Søren Nygaard lider af en kronisk tarmsygdom. Sygdommen kan et stykke hen ad vejen kontrolleres med medicin. Medmindre han bliver stresset. Så går der nemlig betændelse i tarmen, og det bliver umuligt at gå på arbejde.
En dag i januar bliver Søren Nygaard fyret fra den it-virksomhed, hvor han har arbejdet i seks et halvt år. Han har nemlig været syg i 120 dage inden for 12 måneder. Og ifølge funktionærloven giver det arbejdsgiveren ret til at udstede en opsigelse med en måneds varsel, uanset hvor længe medarbejderen ellers har været ansat.
Den 48-årige it-professionelle har levet med sygdommen i 17 år, og da han blev ansat på sin nu tidligere arbejdsplads, var han fra begyndelsen åben om sin sygdom. Den var under kontrol.
– Men løbende blev arbejdspresset større og større, fortæller Søren Nygaard.
For syg til arbejdet
I sin sommerferie falder han om og må tilbringe fridagene med lægebesøg. Derfor får han ikke slappet rigtigt af. Da han begynder på arbejdet igen, er han alene på skansen med en vikar. Muligheden for en deltidsstilling bliver berørt, men det kommer ikke rigtigt videre.
– Det hele kører rundt oppe i hovedet på mig, og jeg føler mig ikke tilstrækkelig. Jeg synes, jeg mister kvalitet i arbejdet og er hele tiden under pres, siger Søren Nygaard.
Arbejdspresset og den medfølgende stress får ikke overraskende indflydelse på hans kroniske sygdom, og 7. oktober sidste år bliver han sygemeldt. En mandag i slutningen af januar begynder han så på arbejde igen.
– På min allerførste arbejdsdag har jeg et møde med min chef, hvor jeg siger, at jeg gerne vil starte op som deltidssygemeldt, fortæller han.
De aftaler, at han skal begynde med at arbejde fem timer fire gange om ugen og så langsomt gå op i tid. Foreløbig skal han ikke møde om onsdagen. Dagen efter modtager han en mail, hvor han indkaldes til et møde næste dag – på den netop aftalte sygedag. Det gør han opmærksom på i en mail, men mødet skal han komme til, lyder svaret. Der er også indkaldt en medarbejder fra HR og en medarbejderrepræsentant.
– Så ved jeg jo godt, hvad der skal ske, siger han.
Tarvelig fyring
På mødet bliver han opsagt. Ifølge Søren Nygaard lyder forklaringen, at man ikke kan planlægge arbejdsgangene, når han er på deltid, og at han har været syg i 120 dage. På baggrund af 120-dagesreglen har han en måneds opsigelse i stedet for de fem måneder, han egentlig er berettiget til.
– Jeg synes, det er en tarvelig måde at skille sig af med mig på. Jeg har været syg, ja. Men jeg har også fra starten fortalt, hvorfor jeg bliver syg. Og jeg kan ikke forstå argumentet med, at man ikke kan planlægge arbejdet, hvis jeg er på deltid, siger han.
I PROSA mener jurist Lisa Dalsager bestemt heller ikke, at det er en pæn måde at skille sig af med en medarbejder på.
– Arbejdsgiver har fra start vidst, at Sørens sygdom blusser op ved stress. Og stresset var han hen over sommer og efterår, uden at chefen reelt gjorde noget ved det. Derfor blev han syg, siger hun.
PROSA går ind i sagen, og det lykkes Lisa Dalsager at indgå en aftale, hvor Søren Nygaard får en erstatning.
– Det synes jeg, er en sejr, siger han.
Faktisk mener han nu, at det var det bedste, der kunne ske.
– Jeg vil gerne kunne yde det samme som alle andre, men kroppen er bare ikke til det. Det var usundt for mig at være der – i den arbejdsfunktion, siger han.
Dog ærgrer han sig over, at det blev arbejdsgiveren, der endte med at tage beslutningen for ham.
– Jeg skulle selv have været hurtigere ude for at søge andre steder hen. Men jeg var for påvirket af arbejdsbyrden, siger han.
Flere hjælpeforanstaltninger
Med en ny dom fra Sø- og Handelsretten er det netop blevet slået fast, at arbejdsgivere skal tage særligt hensyn til ansatte med funktionsnedsættelse på grund af enten handicap eller kronisk sygdom gennem nødvendige hjælpeforanstaltninger. Nødvendige hjælpeforanstaltninger kan være alt fra hæve/sænkeborde til nedsat tid.
– Ifølge dommen skal arbejdsgiver gå langt for at beholde en ansat med funktionsnedsættelse, siger Lisa Dalsager.
Dog siger dommen også, at den ansatte med funktionsnedsættelse selv skal være aktiv i forsøget på at finde en løsning.
– I den konkrete dom fra Sø- og Handelsretten havde arbejdsgiver ikke imødekommet et ønske fra den ansatte om at gå ned i tid, siger Lisa Dalsager.
I Søren Nygaards tilfælde ville en aftale om nedsat tid nok kunne have forhindret, at hans sygdom blussede op og i en lang periode gjorde ham uarbejdsdygtig. Men da der blev indgået forlig, fik den nye dom ikke indflydelse på hans sag.
