Et af PROSAs medlemmer havde været ansat i en mindre IT-virksomhed i 8 måneder, da han i august 2004 fratrådte sin stilling efter selv at have sagt op. Allerede i maj 2004 havde han bedt om at få udbetalt de udgifter til mobiltelefon, som han selv havde afholdt, og som skulle refunderes af arbejdsgiveren ifølge ansættelseskontrakten. Derudover kunne han konstatere, ved sin henvendelse til Feriekonto, at arbejdsgiveren heller ikke havde afregnet feriepenge af lønnen. Han rykkede arbejdsgiveren for betaling gentagne gange - også efter ansættelsens ophør - dog uden held.
Inddragelse af medlemmets nye arbejdsgiver
Medlemmet henvendte sig til PROSA, som indledte en retssag mod den tidligere arbejdsgiver, for at få udbetalt feriepengene og udgifterne til mobiltelefoni. Efter de indledende udvekslinger af processkrifter, som klart viste, at den tidligere arbejdsgiver ikke havde noget at komme efter, sendte den tidligere arbejdsgivers advokat uden varsel et brev til medlemmets nye arbejdsgiver. I brevet beskyldte advokaten medlemmet for at have begået lovovertrædelser og for at have optrådt illoyalt over for den tidligere arbejdsgiver ved at have udtalt sig negativt om virksomheden og dens produkter. Medlemmet kunne på ingen måde genkende disse påstande og opfattede derfor brevet som en slags straffeaktion. Advokaten skrev, at den nye arbejdsgiver havde ansvaret for medarbejderens udtalelser om den tidligere arbejdsgiver, og at de tilgodehavende feriepenge og mobiludgifter ville blive udbetalt, så snart den nye arbejdsgiver(!) havde taget en "kammeratlig samtale" med medarbejderen og derefter havde forsikret advokaten og hans klient om, at medarbejderen ikke i fremtiden ville forsøge at skade den tidligere arbejdsgiver.
Usagligt og i strid med straffeloven
Både medlemmet og PROSA var forbløffet over advokatens adfærd og på grund af sagens grove karakter besluttede PROSA, at der skulle sættes en grænse.
For det første er det i strid med straffelovens bestemmelser om injurier, at en arbejdsgiver henvender sig til en ansats senere arbejdsgiver med så grove og urigtige beskyldninger. For det andet er det helt usagligt, at advokaten - under en verserende retssag - forsøger at ramme medlemmet ved at henvende sig til den nye arbejdsgiver, som ikke har noget med sagen at gøre. PROSAs advokat vurderede, at der var tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om injurier og gjorde det klart, overfor såvel den tidligere arbejdsgiver som overfor dennes advokat, at PROSA ville holde dem ansvarlige. PROSA stillede derfor i første omgang krav om, at påstandene blev dementeret og meddelte samtidig, at der ville blive indgivet en klage over advokaten til Advokatnævnet.
Tilbagetrækning af advokatens beskyldninger
Arbejdsgiverens advokat efterkom PROSAs krav og sendte et brev til den nye arbejdsgiver, hvori han ubetinget trak sine beskyldninger tilbage og PROSA indgav herefter en klage til Advokatnævnet over advokatens adfærd med krav om, at advokaten bliver idømt en disciplinærstraf. PROSA afventer nu udfaldet af denne sag, idet forbundet har fået fuldt medhold i retssagen om feriepenge og mobiludgifter. Hvis PROSA får medhold i klagen, vil advokaten modtage en irettesættelse og formentlig blive pålagt en bøde.
Sagens principielle karakter har medført, at PROSA er gået videre med den, uanset at den ikke befinder sig inden for PROSAs sædvanlige områder.
