En ting er at sikre sig internetadgang, når rejsen går til Europa eller Nordamerika. Men en tur til Japan byder på andre telestandarder og asiatisk konnektivitet, som kan forekomme fremmedartet. Inden min aktuelle ferie, som gik til Okinawa og omegn, heriblandt øen Iriomote, som efter japanske forhold er umådelig øde, forsøgte jeg at gøre mine forberedelser til at kunne være online så omhyggelige som muligt.
Roaming med rædselstakst
Min kones trofaste iPad2, min knap så hengivne Acer-tablet og min Samsung Galaxy SII-telefon var selvskrevne til at skulle kunne gå online samtidigt. Men helt nem var opgaven ikke. For såvidt jeg kunne læse mig til, var min Galaxy som udgangspunkt ikke i stand til at kunne tilgå de lokale 3G-lignende datanetværk. Og under alle omstændigheder var Telias dataroamingtakst på 100 kroner for 1MB data i Japan både horribel og skræmmende.
Efter lidt søgning i diverse fora fandt jeg frem til et firma med det imponerende navn Global Advanced Communications. Det tilbød leje af både simkort og trådløse og mobile internet-enheder baseret på 3- og 4G-teknologi. Efter at have set på dækningskort og priser valgte jeg en 3G-baseret 'pocket wifi'-enhed leveret af det japanske teleselskab NTT Docomo, som klart havde det bedste pris/dækningsforhold. En lille lommestor enhed, som kan servicere op til fem trådløse enheder samtidigt, koster omkring 50 kroner i døgnet i leje og fungerede problemløst under hele ferien. Måske umiddelbart en dyr pris, men ikke sammenlignet med hotelpriser og udsigten til pletvis og tilfældig konnektivitet.
Lejeprisen lå i øvrigt under prisen for et simkortleje alene, og når mobiltelefonen var befriet for opgaven med at levere tethering, kunne mobilbatteriet levere strøm næsten et helt døgn.
Skip skod-underholdning
Næste bekymring var batterilevetiden. De to tablets klarede egentlig rollen som mobile underholdningscentre fint. Bøger fra e-biblioteket var downloadet inden rejsen, og musik og læsning var en god oplevelse på lange flyture, hvor det ikke var nødvendigt at overveje at ty til udleverede hovedtelefoner af skodkvalitet og Lufthansas efterhånden nærmest antikverede "inflight entertainment-program".
Som backupbatteri medbragte jeg en få hundrede gram tung sag indkøbt i Aldi af fabrikatet Medion. En kombineret usb-hub med fire stik og med et batteri, som kan anvendes til flere enheder – blandt andet mobiltelefoner. Den blev anvendt til at føde både pocket wifi-enheden og mobiltelefonen. En Android-app, JuiceDefender, viste sig effektiv til intelligent styring af mobiltelefonens strømforbrug.
Et tungt farvel
Så mens vi stadig venter på universel og fri internetadgang og batteriteknologi, som potent sparker de nuværende batterier af banen, kan jeg kun anbefale den husmandsløsning, som jeg brugte. Det var med en lille tåre i øjenkrogen, at jeg returnerede NTT Docomos fine pocket wifi-enhed i en frankeret kuvert inden hjemrejsen. Har du gode digitale rejsetips, som du vil dele, så skriv til mig.
