De cirka 50.000 ansatte i banker, sparekasser og realkreditinstitutter fik d. 8. marts 2005 en ny treårig overenskomst.
Dermed undgås den konflikt, som var varslet fra 1. april og som også ville have berørt PROSA-medlemmer.
Aftalen betyder, at lønnen i de to første år stiger med 2,35 pct. om året samt bl.a. to gange 0,5 pct. til lokale forhandlinger,
forhøjelse af pensionen med 0,5 pct. og øget ferietillæg, skriver Politiken.
Udover de ekstra kroner og ører åbner overenskomsten op for forsøg med egen tilrettelæggelse af arbejdstiden, flere uddannelsesmuligheder, bedre frihed ved børns og pårørendes sygdom samt frit valg mellem overarbejde eller en sjette ferieuge og merarbejdsbetaling, skriver Politiken.
Fredag d. 11. marts 2005 holder Finansforbundet holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvorefter overenskomsten sendes til urafstemning blandt medlemmerne. Resultatet forventes at foreligge i løbet af en måned.
Arbejdsmarkedet