der er grænser for, hvad man kan sige på jobbet. Jeg har ingen forventninger til dig, og du kan spørge om lige det, du har lyst til, siger Erling Krohn.
Tim Nielsen har til gengæld fået sine forventninger opfyldt til fulde:
– Med mentorordningen har jeg fået et frirum til at snakke, hvor Erling er kommet med meget konstruktive, brugbare løsninger, som har hjulpet mig. Nogle gange, når man støder på ting ude i virkeligheden for første gang, kan det godt føles lidt, som om jorden er ved at falde sammen. Men det er den jo ikke, og det ved Erling.
– Til gengæld har du også givet mig nogle udefrakommende perspektiver på de ting, jeg går og laver. Så man pludselig kan se, at situationen ikke er helt lige så håbløs, eller at vi i det mindste er mange i den samme håbløse gryde. Og vi kan tale om, hvordan vi kommer ud af situationen. Det føles faktisk ikke så meget som et mentor/mentee-forhold som et arbejdsfællesskab, hvor jeg blot har været længere end Tim, siger Erling Krohn.
De to it-professionelle har ikke fået nok af at vende tankerne med hinanden efter et år i PROSAs mentorordning, så selvom det første mentorforløb er officielt slut, vil Tim Nielsen stadig ringe til Erling Krohn, når han har brug for at dele tankerne med sin mentor.
