Big data, kunstig intelligens, maskinlæring og robotter. Datadrevne, smarte virksomheder, byer og samfund. Vi oplever en rivende udvikling i forbindelse med digitalisering. Visionerne er mange og vidtløftige, og det er ikke svært at se potentialerne i den digitale teknologiske udvikling.
Men samtidig og med god grund opstår tanker om farerne. Er vi på vej mod et ekstremt overvågningssamfund, hvor stater og virksomheder kan følge alle vore handlinger og tanker?
Eller mere radikalt, som Shoshana Zuboff argumenterer for i den meget omtalte ’The Age of Surveillance Capitalism’, på vej mod en tilstand, hvor vore tanker, adfærd og begær ligefrem styres af magthavere?
Mere jordnært peger Cathy O’Neil i sin kortere og mere letlæste bog 'Weapons of Math Destruction’ på, at digitaliseringen medfører ulighed og unfair behandling af visse borgere.
O’Neil viser således, hvordan brug af data, motiveret af kommercielle interesser i USA, medfører forsimplede datamodeller, der betyder, at livsvilkårene for allerede udsatte borgere forringes – for eksempel i form af dyrere lån og forsikringer, hyppigere anholdelser og længere fængselsstraffe.
Så kan vi høste gevinsterne ved digitalisering, men undgå de uønskede konsekvenser? Det er det store spørgsmål i dag. Men det er desværre også et spørgsmål, der baserer sig på en forsimplet forståelse af virkeligheden. En forståelse, der er udtryk for en form for menneskeligt storhedsvanvid.
Spørgsmålet forudsætter nemlig en antagelse om, at vi – fordi vi har formået at udvikle sofistikerede teknologier og gjort store videnskabelige indsigter – bilder os ind, at vi behersker disse frembringelser, deres konsekvenser og verden. Men virkeligheden modsiger hele tiden denne forestilling. Tænk på klimaforandringer, multiresistente bakterier, finanskriser og fejlslagne it-systemer.
Verden er gennemgribende dynamisk og kreativ. Verden er et blandingsbatteri, hvor enhver ny frembringelse kobles med et hav af eksisterende elementer og skaber et enormt udfaldsrum med uendeligt mange potentielle konsekvenser. Det overstiger vores evner at beherske virkeligheden og dens mangfoldige konsekvenser.
Derfor skal vi lære at styre os selv, ligesom vi skal lære at moderere vores storhedsvanvid og være mere beskedne med vores målsætninger. Vi må forlige os med, at verden er større end os og måske ligefrem værdsætte de begrænsninger og overraskelser, den byder os.
Begrænsninger er nemlig ikke kun noget negativt, selv om vi som moderne, individualiserede mennesker er vant til at tænke sådan. Tværtimod spiller begrænsninger en central rolle for kreativitet og innovation. Tænk blot på, hvad en fodboldkamp ville være uden linjer, regler og to stolper og en overligger i hver ende?
