Beskæftigelsesministeriet har sendt et forslag til en ny klausullov i høring. Baggrunden for lovforslaget er Produktivitetskommissionens konklusion om, at ansættelsesklausuler er af det onde og begrænser vækst og innovation, fordi det hæmmer lønmodtagernes mobilitet. Det er sød musik i ørerne hos os i PROSA, hvor vi gennem mange år har arbejdet for at få begrænset antallet og omfanget af klausuler.
Og hvordan ser lovforslaget så ud? Hvad angår klausuler, hvor lønmodtageren ikke selv er part, er der ikke lagt op til ændringer. De må godt indgås, men kan kun gøres gældende, hvis man også har indgået en aftale med lønmodtageren. Løftet fra næsten alle Folketingets partier fra 2008, og som blev gentaget i 2011, om at kompensere lønmodtageren, hvis der ikke var indgået en aftale om honoreringen, er ikke gennemført.
I dag skal konkurrenceklausuler honoreres for mindst tre måneder med 50 procent af lønnen. I det nye forslag skal der kun honoreres for to måneder med 40 procent - dog 60 procent, hvis bindingen er på mere end et halvt år, samt hvis man har både en kunde- og en konkurrenceklausul.
Det bliver altså billigere at pålægge en medarbejder en klausul. Modregningen for såvel kunde- som konkurrenceklausuler ændres en lille smule. Der kan højst modregnes 84 procent af kompensationen for klausuler, der binder lønmodtageren i op til et halvt år, mens der højst kan modregnes 76 procent, hvis bindingen er mere end et halvt år, samt hvis man har både en kunde- og en konkurrenceklausul. Desuden kan kombinationsaftaler højst indgås for et halvt år.
Konsekvensen, når arbejdsgivere laver ugyldige klausuler, er blot, at de ikke kan gøre dem gældende. En arbejdsgiver kan altså frit indgå en klausul, og hvis medarbejderen overholder den (fordi vedkommende ikke ved, at den er ugyldig), er det en gratis ydelse.
Konklusionen er, at man har sat ind på at afkorte bindingsperioden, men det mener jeg, er helt forfejlet. Det store problem ved klausulerne er jo netop, at man ikke kan skifte job. Og det rokker lovændringen ikke ved. Hvem vil ansætte en medarbejder, der først kan påbegynde arbejdet om syv til otte måneder?
Vi ser, at klausuler først og fremmest bruges til at fastholde medarbejderen, så længe arbejdsgiveren ønsker det. I den lønstatistik, som netop nu er færdiggjort, kan vi se, at der ikke er forskel på jobbene for medlemmer med og uden klausul. Vi kan til gengæld se, at medlemmerne med klausul får en marginalt lavere løn end medlemmer uden klausul, og det er jo mærkeligt, når der er tale om særligt vigtige medarbejdere – de burde jo i stedet få en højere løn.
Behovet for en ændring af klausulloven bundede i en lang række uhensigtsmæssigheder, som er blevet beskrevet gennem årene. Desværre løser forslaget til den nye lov ikke ret mange af de konstaterede problemer. Det er, som om der er taget mest hensyn til arbejdsgivernes behov, og vores arbejde med at få nogle mere rimelige regler på klausulområdet er desværre ikke blevet lettere med det fremlagte forslag.
PROSA er i øjeblikket på rundtur hos de fleste af Folketingets partier – ligesom vi har foretræde i Beskæftigelsesudvalget i håb om at få lovudkastet ændret, så det kan leve op til sit formål om at sætte arbejdskraften fri.
