PROSA støtter ikke dette forslag, som vi mener kun vil føre til en øget mængde overarbejde. Vi får i PROSA mange henvendelser fra medlemmer, som er kørt ned - eller ved at blive det - af et alt for stresset arbejde.
Vi har derimod aldrig fået henvendelser fra medlemmer, der klager over at de ikke kan få lov til at arbejde i op til 55 timer om ugen
LO er fremme med et debatforslag om, at det skal være muligt at tilrettelægge et arbejdsliv fleksibelt, så man i perioder af ens liv kan arbejde op til 55 timer om ugen for at spare op, så man senere i livet kan arbejde mindre - fx når man har små børn eller når man nærmer sig en alder, hvor det kan være relevant at trappe ned.
LO\'s ungdomskonsulent Mette Frederiksen begrunder det ifølge Politiken med, at IT-generationen ser fagforeningen som en bremse - og de arbejder mere end 37 timer om ugen. Og kun en tredjedel er medlem af en fagforening.
38,5% af vore medlemmer er 30 år eller derunder, så vi oplever ikke at de unge IT-folk ikke vil være medlem af vores fagforening.
PROSA har lige færdiggjort en ny lønstatistik, og af den fremgår det, at over halvdelen af vores medlemmer ikke havde overarbejde i den måned vi spurgte om (oktober 2000).
Det kan altså lade sig gøre at lave edb-arbejde uden overarbejde.
Fra den undersøgelse vi tidligere har lavet om nedslidning i edb-branchen ved vi, at personer, der arbejder 45 timer eller derover om ugen har det markant dårligere end resten (se graferne), og at der er større risiko for at blive arbejdsløs, hvis man har meget overarbejde.
I nedslidningsundersøgelsen har vi stillet en række spørgsmål, der belyser om man har det godt psykisk. Disse spørgsmål kan give et billede af, hvor mange der har reduceret vitalitet og dårligt mentalt helbred. Da disse to skalaer også er blevet brugt i den store lønmodtagerundersøgelse, som bliver lavet af arbejdsmiljøinstituttet, kan vi sammenligne med deres tal.
Det fremgår af de to figurer at edb-folk i forvejen ligger over landsgennemsnittet, når det drejer sig om reduceret vitalitet og dårligt mentalt helbred. Helt galt går det imidlertid, når man ser på gruppen, der arbejder mere en 45 timer om ugen.
Sammenhæng mellem arbejdstider og reduceret vitalitet
Sammenhæng mellem arbejdstider og dårligt mentalt helbred
Lange arbejdstider, manglende hvile og et hårdt arbejde fører ofte til udbrændthed.
Konsekvenserne af en periode med udbrændthedssymptomer er for mange, at de får en længere periode, hvor de må køre på meget lavt blus. Nogle får skavanker, som de aldrig for alvor kommer over. Under alle omstændigheder medfører det en periode i folks liv, hvor de har det meget dårligt. Med andre ord er udbrændthed ikke noget man skal lege med. Derfor er LO\'s forslag helt uansvarligt.
Forslaget tager i øvrigt ikke højde for den virkelig, vi oplever i vores branche, hvor de fleste ikke bliver på den samme arbejdsplads livet igennem. Og skal pengene udbetales ved arbejdspladsskift bliver resultatet af forlaget blot en accept af en arbejdsuge på op til 55 timer. EU\'s arbejdstidsdirektiv fastsætter en grænse på 48 timer i gennemsnit over en fire måneders periode, og den grænse har vi altid i PROSA betragtet som alt for høj, netop fordi vi ved, at det medfører store problemer med udbrændthed.
Det er heller ikke gennemtænkt i forhold til de situationer, hvor firmaerne går konkurs. Der findes mange stabile IT-firmaer, men der er også meget turbulens i branchen.
Og hvem skal afgøre hvilke personer i virksomheden, der kan gå op i tid og hvilke, der kan gå ned?
Og endnu engang skal børnefamilierne gives som begrundelse for, at man skal øge fleksibiliteten. Forældre arbejder mere end nogle andre. Hvad i dette forslag skulle dog gøre, at forældre arbejder mindre? Man starter ofte sin karriere samtidigt med at man får børn og har samtidigt brug for ekstra penge. Derfor har forældre mange arbejdstimer og opsparede timer i en tidsbank vil ikke ændre på disse forhold.
Endelig er den udlægning af den statslige overenskomst fra 1999, som sekretariatschef i Statsansattes Kartel Helmut Madsen kommer med, ikke just det de fremlagde, da de skulle have deres medlemmer til at stemme ja til overenskomstresultatet.
I PROSA er vi ikke i mod fleksibilitet, men aftaler om fleksibilitet i forbindelse med løn- og arbejdsforhold skal udformes på en sådan måde, at det er tillidsrepræsentanterne og klubben/afdelingen, der godkender dem. Fleksibilitet er ikke det samme set med arbejdsgiverøjne og med de ansattes øjne. I den udstrækning fleksibilitet er defineret og ønsket af den ansatte, forholder PROSA sig positivt til dette. Der skal dog tages højde for, at den enkeltes ønske om frihed ikke bliver formuleret, så det bliver til et uønsket krav til de øvrige ansatte. Fleksibiliteten skal udformes på en sådan måde, at det ikke lægger op til yderligere stresspåvirkninger af den enkelte.
