Det første informationsmøde blev afholdt i december 2001. Her anbefalede Cap Geminis ledelse de ansatte en lønnedgang. På den måde kunne de undgå fyringer. Lønnedgangen skulle være midlertidig.
- Der var en på mødet, som spurgte, om vi kunne undgå fyringer, hvis vi gik ned i løn, husker Vagn. Ledelsen blev lidt mærkelige og kunne ikke stille nogle garantier.
Der var kun et par enkelte, der sagde nej til "tilbuddet" om lønnedgangen.
Utrygheden breder sig
På det tidspunkt regnede alle med, at der ville komme et opsving i 2002, men i løbet af året blev der flere og flere ledige konsulenter uden projekter. I løbet af februar 2002 blev der dannet en PROSAklub. Utrygheden bredte sig i løbet af året. Det blev mere og mere klart, at der ikke kom noget opsving. Der var ikke særligt meget at lave.
- Folk er jo ikke dummere, end at de godt kan regne ud, at de skal have noget at lave for, at det går bedre med virksomheden, fortæller Vagn. I både lokal- samt hovedsamarbejdsudvalget blev der indtil sommerferien diskuteret strategier for fremtidige scenarier. Efter sommerferien var ledelsen påfaldende stille om fremtiden. De var meget træge med at svare på de spørgsmål, vi stillede til dem via klubberne, og de ville ikke diskutere fremtidens strategier med os i de lokale samarbejdsudvalg. Og så begyndte folk virkelig at blive nervøse, for nu blev det klart, at der var noget under opsejling.
Mundkurv
Ledelsen indkaldte til møde med hovedsamarbejdsudvalget, hvor alle fik mundkurv på. Fra nu af var forhandlingerne hemmelige. Vagn, som var i et lokalt samarbejdsudvalg, husker, at det det var svært, når kollegerne spurgte til fremtiden, og om der var fyringer på vej. Det kunne han jo af gode grunde ikke svare på, da han ikke vidste noget. I starten af september 2002 bliver de lokale samarbejdsudvalg indkaldt til et møde, hvor de får at vide, at der vil blive fyret dagen efter. Kriterierne er ikke lagt frem.
Ingen fællesnævner
Næste dag kl. 8.15 bliver der sendt en mail ud til 34 medarbejdere om, at de vil blive indkaldt til en samtale samme dag med deres nærmeste chef. Her får nogle at vide, at de skal fuldføre nogle opgaver eller overdrage andre, mens andre fritstilles og kan forlade stedet med det samme.
- Det var svært at få øje på en fællesnævner på dem, som det gik ud over. Der var både unge og gamle, erfarne og uerfarne og kvinder og mænd, fortæller Vagn. Vi fik fyringen begrundet med de markedsmæssige vilkår og de mørke fremtidsudsigter. Jeg var klar over, at jeg var i farezonen. Det var længe siden, at jeg havde haft noget fakturerbart arbejde.
Fyringerne foregik anonymt. Derfor var det svært at få samlet folk for at diskutere situationen og lægge planer.
- Vi var 24, som blev fyret i København og 10 i Jylland. Jeg talte med PROSA for at få rådgivning og finde ud af, om Cap Gemini havde overholdt alle regler. Der foregik f.eks. ingen information til klubberne. På den måde har ledelsen i Cap Gemini selv været med til at ødelægge informationsflowet, siger Vagn. Det er ærgerligt, fordi jeg er sikker på, at hvis man havde inddraget os ansatte noget mere, kunne det have foregået på en mere ordentlig måde, og folk havde måske været mere indforstået med deres situation.
Skæbnerne
Der var nogle, som gik grædende ned ad gangen, nogle var chokerede, der var nogle, som var stille og gik hjem uden at tale med nogle. Og så var der nogle, som henvendte sig til klubberne.
- Selv blev jeg organisator og den der spurgte folk, om de ikke ville mødes, fortæller Vagn. Ledelsen havde stillet et konsulentfirma til at rådgive dem, som var blevet fyret. Men det var på individuel basis -ikke gruppevis. Jeg syntes, at vi havde behov for grupper. PROSA stillede lokaler til rådighed og fortalte til det første møde, om hvad de kunne tilbyde; Kurser, FIK, rådgivning om aftrædelsesordninger, kunde- og konkurrenceklausuler og generelle tavshedserklæringer.
14 dage efter fyringen holdt de fyrede fra Cap Gemini det første morgenmøde i PROSAs lokaler.
- Vi fik dejlig morgenmad, og PROSAs folk var meget gode til at forklare og virkede meget velforberedte, husker Vagn. Vi talte meget om, hvordan vi havde det, hvordan det var at blive fyret, hvorfor vi ikke havde fået en begrundelse, hvad sagde chefen til dig?
Det er vigtigt med en grund
Det at blive fyret er både en social, økonomisk og personlig krise. Man mister sit netværk, og der er mange som identificerer sig med
sit arbejde. Begrundelsen var meget vigtig for alle. For man ved, at der er en grund til, at det netop er dig, som skal fyres. Er det fordi, man er for intetsigende, eller har gjort sig bemærket?
Der var 34 samtaler med 8 forskellige chefer, derfor var der fremkommet forskellige budskaber. Og sådan noget skaber frustrationer, når det ikke stemmer overens.
I ERFA-gruppen får de fyrede samordnet deres spørgsmål til Cap Gemini f.eks. omkring de generelle klausuler, adgang til netværk, hvordan man står, når man er fritstillet, anbefalinger fra chefer mv. Spørgsmålene bliver stillet via klubberne til personaleafdelingen.
Hvordan kommer vi videre?
Vagn bruger sit netværk til at tale om fremtiden: hvordan kommer man videre?
- Vi har afholdt tre møder i alt og oprettet en undergruppe for dem, som gerne ville være selvstændige. Vi deler succeser, fremtidsønsker, støtter hinanden, har stor interaktion og kommunikation grupperne imellem. Alle 34 blev indbudt + 4, som blev fyret i foråret. Alle er velkomne lige meget, om de er medlem af PROSA eller ej. IITK har været en god hjælp sammen med FIK.
Pr. 1. december er der kommet 5 i arbejde. Vagn søger stadig.
Hvad kan PROSA gøre?
FIK tilbyder gratis kompetenceudvikling, hvis du er fritstillet og bor i København eller Frederiksberg kommune.
PROSA kan hjælpe dig med at etablere netværk. Du kan låne PROSAs lokaler til møder og arrangementer.
PROSA tilbyder kurser målrettet til ledige.
PROSA har jobsøgningskurser.
PROSA kan hjælpe dig med forhandlinger i forbindelse med en massefyring.
Regler:
Hvis en arbejdsgiver vil afskedige et større antal medarbejdere i sin virksomhed inden for et tidsrum af 30 dage.
Hvis afskedigelserne er omfattet af loven, har arbejdsgiveren pligt til så tidligt som muligt at forhandle med de ansatte eller deres repræsentanter. Forhandlingernes formål er at begrænse antallet af afskedigelser og afbøde følgevirkningerne, fx ved omplacering eller omskoling. De ansatte har ret til at ledsages af særlige sagkyndige, fx en repræsentant fra PROSA.
Arbejdsgiveren kan pålægge repræsentanterne for lønmodtagerne tavshedpligt helt frem til det tidspunkt, hvor afskedigelserne foretages. Det er meget belastende både for repræsentanterne og for alle de ansatte. Som regel ved alle, at der er noget i gære og lægger derfor pres på deres repræsentanter for at få oplysninger. Det kan give en meget dårlig stemning i virksomheden. Det er derfor generelt en god idé, hvis man kan få arbejdsgiveren med på, at hemmelighedskræmmeriet ikke nytter noget.
(Fra PROSAs faglige håndbog)
