Uoplyst paranoia eller berettiget frygt for at miste privatlivets fred? I april 2014 blev Google Glass-briller for første gang udbudt til alment salg i USA. I forvejen har frygten for, at kamerabrillen skulle fungere som en sladrehank om barbesøg og andre private ting resulteret i lokale forbud mod sladrebrillen, hvis brugere benævnes "glassholes". Og en nylig offentliggjort patentansøgning fra Microsoft tyder på et veritabelt teknologikapløb - eller en form for gensidigt drilleri. Patentansøgningen kommer fra Bill Gates, Microsofts medstifter, som beskriver teknologi, der er i stand til at spotte kameraer i nærheden af enheder udstyret med skærme. Det kan dreje sig om alt fra pengeautomater til tablets. Teknologien kan så advare brugerne om, at der er overvågningsrisiko eller simpelthen sørge for at sløre den aktuelle skærm, så oplysningerne ikke kan affotograferes. Det er uvist, om patentansøgningen kommer forud for en eventuel markedslancering. Mere info hos Geekwire.
Kwn